Den Danske Sprogkreds
Blog
Kan de da ikke hører det?
Et r for meget og et r er ikke bare et spørgsmål om korrekthed. Det kan også føre til misforståelser og ufrivillig komik. Mange danskere tror, at det er hørelsen, det er noget galt med, men sådan forholder det sig ikke altid.
En af de mest almindelige og mest fundamentale stavefejl blandt børn og voksne handler om forskellen på høre og hører. Udsagnsordet høre udtales [hø:å] i navnemåde og [hø:å] i nutid. Der er altså sammenfald mellem de to ords udtale, og et forsøg på at sige [hø:å] og [hø:år] med tydeligt r vil virke unaturligt og påtaget.
På samme måde er det umuligt at høre forskel på køre/kører, styre/styrer, ændre/ændrer, ytre/ytrer, barbere/barberer, demonstrere/demonstrer, diskutere/diskuterer, eksplodere/eksploderer og mange, mange flere.
Nogle udsagnsord har en forskel i brugen af stød. Det hedder f.eks. Vi skal lære dansk uden stød i lære, men i sætningen Vi lærer sproget lægger vi stød på nutidsformen. Det kan man imidlertid ikke bruge til at adskille de to former, for vi lægger ikke stød på nutidsformen i alle tilfælde. Når vi siger Vi lærer dansk i skolen, er der ikke stød på nutidsformen.
Det er et gammelt pædagogisk trick at sige til eleverne, at de skal udskifte det besværlige ord med r med ordet spise. Vi skal spise dansk / Vi spiser dansk i skolen. Meningen er lidt småsindssyg, men de, der har dansk som modersmål kan godt høre, at Vi skal spiser dansk / Vi spiser dansk i skolen lyder forkert, men problemet er, at de elever, der ikke er vokset op med dansk som modersmål ikke kan høre, at det ene lyder mere korrekt end det andet.
For udlændinge, der kan engelsk, er problemet med valget mellem formerne med og uden r, ikke begrænset til udsagnsord med r i stammen. Jeg har haft mange elever, der skrev og sagde: Jeg spise morgenmad og Han spiser morgenmad ud fra en ganske forkert overførelse af det engelske: I eat breakfast og He eats breakfast. Det lyder nemlig mere rigtigt i deres ører.
For mig at se er der ikke nogen vej uden om at give en grammatisk forklaring, og det er faktisk heller ikke så svært.
Der skal altid r på et udsagnsord, undtagen:
Hvis udsagnsordet kommer efter et at eller efter et af ordene vil, kan, skal, må, bør, tør og gider (og de samme ord i datid og førnutid): Jeg vil gerne lære dansk. Du kan godt lære dansk osv.
Hvis det står efter et at: Jeg elsker at lære dansk. Du behøver ikke at lære det hele med det samme osv.
Endelig er der den lidt mere komplicerede form, hvor der kan være en skjult sætning efter et sanseverbum (høre, se, mærke, føle osv.): Jeg elsker at høre, fuglene kvidre om morgenen. Jeg så, Dracula kæmpe med dragen.
Den sidste regel skal man måske ikke bruge på de lavere niveauer. Den kan være svær at forstå, og denne type konstruktioner optræder ikke så hyppigt i moderne dansk.
