Integration starter (ikke) i folkeskolen

Min arbejdsplads har, mildest talt, en skæv elevfordeling. 

Med over 95 % tosprogede elever er vi langt over både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Aarhus, men vi er også over sammensætningen i vores skoledistrikt. For skoledistriktet indeholder områder med en høj koncentration af tosprogede familier, men også villaveje med middelklassefamilier, hvor dansk er modersmålet. 

De elever ser vi bare ikke. Deres forældre benytter sig stort set alle af det frie skolevalg og vælger ofte folkeskoler med en lavere tosprogsandel.

Desværre gentager billedet sig på byens øvrige folkeskoler med forholdsvis mange tosprogede elever. 

Disse skoler har typisk meget lav andel af distrikselever, og det er oftest elever med dansk modersmål, der fravælger distriktsskolen. Analyser af fravalgets årsager taler et tydeligt sprog; en tungtvejende grund til fravalget af den lokale folkeskole er skolens elevsammensætning*.

Dette er et stort problem af flere grunde. Det er et problem for elevernes faglige udbytte, fordi eleverne går glip af positiv kammeratskabseffekt. Men det er også et problem på et overordnet niveau: hvis folkeskolen ikke afspejler samfundet, svigter vi vores integrationsopgave. 

Både for de tosprogede elever, der ikke lærer om dansk kultur og det danske samfund gennem mødet med jævnaldrende og hos familier, der ikke ligner deres egen. Men også for de etnisk danske elever, der ikke får et realistisk billede af kvarterets beboersammensætning.

Der findes ikke onde forældre. Hver eneste forælder træffer det valg, de tænker, er til barnets bedste. Men på længere sigt bliver det et problem, at børn i Danmark ikke går i en skole, der ligner Danmark. Og det problem skal ikke løses på individuelt niveau, men på et strukturelt plan. 

Kan man suspendere det frie skolevalg for udvalgte skoledistrikter? Kan man lave stordistrikter, indenfor hvilke eleverne fordeles udfra matrikelskolernes elevsammensætning? Eller udløser det en forældreflugt mod friskolerne? 

Den nye skole i Gellerupparken bygges efter en ambition om at være så tiltrækkende, at den bryder den beskrevne tendens. Det bliver spændende at se, om det lykkes. 

En ting er sikker: En løsning kræver både politisk mod og nytænkning, for som sagerne står nu, starter integrationen for mange børn IKKE i folkeskolen.

*:’Frit Skolevalg’, Epinion 2017