Dansk som andetsprog

Blog

Halvering af dansk som andetsprog i den ny læreruddannelse

Mine fagkollegaer og jeg håber inderligt, at dansk som andetsprog igen oprettes som fag på læreruddannelsen (jf. mit sidste blogindlæg), men udover denne specialisering og (potentielt) genopståede faglige kompetence, hvad har vi så at byde på for kommende lærere og folkeskole?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da dansk som andetsprog blev nedlagt som linjefag (på 30 ETCS) i 2013, blev det indført, at alle studerende skulle stifte bekendtskab med fagområdet gennem et obligatorisk modul ’Undervisning af tosprogede elever’ på 10 ETCS.  

"Jamen, det ser jo udmærket ud", tænker læseren måske, "Tænk, at alle studerende kender til muligheder, udfordringer og fagdidaktiske tiltag, når de underviser i et hvilket som helst fag i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum".  

Halvering

Dansk som andetsprog

Bag bloggen står undervisere i Dansk som andetsprog på professionshøjskolerne. Den vil handle om dansk som andetsprog på læreruddannelsen og i folkeskolen med lektor Lone Wulff som primær skribent. Hun underviser på læreruddannelsen og på videreuddannelsen, Professionshøjskolen København, i fagområdet Dansk som andetsprog og samarbejder desuden med folkeskolelærere om udvikling af undervisning der inddrager dansk som andetsprog i skolens fag.

Ja, det er befordrende, at alle studerende præsenteres for en generel og fagrettet indsigt i sproglig udvikling…. men det reduceres nu! I forslaget til den ny læreruddannelse lægges der op til, at det obligatoriske element halveres fra 10 til fem ETCS, hvad der svarer til godt 30 timers undervisning i den nuværende timetildeling.  

Læring tager tid, også på læreruddannelsen, så hvilke konsekvenser får en halvering og hvilke signaler sender det? Man kan ikke effektivisere læring ved at speede op, som bekendt. Man kan ikke lære eller tænke eller erkende hurtigere, så en halvering er en halvering. Nogle få uddannelsessteder (fx Aalborg og Frederiksberg læreruddannelse) har tidligere opereret med ca. et halvt modul, og de studerendes evalueringer var enslydende: Vi har for kort tid til at få brugbar indsigt. Et 30-timers efteruddannelseskursus for erfarne lærere er garanteret hensigtsmæssigt, fordi det er rettet mod lærere, som kender deres praksis, fag og elever, kender til didaktiske udfordringer og muligheder, og derfor umiddelbart kan omsætte teoretiske og praksisrettede input til udvikling af egen undervisning.  Det er noget andet med 30 timer for studerende, for de skal have tid til at erkende, fx at fag hænger sammen med sprog, at faglig læsning er en stor udfordring for en del elever, de skal erkende, hvad det vil sige at gå i skole på ens andetsprog, og de skal have tid til at undersøge, hvordan et fags didaktik kan udvikles, så den imødekommer klassens flersprogede elevers i lige så høj grad som klassens etsprogede.  

Professionsuddannelse og profession: sammenhæng eller ej?

Skyldes halveringen af området, at udfordringen er blevet tilsvarende halveret i folkeskolen siden 2013? Retorisk kunne man spørge:  Hvordan det går med folkeskolens flersprogede elever, statistisk set?  

Og: Er det et fagområde som varetages upåklageligt ude i klasserne af faglæreren, så vi derfor godt kan slække 50% på niveauet på læreruddannelsen?  

Og: Har alle elever lige deltagelsesmuligheder i fagundervisningen på tværs af sproglige kompetencer?  

Og: Er det virkelig en lærerkompetence, vi kan tillade os at halvere?  

Min påstand er, at de personer, som har udtænkt denne del af den ny læreruddannelse, ikke har nogen som helst fornemmelse for, hvad der foregår i folkeskolen og i klasserne. 

Hvis forslaget til den ny læreruddannelse går igennem, halveres generalistkompetencen hos alle nyuddannede lærere. Det er dermed igen tilfældet, at der er uoverensstemmelse mellem behovet for kompetencer i dansk som andetsprog i folkeskolen og fagets aftryk i læreruddannelsen.

Det er en skam – for folkeskolen, for lærerprofessionen og især for skolens flersprogede elever