Findes folkeskolen stadig?

Folkeskolen er mere end ’bare’ en uddannelsesinstitution. Hvis vores eneste formål var at give eleverne de faglige kompetencer, som de senere får brug for, var en stigende elevandel i fri- og privatskoler til at overleve. Eleverne bliver jo også dygtige i fri- og privatskoler! Kammerateffekten, altså at de dygtige elever trækker de svagere elever med op, ser ud til at gavne de svageste elever, men det i sig selv er for mig ikke det afgørende i at fastholde en høj elevandel i folkeskolen. Mit forsvar for folkeskolen er langt mere højtflyvende, og handler mere om national sammenhængskraft end nationalt uddannelsesniveau.

Ideelt set er det i folkeskolen, at børn møder børn, der ikke ligner dem selv. Med et fortærsket udsagn, er det her bankdirektørens søn møder den arbejdsløses datter. Men findes den skole i virkeligheden? Eller er den historie et idealbillede fra en svunden tid?

Der er desværre data der tyder på, at den blandede folkeskole, hvor elevsammensætningen opgjort på socioøkonomiske baggrund afspejler befolkningsgennemsnittet, er på vej til at forsvinde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har optalt, at denne blandede folkeskole udgjorde 41 % af skolerne i 2010, men kun 27 % af skolerne i 2020. Og det er ikke kun fri- og privatskoler, der er synderne i den udvikling! Selvom folkeskolerne stadig er mere blandende end fri- og privatskoler (hhv. 29% og 22%), er den blandede folkeskole også i tilbagegang.

Så når Danmarks børn groft sagt ikke længere møder hinanden i folkeskolen, kan man lidt provokerende spørge, om der er nogen overordnet ideologisk grund til overhovedet at kæmpe så indædt for folkeskolen som førstevalg? Min påstand er ja, men min påstand er også, at vi udover kampen for folkeskolen i det hele taget også skal til at tage en kamp for den blandede folkeskole! Det nytter ikke noget at hæve elevandelen i folkeskolen, hvis folkeskolen ikke længere blander eleverne.