Imens vi venter på ministerens hyrdebrev…

 Og hvorfor er det så særligt interessant at spørge om det? Jo, det er det, fordi kommunerne efter lovændringen i 2016 fik friere tøjler til at organisere og tilrettelægge basisundervisningen i dansk som andetsprog på end som hidtil i modtageklasser. Det betød også friere økonomiske tøjler. Med det øgede antal af flygtninge i 2015, forudså og forventede man, at kommunerne vedvarende ville blive pressede på økonomien ved den eksisterende tilrettelæggelse af basisundervisningen. Derfor lempede man loven i en mere ”fleksibel” retning og den forventede ”flygtningestrøm” udeblev.

Giver rapporten så et entydigt svar på spørgsmålet om, hvorvidt det har gavnet de nyankomne elever at blive placeret direkte i en almenklasse? Nej, det gør den ikke, men afdækningen viser blandt andet, at 33 % af de 56 % af kommunerne, der praktiserer direkte indskrivning, ikke lever op til bekendtgørelsens § 4 i dansk som andetsprog. Og det gør de ikke, fordi sprogstøtten alene gives som en integreret del i almenklassen. Hvis man som kommune benytter sig af muligheden for direkte indskrivning i almenklassen, ja, så skal støtten også gives på særlige hold med max 7 elever eller som enkeltmandsundervisning. Forhåbentligt vil ministerens lovede hyrdebrev rette op på dette.

Både forvaltningsrepræsentanter, skoleledere, DSA- lærere og almenlærere vurderer, at den største udfordring ved direkte indskrivning er, at de ikke i tilstrækkelig grad kan møde de nyankomne elevers behov for sprogstøtte med de tilgængelige resurser på området. Hvis man fortsat vil være mere fleksibel i tilrettelæggelsen af basisundervisningen, ja så kræver det en helt anden økonomi. Derfor er EVA´s hovedspørgsmål yderst relevant i det videre arbejde med at sikre bedst mulige rammer for god basisundervisning.