Ikke bare bæredygtighed, men grøn omstilling

Grøn omstilling i grundskolen

Mange skoleledere og lærere står i dag med den udfordring, at de gerne vil gøre deres skoler og fag bæredygtige, men uden rigtig at vide, hvordan de lykkes med denne ambition. Derfor griber mange til lavthængende frugter som affaldssortering, skraldekunst, vegetariske maddage, o.lign. Tiltag der i høj grad handler om drift, hverdagspligter og handlingsforskrifter og mindre om faglig substans i undervisningen og opbyggelige lærings- og udviklingsprocesser for eleverne. I forskningsprojektet Grøn omstilling i grundskolen undersøger vi pt. hvordan tre danske skoler, der alle arbejder målrettet og bevidst med verdensmål, klimakrisen og bæredygtighed, lykkes med at afholde undervisning, der er didaktisk mere velgennemtænkt og tværfagligt koordineret end ovenstående tre eksempler typisk er udtryk for. Lad mig give et eksempel fra en af disse skoler på en sådan undervisning. Jeg vil derefter begrunde dels hvorfor det er vigtigt at vi taler om grøn omstilling og ikke bare om bæredygtighed og dels hvorfor det er væsentligt at indtænke grøn omstilling både i skolens drift og didaktik.

Et godt eksempel på grøn pædagogik

I matematiktimen skal 5. klasse have om arealer, nærmere bestemt om hektarer. Deres lærer, Lisbeth, sætter scenen for dagens undervisning ved at fortælle eleverne om den kommunale plan om at anlægge en ny skov i lokalområdet på godt 250 hektarer med henblik på at sikre en fornuftig kvalitet af grundvandet for de fremtidige generationer. Dette fordi der er opstået et problem med nedsivning af næringsstoffer og pesticider fra landbruget. Hun tegner et geologisk tværsnit på tavlen med himmel øverst, så træer, så jord, så grundvandsdepoter og til sidst de skadelige stoffer, der siver ned, men i tide absorberes af de nye træer, der skal plantes. Så spørger hun eleverne, hvilke verdensmål der er relevante i forbindelse med problemstillingen og løsningsplanen. Eleverne byder ind: livet på land, rent vand og sanitet, bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion, sundhed og trivsel, klimaindsats. Lisbeth taler med eleverne om de verdensmål, de nævner. Hun tager så eleverne med ud på en nærliggende fodboldbane og udstyrer eleverne med meterhjul, de kan køre med og som klikker efter hver meter. De skal sammen i fire grupper opmåle siderne i en hektar: 100 m x 100 m. Hver gruppe skal placere sig i ét af hektarens hjørner. Efterhånden som arealet udspændes mellem de fire elevgrupper fatter eleverne, hvor stor hektaren er. De måber, giver udtryk for deres overrumpling og én af eleverne udbryder: ”Hold da kæft!”, da hun med sin krop forstår, hvor stort et areal en hektar i virkeligheden dækker. Så tager Lisbeth eleverne med tilbage til klassen og runder af med at tale om skalaer, når det kommer til klima og miljø. Jeg synes, Lisbeth her lykkes med mindst fire ting: 1) at kæde abstrakt geometri sammen med konkrete og lokale problemer med globalt perspektiv, 2) at anskueliggøre undervisningens indhold kropsligt, 3) at motivere og engagere eleverne i potentielt tørt stof og 4) at skabe en kollektiv sanselig aha!-oplevelse hos eleverne, som de sidenhen kan tænke tilbage på som fælles erfaring.

Drift og didaktik

Bæredygtighed bruges typisk som noget, der i mængder kan tilsættes skolen og dens fag: ”Vi skal have mere bæredygtighed”, kan man høre folk sige. Det opfattes altså som en tilføjelse og som noget, der af mange lærere og ledere opleves som endnu en ekstraopgave, de skal nå at løse i en i forvejen travl hverdag. Bæredygtighed er således i praksis ude på nogle skoler gået hen og blevet lidt et øv-ord forstået som navnet på en dagsorden, der til tider mere stresser end gør gavn. Skal man på skolerne få succes med bæredygtighedsambitionerne må man gå mere radikalt til værks og i stedet tale om en decideret grøn omstilling af skolerne og deres fag. Det er ikke nok at lave temauger om verdensmålene i ny og næ, så man kan krydse bæredygtighed af på skolens to-do liste. Nej, bæredygtig udvikling og de mange udfordringer, som bæredygtig udvikling er tænkt som løsningen på, må indtænkes i selve skolens drift (organisatorisk) og i fagenes didaktiske selvforståelse (pædagogisk). En sådan grøn omstilling lykkes kun hvis lærerne får mulighed for, anspores til og understøttes i at udvikle deres fag og koordinere undervisningen på tværs af fag. Og en sådan faglig udvikling og tværfaglig koordinering lykkes for sin del kun, hvis lederne tilvejebringer gunstige midler til formålet i form af tid og ressourcer. Skolerne må derfor stille sig selv det historisk vigtige spørgsmål: Hvad er det egentlig vi vil med bæredygtighed? Og hvor meget er vi villige til, at det skal koste i kroner og øre? Afhængigt af hvad man som skoleledelse og lærerkollegium svarer på disse spørgsmål, vil man som skole lykkes med en grøn omstilling af både drift og didaktik – og ikke bare dyrke bæredygtigheden som et tidstypisk krydderi…

Videre læsning

Laugesen, M. H.-L. (2021) ”Der er følelser i det”: Om bæredygtighedsundervisningens sanseligt-affektive dimension. I: Liv i skolen (4/2021), s. 64-73 (Link: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/der-er-f%C3%B8lelser-i-det-om-b%C3%A6redygtighedsundervisningens-sanseligt-)

Laugesen, M. H.-L. (2019). Towards a Dark Pedagogy in the Anthropocene. I: Lysgaard, J. A., Bengtsson, S. & Laugesen, M. H.-L.. Dark Pedagogy: Education, Horror & the Anthropocene. Palgrave

Lysgaard, J. A. & Laugesen, M. H.-L. (2021). Uddannelse for bæredygtig udvikling: Udfordringer og muligheder. I: EMU: Danmarks læringsportal (Link: https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/didaktiske-tilgange/uddannelse-baeredygtig-udvikling-udfordringer)

Paulsen, M. (2021). Antropocæn dannelse og bæredygtighed i gymnasiet. I: EMU: Danmarks læringsportal (Link: https://emu.dk/stx/paedagogik-ogdidaktik/dannelse/michael-paulsen-antropocaen-dannelse-og-baeredygtighed-i)