Hvorfor tværsproglighed i læreruddannelsen?

Undersøgelser har vist at mange elever har så svage sproglige kompetencer at de har svært ved at læse og skrive og få udbytte af undervisningen i grundskolen, og at de forlader skolen med så svage sprog- og læsekompetencer at de vil have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse (Beuchert m.fl. 2020). Det har også betydning for elevernes udbytte af fremmedsprogsundervisningen – måske især fremmedsprogsundervisningen.

Sprogligt udsatte elever

8-10 pct. af alle elever har en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (Norbury m.fl. 2016, Law 2019), dvs. vedvarende vanskeligheder med at forstå og/eller producere sprog – et handicap der påvirker alle elevens sprog. Ca. 8 pct. af alle elever har dysleksi (ordblindhed) (Elbro 2019), dvs. vedvarende vanskeligheder ved at koble sproglyde og bogstaver – et handicap der medfører læse- og skrivevanskeligheder. Et ukendt antal elever er sprogligt udsatte fordi de har fået for få (dansk)sproglige erfaringer, og derfor er de forsinkede i deres (dansk)sproglige udvikling sammenlignet med deres jævnaldrende (fx Hart & Risley 1995, De Houwer 2011).

Hvis sprogligt udsatte elever ikke tidligt nok får den rette hjælp og støtte, kan det få alvorlige konsekvenser bl.a. for elevernes fortsatte sprogudvikling, kognitive og sociale udvikling, læse- og skrivetilegnelse samt læring i alle fag. Derfor bør alle lærerstuderende få et vist kendskab til sprogtilegnelse og sprogvanskeligheder – herunder opmærksomhedspunkter og handlemuligheder.

Tosprogede og flersprogede

Regelmæssig brug af to eller flere sprog kan modvirke effekten af en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, dvs. at tosprogede ofte ikke rammes lige så hårdt af en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse som etsprogede (Bialystok 2007, Paradis 2007).

Forskning har vist at det har en positiv effekt på minoritetssproglige elevers sprogudvikling (på både minoritetssproget og majoritetssproget) når de oplever at lærerne anerkender deres modersmål som værdifuldt (fx Pearson 2007), og at minoritetssproglige elever der i skolen hører både deres modersmål (minoritetssproget) og andetsproget (majoritetssproget), ofte klarer sig bedre på begge deres sprog end minoritetssproglige elever der kun hører andetsproget i skolen (Agirdag & Vanlaar 2018, Bialystok 2016). Inddragelsen af andre modersmål foregår bedst med alle elever i fællesskab så de alle får kendskab til fx arabisk, somali eller tysk – og altså ikke som en adskilt aktivitet (Olausson 2012), bl.a. fordi en sådan udvidelse af elevernes sproglige erfaringer kan bidrage til at udvikle deres generelle sproglige bevidsthed (Costley m.fl. 2020).

Tværsproglighed gavner alle elever

Sproglige kompetencer hænger sammen på tværs af sprog. Et tidligt og eksplicit fokus på modersmålets lydlige og grammatiske strukturer vil både styrke elevernes sproglige kompetencer på dette sprog, men også være en værdifuld genvej til opdagelse af mønstre og strukturer på nye sprog (Kjærbæk 2021). Elevers kompetencer på deres modersmål har direkte betydning for deres tilegnelse af et andetsprog (Hoff m.fl. 2020), og flersprogede elevers kompetencer på andetsproget har direkte betydning for deres tilegnelse af et tredjesprog osv. (Cenoz 2013). Styrkelse af elevernes modersmålskompetencer giver således eleverne bedre forudsætninger for at lære (et eventuelt andetsprog og) fremmedsprog, lige som inddragelse af forskellige sprog i undervisningen kan åbne og styrke elevernes sproglige bevidsthed og kompetencer generelt og på tværs af sprog.

Tværsproglige læringsrum

Tværsproglige læringsrum bidrager til elevers udvikling af bl.a. sproglig bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for sprog (fx Daugaard 2013, Krogager Andersen 2020). Det har vist sig at være en udfordring at integrere denne viden i læreruddannelsens og grundskolens praksis, og det er derfor fokus for projektetTværsproglighed i læreruddannelsen der gennemføres i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og læreruddannelserne på de seks professionshøjskoler.

Du kan læse mere om projektet her: https://www.sdu.dk/da/forskning/c_cll/forskningsprojekter/tvaesproglighed_sprog

Referencer

Agirdag, Orhan & Gudrun Vanlaar (2018). Does more exposure to the language of instruction lead to higher academic achievement? A cross-national examination. International Journal of Bilingualism 22(1), 123-137.

Beuchert, Louise, Vibeke Tornhøj Christensen & Sidsel Vive Jensen (2020). PISA Etnisk 2018: PISA 2018 med fokus på elever med indvandrerbaggrund. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Bialystok, Ellen (2007). Cognitive effects of bilingualism: How linguistic experience leads to cognitive change. International Journal of Bilingual Education and Bilingualism 10, 210-223.

Bialystok, Ellen (2016). Bilingual education for young children: Review of the effects and consequences. International Journal of Bilingual Education and Bilingualism 21(6), 666-679.

Cenoz, Jasone (2013). The influence of bilingualism on third language acquisition: Focus on multilingualism. Language Teaching 46(2), 71-86.

Costley, Tracey, Christina Gkonou, Florence Myles, Karen Roehr-Brackin & Angela Tellier (2020). Multilingual and monolingual children in the primary-level language classroom: Individual differences and perceptions of foreign language learners. The Language Learning Journal 48(5), 643-655.

Daugaard, Line Møller (2013). Læseoplevelser på flere sprog. Et metalingvistisk mulighedsrum. I Laursen (red.), Literacy og sproglig diversitet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

De Houwer, Annick (2011). Language input environments and language development in bilingual acquisition. Applied Linguistics Review 2, 221-240.

Elbro, Carsten (2019). Dysleksi. Sundhed.dk

Hart, Betty & Todd R. Risley (1995). Meaningful Differences in the Everyday Experience of Young American Children. Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co.

Hoff, Erika, Cynthia Core & Katherine F. Shanks (2020). The quality of child-directed speech depends on the speaker’s language proficiency. Journal of Child Language 47, 132-145.

Kjærbæk, Laila (2021). Sprog i grundskolen. EMU – Danmarks læringsportal.

Krogager Andersen, Line (2020). Tværsproglighedens veje. Om sproglig bevidsthed, tværsproglighed og didaktisk forandringsarbejde i en folkeskolekontekst. (Ph.d.-afhandling). Aarhus: Aarhus Universitet.

Law, James (2019). Managing Children with Developmental Language Disorder. London/New York: Routledge.

Norbury, Courtenay Fraizer, Debbie Gooch, Charlotte Wray, Gillian Baird, Tony Charman, Emily Simonoff, George Vamvakas & Andrew Pickles (2016). The impact of nonverbal ability on prevalence and clinical presentation of language disorder: Evidence from a population study. Journal of Child Psychology and Psychiatry 57(11), 1247-1247.

Olausson, Anna (2012). Att göra sig gällande. Mångfald i förskolebarns kamratkulturer. Umeå: Umeå universitet, Institutionen för tillämpad utbildningsvetenskap.

Paradis, Johanne (2007). Bilingual children with specific language impairment: Theoretical and applied issues. Applied Psycholinguistics 28, 551-564.

Pearson, Barbara Zurer (2007). Social factors in childhood bilingualism in the United States. Applied Psycholinguistics 28(3), 399-410.