Gør forældregruppen til aktive medspillere i modtagelsen af nyankomne

Gennem mange år har det været almindelig brugt at lave mentor- eller “buddy”-ordninger, hvor nye elever kobles til en klassekammerat i opstartsfasen for at sikre tryghed og fællesskabsfølelse. 

Helt enkelt ser jeg værdi i at udbrede dette koncept på forældreniveau. Det handler om at blive medlem af fællesskabet.

Det er min erfaring, at der i de fleste tilfælde, hverken mangler vilje og tolerance hos den etablerede forældregruppe eller hos nyankomne forældre til at ville imødekomme et fællesskab omkring børnenes læring og trivsel i skolen. Alligevel er det ikke uhørt, at de flersprogede forældre i mange tilfælde er fraværende og passive i samarbejdet med skolen.

Et konkret tiltag til at hjælpe de flersprogede forældre ind i fællesskabet, og derved give dem reelle muligheder for at kunne engagere sig i deres børns skolegang, er en forældrementor-ordning.

På min arbejdsplads gør vi helt konkret det, at vi ved skolestart i 0. klasse orienterer om ordningen som en del af skolens retningslinier for modtagelse af nye elever og deres familier - primært nyankomne etniske minoritetsfamilier, men også andre familier, som ikke har megen erfaring eller kendskab til dansk skolekultur.

Når nyankommen elev indskrives på skolen, oplyser vi om den nye familie på klassens forældreintra, refererer til ordningen og opfordrer forældregruppen til at melde sig som mentor-familie. Herefter etablerer vi den første kontakt mellem familierne.

Herunder er eksempler på, hvad familierne kan bruge hinanden til:

• Byde familien velkommen, præsentere familien for andre forældre på skolen
• Indgå en legeaftale, rundvisning i området eller et uformelt møde på legepladsen
• Tilbyde kørsel til skolearrangementer, 
• Hjælp til sociale arrangementer, fx. fødselsdag
• Hjælp til at forstå beskeder fra skolen eller fritidstilbud
• Spørgsmål til praktiske ting, fx. madpakker, idrætstøj, penalhus osv.

Ovenstående er blot eksempler på, hvordan man som forældrementor kan gøre en stor forskel ved små håndsrækninger. Vi gør meget ud af, ikke at lave for mange retningslinjer, men lader ordningen leve sit eget liv.

Det er vigtigt, at tydeliggøre at forældrementor-rollen er uforpligtende og ikke kræver andre ressourcer end velvilje og lyst til at lære en ny familie at kende og hjælpe dem til, at blive en del af klassefællesskabet. 

Når jeg præsenterer ordningen, oplever jeg ligeledes, at det har den positive effekt, at hele forældregruppen bliver opmærksomme på betydningen af den gode modtagelse. Derved bliver formålet med ordningen, nemlig at styrke klassens forældrefællesskab, allerede ved italesættelsen aktiveret.