BLOG

Empty article - Subtitle

Sprog og venskaber

Hvad fortæller migrantbørn om deres liv i Danmark?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Gros blogindlæg ovenfor fortalte hun om, at to af de temaer, der går igen, når vi interviewer migrantbørn, er følelsen af manglende sikkerhed og betydningen af at indgå i transnationale netværk. 

To andre vigtige temaer er 'venskab' og 'sprog'.

Venner

Ikke overraskende er kammerater og venner helt afgørende for børnenes oplevelse af trivsel og af at høre til.  De fleste migrantbørn fortæller, at de møder venner i skolen, og mange fortæller også, at de møder venner til sport og andre fritidsaktiviteter. Men mange nyankomne migrantbørn fortæller om, hvor svært det er at få venner i Danmark og især “danske” venner. Flere fortæller, at man skal kunne dansk for at få danske venner.  Men migrantbørnene fortæller også om, at de indgår i kammeratskabsgrupper med andre migrantbørn, der har samme baggrund eller modersmål som dem. Sådanne venskaber giver en følelse af tilhørsforhold og sikkerhed og af at blive forstået, og de kan bidrage til integrationsprocessen, hvis ikke disse grupper bliver ekskluderet af majoritetssamfundet. Der er ingen grund til kun at fokusere på, at migrantbørn skal have ”danske” venner.

Sprog

Nogle migrantbørn fortæller at de ikke må tale deres modersmål i skolen. Som de siger: “det er en dansk skole”. Denne praksis kan dog fraviges: Hvis de har samme sprog som en nyankommen elev, får de lov til og opmuntres til at tale modersmålet som tolk og støtte for den nyankomne - men kun indtil hun eller han har lært dansk.  Rigtig mange af migrantbørnene sætter pris på skolens danskundervisning. De siger, at dét at kunne dansk er afgørende for at få venner, uddannelse og arbejde. Men mange bekymrede for, at de ikke bliver gode nok til dansk, og nogle fortæller, at de ser det som deres eget ansvar at blive gode til dansk, og ingen fortæller om, at deres sprog anvendes som ressource i undervisningen – ud over at de kan være tolke i en kort periode for nyankomne børn. For alle migrantbørn, og specielt de børn, der ikke lærer dansk hurtigt nok, kan det store fokus på, at dansk skal erstatte modersmålet, blive en barriere for integration og deltagelse. En anden vej kunne være en additiv sprogpædagogik, hvor migrantbørnenes arbejde med det nye sprog og den nye viden knyttes sammen med deres sproglige og kulturelle erfaringer.

Webinar

I kan høre mere om vores undersøgelser og om disse fire temaer på vores webinar Migration og skoleliv – hvad er udfordringerne? tirsdag d. 21. september kl. 14-15. Tilmeld dig her her. Det er selvfølgelig gratis.