Lad os diskutere Sprogprøven i børnehaveklassen

Af: Laila Kjærbæk & Caroline Schaffalitzky

Den 29. januar bragte Politiken Skoleliv en historie under overskriften: ”Første indblik i sprogprøvernes resultater: Hver fjerde elev dumper” – og andre nyhedsmedier (bl.a. berlingske.dk, bt.dk, jyllands-posten.dk, news.dk og diverse lokalmedier) var ikke sene til at viderebringe historien som nu også har fået radikale politikere til at kræve sprogprøven afskaffet.

Historien var at Politiken Skoleliv havde ringet rundt til 20 skoler og spurgt hvor mange af deres børnehaveklasseelever der var vurderet ’ikke sprogparate’ efter første sprogprøveforsøg.

Hvis man i stedet havde spurgt dem hvor mange elever der var vurderet ’sprogparate’, kunne overskriften have lydt noget a la: ”Første indblik i sprogprøvernes resultater: Tre ud af fire elever er allerede vurderet sprogparate til 1. klasse” – og det lyder da meget godt, gør det ikke?

Vigtige informationer udelades

Artiklen nævner kun de to udskældte elementer af programmet med Sprogprøver i børnehaveklassen, nemlig sprogprøven og sommerskolen, mens dét der i virkeligheden fylder mest i programmet, nemlig sprogstimuleringen i skolen og i hjemmet, ikke nævnes med ét ord. Hvad der heller ikke nævnes, er at sprogprøven er designet som et pædagogisk værktøj til børnehaveklasselederne, og at den sprogstimulerer børnene mens de udprøves. Den store indsats skolerne, herunder børnehaveklasselederne, yder hver eneste dag, nævnes heller ikke – og det gør børnenes og deres forældres indsats heller ikke. Man tager det åbenbart meget alvorligt ikke at nævne noget positivt.

Lad os diskutere sprogprøverne

Det er godt at diskutere Sprogprøven i børnehaveklassen, men vi vil gerne appellere til at det sker på et sagligt og oplyst grundlag. Vi oplever at det er de samme personer der hentes ind som eksperter næsten uanset emne.

I artiklen fra den 29. januar har forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen (AR-C) udtalt sig om Sprogprøven i børnehaveklassen. AR-C udtaler bl.a.”… at prøverne kan have konsekvenser navnlig for børn på de skoler, hvor en enkelt eller ganske få elever ikke bliver vurderet sprogparate og dermed skal være alene om at tage prøven igen.”

Hvad han åbenbart ikke er klar over, er at Sprogprøven i børnehaveklassen består af aktiviteter der skal udføres i klassens fællesskab (eller i mindre grupper). Det tyder altså på at AR-C ikke har sat sig ind i indholdet af sprogprøven. Det er samtidig svært ikke at læse udtalelsen som et udtryk for manglende tillid til skoler og børnehaveklasseledere hvis han forestiller sig at børnehaveklasseledere kunne finde på at udstille én stakkels elev foran hele klassen.

Grisen bliver ikke federe af at blive vejet – eller gør den?

AR-C udtaler videre: ”Selv om det er vigtigt at teste den sproglige udvikling … ”. Det kan overraske at AR-C (som fagligt har baggrund i historie og samfundsfag) bliver set som den rette til at udtale sig om dette, frem for en ekspert i børns sprogtilegnelse.

En anden overraskelse er AR-C’s pludselige begejstring for at teste børns sproglige udvikling. I maj 2018 udtalte han nemlig til Skolelederforeningens magasin Plenum: ”Min bekymring er, at man tester nogle bestemte sider af børnenes sproglige udvikling og misser det, som er fuldstændig afgørende for udsatte grupper, nemlig at man har fokus på deres relationer til andre børn, fællesskabet og den sociale udvikling. Hvis man ikke støtter børnene i deres samarbejdsrelationer og sørger for, at der er kompetente voksne, så nytter det ikke ret meget”. Dengang var AR-C’s begejstring for at teste børns sprog altså til at overse. I øvrigt ville AR-C vide – hvis han kendte til indholdet af Sprogprøven i børnehaveklassen ­– at programmet er designet til netop at styrke de sociale fællesskaber i klassen.

Opleves ikke som test

AR-C udtaler også at det er ” … unødvendigt at have en »stopprøve« som en sanktion i forløbet … Det medfører unødvendige slagsider og et behov for, at skolerne har en veludviklet støttestruktur, så de kan håndtere de nederlag, eleverne møder meget tidligt.” Hvad AR-C åbenbart ikke ved, er at Sprogprøven i børnehaveklassen er designet så eleverne netop ikke oplever at de bliver testet og dermed ikke får oplevelsen af at lide nederlag, sådan som AR-C tror.

Han ved tilsyneladende heller ikke at prøven ikke står alene når det besluttes om en elev skal fortsætte i 1. klasse. Der er krav om en generel vurdering af elevens faglige niveau (jf. §11a, stk. 5 i folkeskoleloven), så selve udtrykket ”stopprøve” er en anelse misvisende. Men selvfølgelig ret catchy.

Vores opfordring

Vi savner at det gode arbejde der allerede foregår mange steder på skolerne, bliver anerkendt, og at medier og underinformerede fagpersoner stopper med at rakke ned på alt og alle, for vi risikerer at ingen længere orker at engagere sig og gøre en indsats eller opgiver at berolige de opskræmte forældre – og hvor efterlader det de udsatte børn?

Vi kan sagtens diskutere Sprogprøven i børnehaveklassen med alt hvad den indeholder og indebærer – men lad os gøre det på et informeret og sagligt grundlag.

Referencer

Politiken Skoleliv 29. januar 2020: https://skoleliv.dk/nyheder/art7619971/Hver-fjerde-elev-dumper

Politiken Skoleliv 30. januar 2020: https://skoleliv.dk/nyheder/art7628031/Sprogprøver-har-sat-skolen-200-år-tilbage

Plenum – Skolelederforeningens magasin nr. 3, maj 2018: https://www.skolelederforeningen.org/media/42854/plenum_3_18_tryk_web.pdf