Obligatorisk sprogscreening har ingen effekt

Reformkommissionen fremlagde for nylig sine længeventede anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem. Her indgik der blandt andet et forslag om obligatorisk sprogscreening af alle treårige børn. Det var Dansk Industris underdirektør for uddannelse, Mikkel Haarder, hurtigt ude at rose i et debatindlæg hos Altinget, hvor han kalder på politisk handling, der skal gøre kommissionens forslag til virkelighed. Mikkel Haarder fremhæver i sit indlæg betydningen af tidlig sprogindsats og påpeger, at børns sprogudvikling har afgørende betydning for deres trivsel, læring, udvikling og senere uddannelsesmuligheder. Derfor, skriver han, støtter Dansk Industri forslaget om at indføre obligatorisk sprogscreening (sprogvurdering, sprogtest, ja, kært barn har mange navne) af alle treårige børn i Danmark.

Der mangler imidlertid en afgørende mellemregning. For det forudsætter jo, at man ved sprogscreening kan identificere de børn, der har en så høj risiko for at have eller udvikle sproglige udfordringer, at de bør tilbydes (a) en relevant forebyggende sprogindsats, (b) udredning med henblik på diagnosticering af sprogvanskeligheder og/eller (c) intervention for at afhjælpe sprogvanskeligheder.

Det er der imidlertid intet, der tyder på, at man kan ved sprogscreening.

En rapport fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har godt nok vist en sammenhæng mellem kommuner, der sprogscreener alle treårige, og antallet af børn med sproglige udfordringer. Rapporten slår imidlertid fast, at analysen ikke kan sige noget om årsagen til denne sammenhæng.

Forskere har anført, at forklaringen formentlig er, at der er en sammenhæng mellem kommuner, der sprogscreener alle treårige, og kommuner, der generelt prioriterer og understøtter dagtilbuddenes sprogindsats.

Ingen evidens

En lang række internationale forskningsstudier har konkluderet, at sprogscreening af alle børn ikke bidrager til at forbedre børns sprogfærdigheder. Ifølge et studie gennemført for WHO i 2021 er der ingen evidens for, at sprogindsatser har effekt på børn, der er identificeret via sprogscreening – hverken på kort eller lang sigt. Der er dog solid evidens for, at målrettede sprogindsatser har gavnlig effekt på børn med sprogvanskeligheder. Derfor tyder det på, at det ikke er de ”rigtige" børn, der bliver identificeret ved sprogscreening.

Det er der formentlig flere årsager til. Børn udvikler deres sprog med meget forskellig hastighed, og mange faktorer påvirker denne udvikling, fx erfaringer, behov, personlighed og interesser. Dertil kommer, at der findes mange forskellige typer, kombinationer og grader af sprogvanskeligheder, og de kan komme til udtryk på mange forskellige måder og på forskellige stadier af barnets udvikling.

Sprogscreening har ikke givet pote

Fra 2007-2010 havde alle kommuner i Danmark pligt til at tilbyde sprogscreening til alle treårige børn, og herefter blev det lovpligtigt at sprogscreene udvalgte treårige. Siden 2008 har der været obligatorisk sprogscreening af alle børnehaveklasseelever. Spørgsmålet er, om det har ført til, at danske elever er blevet dygtigere?

Ifølge PISA-undersøgelserne har andelen af 15-årige 'meget stærke læsere' og 'meget svage læsere' ligget stabilt på henholdsvis cirka otte procent og cirka 15 procent i perioden 2000 til 2018.

Den internationale PIRLS-læseundersøgelse, der netop er offentliggjort, viser at danske 4.-klasseelevers samlede læsescore i 2021 er faldet med 8 point siden 2016 og 15 point siden 2011 på den læseskala, PIRLS anvender i deres undersøgelse. Samtidig er andelen af 'svage læsere' og 'meget svage læsere' steget fra 12 procent i 2011 til 19 procent i 2021.

En helt ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser ligeledes, at der ifølge de nationale test er sket et fald fra 2014-2022 i andelen af 'de dygtigste læsere' i 4.-8. klasse, og en stigning i andelen af 'dårlige læsere' i 2.-8. klasse. Der er således ikke noget, der indikerer, at sprogscreeningen har haft nogen gavnlig effekt overhovedet.

Hvis vi fortsætter med at gøre mere af det, der ikke virker, kan vi se frem til at tabe stadigt flere børn og unge på gulvet. Det vil ske samtidig med, at udgifterne til dagtilbuds-, skole- og specialområdet stadig vokser.

Derimod er der gode chancer for et godt afkast af investeringerne, hvis vi sikrer alle børn et godt sprogmiljø i dagtilbud samt dagtilbud med fokuserede sprogindsatser i dagtilbud/skoler til børn med forsinket sprogudvikling, specialiserede sprogindsatser ved logopæd til børn med sprogvanskeligheder og ikke mindst tidlig opsporing af sprogligt udsatte børn via observationer i hverdagen sammenholdt med risikofaktorer og advarselstegn for sproglig udsathed.

Dette indlæg blev bragt første gang på Altinget den 22. maj 2023. Du kan læse det oprindelige indlæg HER.