Migration og skoleliv

Blog

Tryghed og transnationale forbindelser

Hvad fortæller flygtninge- og indvandrerbørn om deres liv i Danmark?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som vi fortalte om i vores første blogindlæg har vi i vores forskningsprojekt interviewet 77 børn og unge, hvoraf de fleste er flygtninge eller indvandrere eller har forældre der er flygtninge eller indvandrere, og vi har gennemført 10 fokusgrupper. I dette indlæg vil vi fortælle om nogle af de temaer, der går igen i vores samtaler med børnene, når det handler om, hvad der får dem til at føle sig som del af et fællesskab – dvs. om oplevet integration og trivsel set i et børneperspektiv.

Mange børn, som vi har talt med, fremhæver det, man kan kalde ontologisk sikkerhed: En tryg, forudsigelig og stabil hverdag ser ud til at være afgørende for flygtninge- og indvandrerbørn i deres integration. Især de nyankomne børn taler positivt om demokrati, gratis uddannelse og at de i Danmark er i sikkerhed fra krig og uro. Det er vigtigt for dem, at både de selv og deres familie føler sig sikre. 

Men de taler også om manglende sikkerhed. Nogle børn bekymrer sig om deres fremtidige job- og uddannelsesmuligheder og er fx bange for, at de ikke lærer nok i modtageklassen til at de kan komme videre i uddannelsessystemet. Andre bekymrer sig om midlertidige opholdstilladelser og usikre boligpolitikker og om ustabile forhold for familiemedlemmer både i Danmark og i udlandet. Sådanne forhold, der bidrager til ontologisk usikkerhed, udgør barrierer for integration og er ganske problematiske set fra børnenes perspektiv. Hvis disse børn oplever utryghed i skolehverdagen, fx uforudsigelighed i undervisningen eller et utrygt socialt miljø i klassen, kan det virke som en ekstra belastning.

En anden vigtig faktor for børns integration og trivsel er det, som nogle forskere kalder transnationale sociale felter. De fleste børn, vi har interviewet, taler om familie og venner, som bor i udlandet, enten i oprindelseslandene eller i andre lande, som vigtige holdepunkter i deres liv. Mange fortæller om, hvordan de holder kontakt med familien via telefon- eller videoopkald og sociale medier. Mens nogle børn fortæller om at besøge slægtninge i udlandet er andre afskåret fra at rejse pga. uro og krig og senest COVID-19. Også børn, der er født i Danmark og har flygtninge- eller indvandrerforældre, fortæller om vigtige transnationale bånd. De har ofte et stort kendskab til og netværk i andre lande – en ressource, der muligvis overses i deres skolehverdag.

Andre vigtige temaer er sprog og venskaber. Dem fortæller vi om i næste indlæg. I kan høre mere på vores webinar Migration og skoleliv – hvad er udfordringerne? tirsdag d. 21. september. Se mere her