Sproglig udvikling hos børn med høretab

Jeg har bidraget med kapitlet "Sproglig udvikling hos danske børn med høretab i alderen 0-6 år" i den nye bog af Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.) (2021), som udkommer i slutningen af oktober.

I dette blogindlæg forsøger jeg at fremhæve et par få perspektiver fra kapitlet og jeg håber at I vil læse med.

Introduktion til høretab

Herhjemme fødes der hvert år 1-2  pr. 1000 børn med et høretab, og derudover kommer de børn som får et høretab senere i barndommen (og gennem hele livet) (Socialstyrelsen, 2019).

I forståelsen af høretab kan der overordnet skelnes mellem et lydledningstab, kaldet et konduktivt høretab, og et tab af sanseceller/hårceller i høresneglen i det indre øre, kaldet et perceptivt høretab. De to typer af høretab kan også i nogle tilfælde forekomme samtidigt (fx hvis et barn med et medfødt perceptivt høretab har væske i mellemøret). Når man taler om et høretab og barnets høretærskel, så angives denne særligt ud fra frekvens (Hertz; Hz) og decibel (decibel hearing level; dB HL). Dvs. høretærsklen angives ud fra hvilke frekvenser og lydstyrke barnet kan høre.

Ved et konduktivt høretab er høresneglen ikke påvirket. Derimod er der en audiologisk vanskelighed i enten ydre øre, øregang og/eller mellemøre (fx væske i mellemøret), der påvirker den naturlige lydtransmission ind til høresneglen. Det er lidt som at lytte og høre med en dæmpet lydstyrke. Omvendt er der ved et perceptivt høretab en skade på hårcellerne i høresneglen, hvilket måske minder lidt mere som at høre og lytte til en skrattende og ustabil radiostation. Høresneglen er et vigtigt bindeled, da den sørger for at lyde transmitteret fra mellemøret og ind til høresneglen ledes videre i hørenerven og op til hjernen. Når der er skade på hårcellerne påvirker det frekvensmæssigt, hvorvidt de fx lyse/mørke lyde kan høres. Der er nemlig nogle hårceller som er særligt vigtige for at kunne høre de lavfrekvente (mørke) lyde og omvendt andre der er vigtige for de højfrekvente (lyse) lyde – og tilsvarende alt derimellem. Jo flere hårceller der ligeledes mangler eller er beskadiget, jo større sværhedsgrad har det perceptive høretab (Cole & Flexer, 2009; Knoors, Marschark, & Dammeyer, 2015).

Høretabets betydning for børnenes sproglige udvikling

Allerede prænatalt kan fosteret i livmoderen gøre sig lyde og sproglige erfaringer, da høresneglen er udviklet fra omkring 20. svangerskabsuge, selvom det auditive system modnes gennem hele barndommen (Cole & Flexer, 2009). Dvs. at fosteret uden høretab er i stand til at høre visse lyde udenfor livmorderen. Hvis der er tale om et medfødt høretab kan fosteret ikke tilegne sig samme lydlige erfaringer. 

Det menneskelige øre kan høre frekvenser/lyde i området fra ca. 20 - 20.000 Hz, hvor området ca. fra 250 til 4000 Hz er vigtige for opfattelsen af den menneskelige tale (Cole & Flexer, 2009). Afhængigt af hvilket frekvensområde og lydstyrke der er påvirket ved barnets høretab kan der således være tale og lyde, som barnet ikke kan høre og har udfordringer med at få erfaringer med. Derfor er det centralt for den sproglige, kommunikative og emotionelle udvikling at det fx medfødte høretab identificeres så tidligt som muligt (Sundhedsstyrelsen, 2010), så den tidlige tværfaglige udredning og behandling igangsættes.

Gruppen af børn med høretab er heterogen, hvor de forskellige individuelle fx sociale, miljømæssige og kognitive faktorer, ikke kun høremæssige, kan gøre det svært at sammenligne børnenes sproglige udvikling. For eksempel kan der høremæssigt være forskel på: typen af høretab, sværhedsgraden af høretabet, typen af høreapparat/høreteknik barnet anvender, hvornår høretabet er blevet identificeret eller hvorvidt barnet har andre vanskeligheder end høretabet (Lyxell et al., 2013).

Høretabets sværhedsgrad er således ikke nødvendigvis en direkte (eller den eneste) forklaring på barnets sproglige udvikling.

Blandt andet derfor kan børn med perceptive høretab også være forsinkede eller have en afvigende sproglig udvikling inden for alle sproglige områder (fx fonologi, ordforråd, grammatik, pragmatik). Nogle børn med perceptive høretab kan have svært ved bøjningsendelser, have et mindre rigt ordforråd (fx antal ord og/eller semantiske forbindelser), generelt have udfordringer med sprogforståelsen og/eller have brug for længere bearbejdningstid (Knoors, Marschark & Dammeyer, 2015). Ifølge Sandgren, Hansson & Sahlen (2015) har omkring halvdelen af børn i førskolealderen med perceptive høretab sproglige vanskeligheder (på en eller anden måde). Alle børn med moderate perceptive høretab har dog ikke nødvendigvis sproglige vanskeligheder ligesom et barn med et let perceptivt høretab kan have store sproglige udfordringer (se fx Tuller & Delage, 2014; Esbensen & Thomsen, 2021). På trods af den tidlige identifikation af høretabet og de allerbedste høretekniske hjælpemidler er der tilsvarende også børn med høretab og sproglige vanskeligheder, som fortsat tager deres sproglige udfordringer (i et eller andet omfang) med ind i voksenlivet (Sandgren et al., 2015).

Referencer

Cole, E. B., & Flexer, C. (2009). Børn med høretab – At udvikle evnen til at lytte og tale, Fra 0 til 6 år (oversat til dansk af Seiden, L. R.). Aalborg: Materialecentret.

Esbensen, A., & Thomsen, P. (2021). Word retrieval and lexical organization in children with hearing loss and developmental language disorder. Communication Disorders Quarterly, 42(4), 238-248. 

Knoors, H., Marschark, M., & Dammeyer, J. H. (2015). Undervisning og læring: Psykologiske og udviklingsmæssige perspektiver på undervisning af børn med høretab. Aalborg: Materialecentret.

Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.) (2021). Børns sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år. Frederiksberg: Frydenlund Academic.

Lyxell, B., Wass, M., Sahlén, B., Ibertsson, T., Asker-Árnason, L., Uhlén, I., Henricson, C., Mentzer, C., V., Mäki-Torkko, E., & Möller, C. (2013). Hearing and cognitive development in deaf and hearing-impaired children: effects of intervention, In G. G. Celesia (Ed.), Disorders of Peripheral and Central Auditory Processing, Handbook of Clinical Neurophysiology (pp. 71-80). Amsterdam, Holland: Elseviser, B.V.

Sandgren, O., Hansson, K., & Sahlén, B. (2015). Working memory and referential communication-multimodal aspects of interaction between children with sensorineural hearing impairment and normal hearing peers. Frontiers in Psychology, 6, 242-242.

Socialstyrelsen (2019). Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år. socialstyrelsen.dk/udgivelser/forlobsbeskrivelse-born-og-unge-med-tidligt-konstateret-horetab

Tuller, L. & Delage, H. (2014). Mild-to-moderate hearing loss and language impairment: How are they related?, Lingua, 139, 80