Flersprogethed som ressource i læringsrummet

Flersprogede elever kan være begrænset i deres udtryk på dansk. Når vi inddrager elevernes stærkeste sprog, bidrager det til ligeværdige læringsbetingelser. Inddragelse af flersproglige ressourcer i klasserummet, betyder ligeledes anerkendelse af elevens identitet som flersproget.

Jeg oplever dog, at mange lærere har svært ved, hvordan og hvornår de med fordel kan inddrage elevernes flersprogethed i undervisningen. Endvidere kan det virke utrygt, at lade eleverne samtale, læse eller skrive på et sprog, vi ikke selv forstår. For hvordan skal vi kunne give feedback og, lige så vigtigt, kunne kontrollere, om de rent faktisk taler om eller søger på det, de skal? 

Når vi arbejder med translanguaging kræver det et sprogsyn, hvor flersprogethed er en ressource og hvor eleverne får ligeværdige betingelser for at kunne udtrykke sig.

Den anerkendelse og positionering vil i sig selv fremme selvværd og motivation for vores flersprogede elever. Dette er ligeledes argumentet for at vise eleverne tillid i læringsprocessen - også i forhold til dét vi ikke kan kontrollere. 

Når vi arbejder tværsprogligt, kan vi, udover at anerkende værdien i alle sprog, skabe koblinger mellem sprog, hvor vi får øje på fællestræk og forskelle. Når vi gør eleverne nysgerrige på sprog og de får øje på grammatiske mønstre og systematikker, gør vi dem i stand til at udvide og nuancere deres sprog for på den måde at blive endnu dygtigere sprogbrugere. 

Eksempler på tværsproglige aktiviteter, som styrker elevernes læring:

• Når eleverne søger information og lave brainstorm på modersmålet for derefter at skulle dele deres viden på målsproget. 
• Når eleverne samtaler om fagligt indhold på deres stærkeste sprog eller kodeskifter på tværs af sprog.
• Når vi arbejder med oversættelsesopgaver, dual-language tekster og sammenligninger af sproglige kendetegn.
• Når forældrene inddrages i læringsprocessen og der i hjemmet arbejdes med familieopgaver eller samtaler om fagenes indhold på modersmål.