Hvad lærte skolelederne under covid-19?

Over tre omgange har jeg sammen med en kollega interviewet skoleledere om deres erfaringer med covid-19. Oprindelig deltog 18 skoleledere i seks forskellige kommuner. I den seneste runde var der 14 skoleledere tilbage. Interviewene er gennemført mellem januar og marts 2023.

Den sidste rundes spørgsmål handlede om, hvad skolen har lært af forløbet. Kunne der spores varige ændringer i såvel skolen generelt samt specifikt i forhold til arbejdet som skoleleder. I dette blogindlæg vil jeg udelukkende have fokus på sidstnævnte spørgsmål. (Wiedemann, 2023). Blogindlægget følger op på et tidligere indlæg, jeg udgav i januar: Skoleledelse under Covid 19

Unikke erfaringer

Det er en tendens til, at relativt nye skoleledere vurderer, at covid-19-tiden har givet dem nogle unikke erfaringer, som de trækker på, når de udøver ledelse. Vurderingen er, at deres personlige lederskab er blevet udviklet.

En formulering som ”jeg har lært meget om at være leder,” afspejler denne erfaring. Mens en formulering som ”det er ikke meget, vi har taget med,” afspejler den modsatte erfaring. Flere giver udtryk for, at de er trætte og udmattede. Som en skoleleder fortæller: ”jeg kan mærke på mig selv som leder, at jeg har en eller anden metaltræthed.”

De forskellige opgaver i skoleledelse

Skoleledelse er et område, der består af forskellige opgaver. F.eks. administrative, personaleledelsesmæssige, strategiske- og forandringsorienterede samt faglige-pædagogiske opgaver. I forlængelse af dette har vi spurgt til, om der er opgaver, skolelederne nu har mere fokus på end tidligere.

Svaret er langtfra entydigt, men flere giver udtryk for, at der aktuelt er mere fokus på personaleledelsesmæssige opgaver. Det gælder f.eks. et forhold som konfliktledelse. Som en skoleleder formulerer det: ”Jeg har brugt meget, meget tid på at løse konflikter. Personalekonflikter.” I forlængelse heraf formulerer en anden skoleleder, at ”personalet er mere sensitivt.”

Der er lidt forskellige erfaringer med den faglige-pædagogiske ledelsesopgave. For nogle skoleledere har erfaringer med forskellige pædagogiske initiativer under corona-perioden givet anledning til, at man har igangsat faglige og pædagogiske ændringer. Som en skoleleder formulerer det: ”det har tvunget os til at tænke på nye måder, det tror jeg virkelig har været godt.”

Konkret kan det f.eks. handle om andre organisationsformer, f.eks. færre lærere omkring de enkelte klasser og årgange. I andre tilfælde f.eks. arbejdet med forskellige faglige fordybelsestiltag og prioriteringen af udeskole aktiviteter. I flere tilfælde er der tale om tiltag, som var på vej eller som lå som en uudnyttet mulighed og ressource i kulturen, men hvor corona blev den konkrete anledning til at skabe rammer og betingelser om konkrete pædagogiske ændringer.

Flere giver udtryk for, at de er blevet mere bevidste om og bedre til at kommunikere præcist og tydeligt med medarbejdere og forældre. De mange skrivelser og breve til lærere og forældre under Covid 19 med de konstante ændrede retningslinjer har i en række tilfælde bidraget til udviklingen af nye erfaringer med at kommunikere. Enkelte har fortsat med at lave videoklip, som de begyndte på under Corona, som en måde at kommunikere mere målrettet med forældrene på.

Under Covid 19 brugte mange skoleledere tid på at indrapportere og opspore smittetilfælde, altså på såkaldte administrative ledelsesfunktioner. Enkelte skoledere lærte at bruge forskellige administrative ledelsesværktøjer under nedlukningen, som de har fortsat med at bruge med henblik på koordination, overblik og planlægning. Som en skoleleder fortæller: ”Sådan nogle koordinerings- og styringsdokumenter, som vi brugte til noget helt andet … Det har jeg virkelig taget til mig.”

Trivsel og fællesskab

En stor gruppe skoleledere giver udtryk for, at de bruger mere tid på at udvikle trivsel, relationer og sociale fællesskaber i elevgruppen, men også i nogle tilfælde i lærergruppen. Det har været et område, som har været udfordret under corona, men som nu trænger sig på. Der ser her ud til at være en forskel på mindre og større skoler. Udfordringen synes mest markant på større skoler. For nogle skoleledere er det et væsentligt prioriteret område og fremstår som en strategisk opgave. Som en skoleleder fortæller:

Min vigtigste opgave som skoleleder er at skabe en eller anden sammenhængskraft og mening i forhold til det at gå i skole og være skole, så trivslen kan blive bedre.”

Opbygning af organisatorisk kapacitet

De fleste skoleledere vil pege på, at man på baggrund af corona har opbygget organisatorisk kapacitet i personalegruppen, som eventuelt kan genaktiveres, hvis nye kriser skulle dukke op. Man har opdaget, at man har en fleksibel og omstillingsparat personalegruppe.

Selv om den pædagogiske og didaktiske fantasi, som blev aktiveret under corona, de fleste steder er forsvundet, er enkelte skoleledere blevet mere opmærksomme på i stigende grad at inddrage lærerne i beslutninger og prioriteringer. Som en skoleleder formulerer det: ”som ledelse har vi fået øje på, at vi kan bringe medarbejderne meget mere i spil i forhold til at finde løsninger.”

Skolelederens kulturelle og symbolske rolle

Under Covid 19 blev skoleledelsens kulturelle-symbolske opgave vigtig, fordi skolelederen blev ekstra synlig og central. Under kriser er der en tendens til, at lederen bliver en samlende figur, man nærer tillid til. Et eksempel på dette er, at mange skoleledere om morgenen tog imod elever, forældre og lærere ved indgangen til skolen (Raae og Wiedemann, 2023).

Et par af skolelederne er fortsat med denne praksis. Andre skoleledere arbejder bevidst med den kulturelle dimension, f.eks. med at udvikle nye traditioner, f.eks. personalearrangementer, samt genoverveje skolens primære værdier. For nogle skoleledere har coronatiden betydet, at man har taget eksisterende traditioner og begivenheder op til revision. For enkelte har det betydet en oplevelse af, at man har ”skulle genopfinde det hele.”

Prioriteringer

En måde at se ledelsesopgaven på er at se på forholdet mellem den tid, der bliver brugt på henholdsvis drift, tilpasning og udvikling (Johnsen, 1982). Coronaperioden var paradoksal. På den ene side gik meget af ledernes tid med drift og tilpasning, dvs. med at reagere på de krav, som de løbende op- og nedlukninger krævede. På den anden side gav perioden anledning til, at man i en række tilfælde skulle agere kreativt, fleksibelt og udviklingsorienteret, sådan som det tidligere blev beskrevet.

En væsentlig del af skoleledernes tid går aktuelt med tilpasning, dvs. med at prioritere opgaver hvor man skal forsøge at håndtere de mentale, sociale og kulturelle senfølger af corona, f.eks. de tidligere nævnte sociale og relationelle udfordringer. Som nævnt er der også aktuelt skoleledere, som har rettet deres aktuelle fokus mod f.eks. pædagogiske udviklings- og forandringsopgaver, men det har måske til tider lige så meget karakter af en afsøgning af skolens værdier og opgaver end et klart strategisk udviklingsorienteret fokus.

En slags konklusion

Konklusionen er, at der er skolelederne, der i løbet af corona-perioden har gjort unikke erfaringer, som har været med til at udvikle dem som ledere. I nogle tilfælde medfører det, at de prioriterer deres ledelsesopgave anderledes og har udviklet andre værdier. Der er dog også skoleledere, som vurderer, de ikke har ændret ledelsespraksis, og at det meste er som før.

En nærliggende spørgsmål er, hvorfor skolelederne har oplevet så relativt forskellige erfaringer. Det kan der næppe svares entydigt på, men forhold som hidtidige ledelseserfaringer, anciennitet som skoleleder, skolestørrelse, skolekultur og graden af udfordringer i forbindelse med håndteringen af corona forløbet, hvor nogle skoler har oplevet mange corona tilfælde og alvorlige sygdomsforløb blandt personalet, udgør potentielle forklaringer.

Litteratur

Johnsen, E. (1982): Lærer, ledelse og skoleledelse. Dafolo Forlag.

Raae, P.H. og Wiedemann, F. (2023): Psykologisk tryghed i folkeskolen under Covid 19 I: (ed.) Karsten Mellon: Perspektiver på psykologisk tryghed. Psykologisk Forlag s. 29-41

Wiedemann, F. (2023): Single og double loop læring i perspektivet af Covid 19 I: Skolemonitor (in press).