Ghetteplan del 2: Tvangslukning af skoler

I sidste uge skrev jeg om tvungne sprogprøver i 0. klasse. Siden da har regeringen fundet flertal for dele af deres ghettoplan, der derfor er rykket fra valgkampsretorikken ud i virkeligheden. I dag vil jeg derfor kigge lidt på endnu et punkt, nemlig den gamle ledelsesklassiker ’ledelse gennem frygt’.

Et af de vedtagne punkter hedder ’øgede sanktioner over for institutioner med dårlige resultater’. Eller oversat til skolens hverdag: ’konstant trussel om skolelukning, hvis dine elever er så uheldige at have svage forudsætninger’.

Enhver lærer har allerede som ønske, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Derudover er truslen om en skolelukning ikke ligefrem motiverende for arbejdsglæden, og arbejdsglæde hænger sammen med arbejdsindsats. Måske kunne man ligefrem tænke sig, at det ville blive svært at tiltrække kvalificerede lærere til disse skoler? Eller at de lærere, der kan se på deres elever at de nu igen ikke kommer til at levere et tilfredsstillende resultat i de national tests, begynder at se sig om efter arbejde andetsteds.

En aldeles sandsynlig konsekvens af dette tiltag er en opdeling af skoler i A- og B-skoler. De skoler, hvor eleverne kommer fra svage familier, kan meget hurtigt få svært ved at tiltrække og fastholde kvalificeret personale og ledelse. Og når man så tvangslukker en sådan skole, hvad så? Eleverne er der jo endnu, nu bliver de bare flyttet til en anden skole, med en anden elevsammensætning. I Århus kommune har man siden 2006 spredt tosprogede elever, og resultaterne er omdiskuterede, men viser ikke en entydig succes (læs f.eks. denne artikel).

Trusler og tvang er ikke kun kørt i stilling over for de professionelle. I næste uge diskuterer jeg ønsket om at ramme forældrene på pengepungen, hvis deres børn ikke kommer i skole.