Inddrag eksempler fra mange lande og kulturer i undervisningen

I projektet MiCREATE har vi tilbragt meget tid sammen med elever og lærere på skoler, og vi har deltaget i mange undervisningsforløb.

Her vi vil jeg fremhæve et eksempel på det, som den amerikanske forsker James A. Banks[1] kalder for ’indholdsintegration’. Banks siger, at det indebærer, at inddrager eksempler, data og information fra forskellige kulturer og grupper i undervisningen.

Eksemplet stammer fra en modtageklasse – en klasse, hvor der tilbydes basisundervisning for elever med dansk som andetsprog, der har behov for yderligere støtte – men det kan også anvendes i ’almindelige’ klasser

Klassen har temauge i historie, og de arbejder med Danmark i vikingetiden og middelalderen. De læser korte tekster om Valdemars og Absalons betydning, de ser uddrag af DR’s serie om danmarkshistorien, og de er på ekskursioner. Læreren understreger også, at i denne uge skal de træne ”ord, man bruger i skolen”. I dette tilfælde ord, man bruger, når man arbejder med historie. Altså ord, der ikke er hverdagsord. Det er fagligt orienteret undervisning i dansk som andetsprog.

Derefter får eleverne en opgave. De skal finde ”et øjeblik” i deres oprindelseslands historie fra perioden 1050-1536. Et øjeblik, der er en nøglebegivenhed. De skal så producere en lille plakat med en overskrift, et billede og 3-5 sætninger.

Eleverne bliver altså bedt om at finde eksempler på noget, der er sket i deres oprindelsesland, samtidig med at der var middelalder i Danmark. En begivenhed, der måske har betydning for deres egen eller andres selvforståelse og identitet – ligesom de begivenheder fra danmarkshistorien, som de har hørt om, kan have det.

Jeg så bl.a. en plakat om den polske hær, der slog de teutoniske riddere i 1525; en plakat om Djengis Khan, der erobrede Afghanistan i 1219; en plakat om mongolerne, der invaderede Rumænien og Ungarn i 1236 og en plakat om spanierne, der tager inkakongen til fange og dræber ham omkring 1530.

Eleverne præsenterede deres plakater for hinanden og diskuterede dem kort.

Undervisningsforløbet åbner mulighed for, at centrale historiske begreber og problemstillinger (fx statsdannelse, middelalder, brug af historiske begivenheder i nation building-proces) ses fra forskellige vinkler. Det giver mulighed for, at det danske perspektiv ikke privilegeres og naturaliseres, og for at ’de andre’ ikke ’andetgøres’.

Der er selvfølgelig mange potentielle faldgruber i forbindelse med et undervisningsforløb som dette, men også rigtig mange muligheder. Det vender vi tilbage til i en senere blog.

[1] Læs evt. videre om Banks på EMU’en. Artiklen dér er rettet mod gymnasiet, men Banks tanker præsenteres, og der er forslag til videre læsning.
https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/didaktiske-tilgange/interkulturel-didaktik?b=t430-t455-t5372