Center for Grundskoleforskning

Center for Grundskoleforskning

Blog

De ukrainske elever og sproget

For at inkludere de nye elever sprogligt, må lærere og pædagoger tage andetsprogsdidaktik og flersprogethedsdidaktik i brug. Læs med her og få inspiration til, hvordan.

Publiceret Senest opdateret

I disse dage gør mange skoler, lærere og pædagoger klar til at modtage ukrainske flygtningebørn i klasserne. Hvis man kan dømme efter al den medfølelse og velvilje, der bliver udtrykt via sociale og konventionelle medier, vil de få en hjertevarm velkomst, og folk vil gøre deres allerbedste for at støtte dem bedst muligt i at opbygge nye relationer og et nyt liv i Danmark. Men hvad med sproget?

Hvordan kan man bedst støtte de ukrainske elever sprogligt? Når de træder ind i skolen, træder de både ind i et socialt og et sprogligt fællesskab.

Hvordan kan man bedst støtte de ukrainske elever sprogligt? Når de træder ind i skolen, træder de både ind i et socialt og et sprogligt fællesskab. Hvis de er heldige, er der nogen på skolen, de allerede har sproglige fællesskaber med – måske er der andre elever fra Ukraine, eller måske taler eleverne andre sprog, som de har til fælles med elever/lærere på skolen. Uanset hvad, står lærere og pædagoger med et stort ansvar for at inkludere eleverne rent sprogligt.

Heldigvis er der på mange skoler DSA-vejledere, der allerede gør et godt stykke arbejde i forhold til flersprogede børn. Men nu kommer der mange på en gang, og der bør løftes i flok. Derfor er det vigtigt, at alle lærere tænker sproget med i alle fag, hvilket kan være en udfordring. Heldigvis er der hjælp at hente i en række praksisrettede, forskningsbaserede publikationer, som jeg vil præsentere nedenfor.

Hvordan kan vi bedst støtte de ukrainske elevers sproglige inklusion? Som for alle andre elever med dansk som andetsprog gælder det at:

Selvom de endnu ikke taler dansk, har de andre sproglige ressourcer at trække på, og det bør man opfordre dem til at gøre. Vi ved fra forskningen, at nye sproglige ressourcer kognitivt kobles til de allerede eksisterende, og at elevernes eksisterende sproglige repertoire derfor kan være en støtte, både kognitivt og psykologisk

Line Krogager Andersen, Center for Grundskoleforskning

  • Selvom de endnu ikke taler dansk, har de andre sproglige ressourcer at trække på, og det bør man opfordre dem til at gøre. Vi ved fra forskningen, at nye sproglige ressourcer kognitivt kobles til de allerede eksisterende, og at elevernes eksisterende sproglige repertoire derfor kan være en støtte, både kognitivt og psykologisk.
  • Det er vigtigt for elevernes tryghed og følelse af at høre til i klassen, at deres sprog accepteres og inkluderes i klasserummet. Det kan man bl.a. gøre ved at arbejde med sproglig anerkendelses- og opmærksomhedsdidaktik, jf. nedenfor. Et godt udgangspunkt kan være at lave sprogportrætter med hele klassen – dette er en forholdsvis let øvelse, der skaber grobund for sproglig nysgerrighed, og måske ovenikøbet afdækker overraskende sprogfællesskaber mellem elever.
  • Den bedste sproglige udvikling kan opnås ved fortsat at støtte elevernes udvikling af deres modersmål, allerhelst gennem modersmålsundervisning. Desværre er det i dag en sjældenhed, at elever fra ikke-EU eller EØS-lande tilbydes modersmålsundervisning, men måske kan man her gøre en undtagelse?
  • Eleverne har både brug for undervisning i dansk som andetsprog og for sproglig støtte i skolens øvrige fag, i det tilegnelsen af nye begreber og ny viden gennem et andetsprog er vanskelig. Her er det vigtigt at bygge bro til den begrebsforståelse, de større elever allerede har fra tidligere skolegang. Inspiration til, hvordan sproget tænkes ind i alle fag findes her: https://static.uvm.dk/Publikationer/2008/sprogogfag/

Og hvis du ikke er vant til at arbejde flersprogethedsdidaktisk og bliver i tvivl om, hvordan det vil påvirke klassens øvrige elever, så kan jeg berolige dig: forskning på området viser, at flersprogethedsdidaktikken kan bidrage til udvikling af sproglig bevidsthed hos alle elever, uanset sproglig baggrund.

Sproglig opmærksomheds- og anerkendelsesdidaktik

Den sproglige opmærksomheds- og anerkendelsesdidaktik (éveil aux langues) er en vigtig gren af flersprogethedsdidaktikken, der netop sigter på at skabe rum for sproglig nysgerrighed og opmærksomhed samt sproglig anerkendelse gennem inddragelsen af flere sprog i klasserummet. Der kan være tale specifikt om nogle af elevernes sprog, eller om nogle helt andre sprog.

Center for Grundskoleforskning

Center for Grundskoleforskning startede 1. august 2020. Visionen for Center for Grundskoleforskning er at profilere og styrke Syddansk Universitets uddannelsesforskning om, med og for grundskolen i tæt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer på professionshøjskoler, universiteter og nationale videncentre. På denne blog vil vi fortælle om forskningsprojekter, arrangementer og syn på aktuelle debatter. Vi vil også give ordet til lærere, elever og ledere med flere som er del af centerets arbejde. Centeret har en hjemmeside, adressen er www.sdu.dk/cfgrund.

Lettilgængelige øvelser inden for denne didaktik kan være:

- Sprogportrættet

- Læsning af parallelle tekster, hvor alle elever læser på deres eget sprog

I forbindelse med forskningsprojektet Plurilingual Education, har vi både samlet eksisterende online materialer til flersprogethedsdidaktik og produceret vores egne. Begge dele findes på siden: https://engerom.ku.dk/forskning/centre/flersprogethedsdidaktik/

Sprogportrætter

Alle elever får et blankt ark papir, eller et ark med en tom silhuet (fx https://ecml.dk/fileadmin/ecml.dk/opening/pdf/Kom_godt_i_gang_med_Europaeisk_sprogportfolio.pdf s 85).

Hvis der arbejdes med blankt papir, starter eleverne med at tage et billede af hinanden parvis. Derefter tegner eleverne billedet af, så de får en personlig silhuet at arbejde med.

Arbejdet introduceres: silhuetten skal farvelægges på en måde, hvor den afspejler alle elevens sprog- Hvert sprog (eller hver sproglige variant, fx dialekter, slang, etnolekt mv) repræsenteres af en farve eller et mønster, som eleven selv vælger. I en dansk kontekst vil mange elever spontant vælge nationalflag til at repræsentere sprog. Det er vigtigt i konteksten af de ukrainske elever også at opfordre til andre repræsentationer, særligt fordi der kan være tale om russisktalende ukrainere, der næppe vil bryde sig om at se de russiske sprog repræsenteret ved det russiske nationalflag.

Der vil formentlig komme flotte, farverige og overraskende portrætter ud af øvelsen, og disse hænges efterfølgende op i klassen. Derefter inviteres alle elver til at gå rundt og kigge på hinandens. Afhængig af alderstrin, kan der efterfølgende stilles opsamlingsspørgsmål som:

Hvad overraskede dig ved dine klassekammeraters sprogportrætter?

Hvad gjorde dig nysgerrig?

Og der kan åbnes op for diskussioner på klassen om de sproglige ressourcer, man tilsammen har, og hvad de kan bruges til.

Hvis du vil læse mere

Om flersprogethedsdidaktik:

https://tidligeresprogstart.ku.dk/publikationer/Daryai-Hansen_Albrechtsen__2018__Tidligere_sprogstart___ny_begynderdidaktik_med_fokus_p__flersprogethed.pdf

https://static-curis.ku.dk/portal/files/251757514/SPL3_20_Flersprogethedsdidaktik.pdf

Om tværsproglig didaktik:

Amrani, C., Hvidtfeldt Lorentzen, A. K., & Krogager Andersen, L. (2019). Tværsproglige Læringsrum. Sprogforum, 68.

Krogager Andersen, L. (2021). Tværsproglige rum for sproglig bevidsthed. Liv i skolen, 1.

Om translanguaging:

https://www.videnomlaesning.dk/media/3310/27_anne-holmen_helene-thise.pdf

Om undervisning i det flersprogede klasserum:

https://www.kp.dk/forskning-og-udvikling/tegn-paa-sprog/

Powered by Labrador CMS