Imperfectus
Blog
Det komplekse menneske
En beretning om en relation med succesfulde oplevelser og en tragisk afslutning.
Min historie handler om en ung mand, som jeg engang var pædagog for. Jeg havde en god relation til ham. En så god en relation, at han fulgte mig tykt og tyndt når vi skulle lave pædagogiske aktiviteter.
Eksempler på pædagogiske aktiviteter, som vi lavede sammen:
- besøg på museer som Danmarks Tekniske Museum, Kronborg slot/Museum, Museet for Søfart, Zoologisk Museum
- Grantoftegaard - Bondegård med husdyr
- Læse H.C. Andersen eventyr højt for hinanden
- Strandture - lede efter rav og sten
- Skovtårnet
- Brætspil
- Skovtårnet - nå til tops (en succesoplevelse)
- Tale om aktuelle situationer/begivenheder i samfundet. Gennemgå artikler
Ideen med mine aktiviteter med vores unge, også med den pågældende ung, som indlægget handler om, er at socialisere vores unge fordi aktiviteterne også er forbundet med historie, kultur og samfund, som afspejler vores samfund. Når historie, kultur og samfund internaliseres i vores unge bliver overgangen til samfundet også nemmere. Den kulturelle kode bliver derfor ikke ukendt for vores unge og de vil derfor nemmere kunne navigere i de forskellige arenaer/rum i vores samfund.
Jo mere vores unge er bevidste om sociale fællesskaber, desto bedre beskytter vi dem mod en meningsløs tilværelse.
En dag havde vi tilbragt hele eftermiddagen sammen. Spillet bordtennis. Stemningen var god. Ca 2 minutter efter trækker han en pistol og skyder en anden i brystet.
Hvorfor? Svaret på den handling får jeg først den dag jeg møder ham på gaden. I mellemtiden må jeg fortsat undre mig. Hvad skete der?
I relationsarbejde ser man ikke altid frugterne af sit arbejde her og nu, men noget, der vil bære frugt på sigt. Om 5, 10 eller 15 år.
Det handler om at så et frø.