Imperfectus

Blog

Mentalisering i praksis

Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når vi interagerer med hinanden, mentaliserer vi, men vi tænker sjældent på, at vi egentlig gør det. Når en god samtale forløber godt, mentaliserer vi. Det kommer til udtryk ved, at vi forstår hinanden under samtalen. Under samtalen er vi opmærksomme på hvordan personen, vi sidder overfor, har det. Vi bliver opmærksomme på mimik, toneleje og kropssprog uden, at vi videre skænker det en tanke.

Når stemmen knækker under en samtale fordi vedkommende er ved at bryde sammen opfanger vi tilstanden og prøver at forstå, hvad der ligger til grund for, at han/hun fælder en tåre eller bryder ud i gråd. Det er mentalisering. At møde et menneske, hvor det er.

I et klasselokale er vi også opmærksomme på elevernes sindstilstande. Vi opfanger eleven, der bliver urolig eller eleven, der pludselig virker nedtrykt. Vi spørger ind og prøver på den måde at pejle os ind på, hvad der er galt. Vi evner at sætte os ind i andres mentale tilstande. Evner man ikke at forstå den man sidder overfor kan man opleve, at modparten rejser sig og går fordi de ikke føler sig set eller hørt. 

Imperfectus

Jeg hedder Emin Akyuz og er uddannet socialpædagog og praktikvejleder. Til daglig arbejder jeg på Skovlyskolens specialafdeling. Skovlyskolens specialafdeling er et specialundervisningstilbud for normalt begavede børn og unge med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, ADHD, særlig sårbarhed ifht. angst, skoleværing, selvskadende, kravafvisende etc. Jeg har tidligere arbejdet på Døgninstitutionen Fensmarkgade, som er en døgninstitution i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU), Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Målgruppen er kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge (12-18 årige). Jeg interesserer mig for social- og specialpædagogikken og vil derfor blogge om min egen dagligdag, pædagogiske teorier/strategier og andre samfundsaktuelle emner.

Situationer, hvor vi ikke mentaliserer, men i stedet konfliktoptrapper:

  • Når vi bliver vrede
  • Når vi mister overblikket
  • Når vi insisterer på at have det sidste ord i en konfliktsituation/diskussion
  • Når vi ikke indser egne fejl
  • Når vi indser egne fejl, men ikke rigtig tør at indrømme det i frygt for, at vi mister noget af os selv (kan skyldes manglende tro på egne evner og/eller modpartens.
  • Når vi ikke evner at forstå hvad der siges mellem linjerne i en samtale/diskussion/konflikt.

Jeg har, på tidligere arbejdspladser, oplevet kollegaer insistere på, at have det sidste ord i konfliktsituationer qua deres position som voksen/myndighedsperson, men det resulterede også i, at relationen mellem den pågældende medarbejder og den unge blev forværret og efterfølgende oplevede helt at miste kontakten til den unge.

I konfliktsituationer skal vi se bag om adfærden på den person vi interagerer med og hvad der kan ligge til grund for, at han/hun reagerer sådan. Opstod situation pga det du sagde, dit kropssprog eller har der været et forløb tidligere, som så eskalerede?

Derfor er det også en forudsætning i relationsarbejde, at kende sig selv og egne evner for at kunne forstå andre. Begynd med dig selv. Hvem er du? 

Kilder: https://www.centerformentalisering.dk

Billede: centerformentalization.com