Skoleledelse under Covid-19

Et globalt skoleeksperiment var i gang, som ingen kunne forudsige eller kendte konsekvenserne af. I mange tilfælde skulle skoleledere forsøge at lede skolen fra deres computer eller telefon.

Næsten samtidig med nedlukningen gik forskere i gang med at indsamle materiale og følge nedlukningen tæt. Efterhånden er den internationale mængde af rapporter og artikler med analyser af nedlukningens konsekvenser vokset i et omfang, så det kan være svært at overskue.

Fokus har f.eks. handlet om elevernes trivsel, lærernes udfordringer med at undervise digitalt eller skolelederes og læreres psykiske og fysiske velbefindende. Blot for at nævne nogle af de emner, som har været omdrejningspunkt for forskning og undersøgelser.

Jeg har selv sammen med en kollega haft fokus på skolelederes erfaringer (Wiedemann og Raae, 2023a; 2023b). I tre omgange har vi interviewet en større gruppe skoleledere om deres erfaringer med Covid-19. I øjeblikket er vi i gang med den sidste runde interview, som fokuserer på de mere langsigtede konsekvenser af Covid-19.

Hvad siger forskningen

I dette blogindlæg præsenteres en række foreløbige internationale forskningsresultater i relation til emnet skoleledelse - med enkelte afstikkere til de danske erfaringer. Et senere blogindlæg vil mere detaljeret handle om de danske erfaringer.

Fra at skulle fungere som skoleleder under relativt forudsigelige og stabile forhold, har man under Covid-19 skulle lede skolen under uforudsigelige, skiftende og indimellem næsten kaotiske forhold. Det har uden tvivl været en stor personlig belastning for mange skoleledere.

Et emne, som en del forskning peger på, er, at de personlige omkostninger for skoleledere har været store. Skolelederne har skullet forholde sig til de skiftende og ofte modstridende krav og forventninger fra skolens forskellige aktører, f.eks. myndigheder. Under Covid-19 var det nødvendigt for skoleledere at inddrage ferier og weekender. I nogle lande rapporteres der om en stor forekomst af stress-sygemeldinger og udbrændthed og om, at mange skolelederne undervejs i forløbet har skiftet job.

Skoleledelse under Covid-19 – nye roller og opgaver?

Men hvordan har skolelederne så praktiseret ledelse under Covid-19? Internationale undersøgelser har forskellig fokus og forskellig teoretisk og metodisk baggrund, hvilket udfordrer mere generelle og synteseprægede konklusioner. Alligevel kan der på tværs af studier drages en række generelle erfaringer, der handler om de organisatoriske roller og opgaver, som skolelederne har praktiseret under Covid-19. I alt fremhæves fire centrale roller.

Mange steder er skolelederne blevet tvunget ind i en bureaukratisk eller strukturel rolle, hvor de har skullet agere som managere frem for som ledere. Fokus har været på administration, planlægning og tilpasning frem for ledelse, udvikling og strategier. Opgaver, der f.eks. handler om at varetage opgaver med at implementere og følge op på cirkulærer, sundhedsanbefalinger og indberetninger af smittetilfælde, men også f.eks. it-teknisk vejledning har fyldt rigtig meget. Nogle skoleledere har måttet allokere en væsentlig del af deres tid og energi på denne opgave.

En anden opgave, som samstemmende har fyldt en del, har været opgaven som personaleleder eller human-ressource leder, hvor det menneskelige og relationelle har haft høj prioritet. Opgaven har her handlet om at tage hensyn til og finde løsninger på bekymrede lærere, forældre og elevers situation og eventuelt involvere sig i familiers særlige situation og udfordringer. Især i Danmark har denne opgave stået stærkt, hvilket måske hænger sammen med, at tryghed og bløde værdier i internationalt perspektiv har høj prioritet i Skandinavien. I international sammenhæng identificeres der et behov for, at skolelederne opprioriterer denne dimension, som de skiftende op- og nedlukninger har vanskeliggjort.

En opgave, som ikke har stået så stærkt i en dansk eller skandinavisk kontekst, er en mere politisk orienteret opgave, der handler om at skaffe ressourcer, sådan at elever, lærere og skolen f.eks. har adgang til økonomi og teknologi, der f.eks. gjorde det muligt at undervise online. Skolelederne har her skullet synliggøre skolens særlige behov og udfordringer under pandemien overfor myndigheder og samfund.

Endelig kan man tale om en kulturel eller symbolsk orienteret opgave. Skoleledere er rollemodeller for skolens aktører. Opgaven har været knyttet til rollen med at skabe fællesskab, identitet, håb og indgyde tillid og mod blandt skolens aktører. Et eksempel fra vores eget materiale, er, at skolelederne i mange tilfælde har stået ved indgangen til skolen om morgenen og taget imod elever og forældre. Sidstnævnte gruppe havde dog ikke adgang til skolen under epidemien. I symbolsk forstand kan denne adfærd fortolkes som et forsøg på at vise, at man tilgængelig og lydhør. Skolelederen befinder sig forrest i frontlinjen og er i stand til at håndtere de opgaver og de udfordringer, som ’corona-skolen’ giver anledning til.

Skoleledelse under Covid 19: Opsamling

Man kan diskutere, om skolelederne har haft nok lokal autonomi eller råderum til at håndtere de mange udfordringer, de stod overfor under epidemien. En forsigtig konklusion er, at danske skoleledere har haft større råderum til at finde lokale og pragmatiske løsninger på lokale udfordringer og derfor måske ikke i samme grad har fungeret som ministeriets og forvaltningens loyale repræsentant sammenlignet med en række andre lande. Selv i Danmark er der dog forskellige erfaringer fra kommune til kommune med hensyn til skoleledernes grad af autonomi og dermed også mulighed for at forholde sig fleksibelt og pragmatisk til de lokale forhold og udfordringer, som coronasituationen gav anledning til (Raae og Wiedemann, 2023b).

Læs mere

Charalampous Constantia et al. (2021): The Impact of COVID-19 on the Educational Process: The Role of the School Principal in: Journal of Education, 1-8, Boston University Press

Harris, A & Michelle Jones (2022): Leading during a pandemic – what the evidence tells us, School Leadership & Management, 42:2, 105-109,

Gonzales, Miguel M., Ed.D. Maria B. Roberts, Ed.D. Sylvia Tegano (2022): School Leadership During COVID-19: Implications for School Leadership Preparation Programs in: Journal of School Administration Research and Development Volume 7, Issue 2(2022), pp. 93-102

Raae, P.H. og Wiedemann, F. (2023a): Psykologisk tryghed i folkeskolen under Covid 19 in: (ed.) Karsten Mellon: Perspektiver på psykologisk tryghed. Psykologisk Forlag (under publicering)

Raae, P.H. og Wiedemann, F. (2023b): Kommunale Covid 19-strategier. Mellem centralisering og decentralisering i: Lederliv (under publicering)

Ragnarsdóttir, G., Storgaard, M. (2023): Contemporary policy demands and leadership roles during COVID-19 crisis. Critical comparative case studies from Denmark and Iceland. In (edt. Gunulfsen, A.E, Arlestieg, H., & Storgaard, M.) Education and Democracy. Making sense of school leadership, policy and practice in the Nordic countries. Dordrecht, Springer (under publicering)

United Nations Educational, Scientific, and Cultural Organization (2020). COVID-19 education response: Preparing the reopening of schools: Resource paper. Fontenoy, Paris, France. https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000373401