Den Danske Sprogkreds

Blog

At lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet

Vidste I, at udtrykket "at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet" er over 300 år gammelt? Læs historien om et af vores ældste faste udtryk her:

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det idiomatiske udtryk at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet stammer fra ordsproget Dåren lader ord gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, som findes som nr. 54 i Peder Laales samling af danske og latinske ordsprog fra sidste halvdel af 1300-tallet.

Peder Laales samling, der indeholder 1200 ordsprog på dansk og latin, eksisterer i dag kun som et håndskriftfragment, men vi har det i den første trykte udgave fra 1506, og i samlingen Almindelige danske Ordsprog 1-2 (1682 og 1688) inddrog folkloristen, Peder Syv udtrykkene fra Peder Laales samling i sit værk  Den seneste udgave af Peder Laales samling findes som 1. bind af Danmarks Gamle Ordsprog fra 1977.

Man ved ikke rigtig, hvem Peder Laale var. Nogle mener, at han var jurist, da der står legifer og legista, hvilket betyder dommer og lovmand, på titelbladet. Sprogforskeren, Iver Kjær, der nok er den, der har arbejdet mest udførligt med de gamle ordsprog og talemåder, mener, at Laale må have været præst, og at det ikke er Laale, der er dommer, men at bogen er et udtryk for den korrekte brug af udtrykkene og sammenhængen mellem dem og de latinske udtryk.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Hvorom alting er, så blev samlingen bl.a. anvendt til undervisningsbrug, for man har fundet en udgave med tilføjede håndskrevne noter, og det passer fint med kong Valdemar Atterdags forsøg på at samle og genopbygge Danmark i midten af 1300-tallet.

Ordsprogene er med til at skabe en fælles moralsk referenceramme. Børnene har lært: Med lov skal land bygges. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Den, der ager med stude, kommer også frem. (Hos Laale: Den, der drager med ornevogn, kommer også frem.) Ris gør godt barn. Kvindetale er som krageskrig. Ung engel bliver ofte en gammel djævel. Det er vanskeligt at lære en gammel hund at stå på bagbenene. Den gamle skal man ære, den unge skal man lære. At give dårer råd, er som at slå koldt vand på en gås. Dåren lader ord gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.

Ordet ”dåren”, der betyder ”tossen”, er i dag forsvundet i udtrykket, og det samme er sket i ordsproget at give dårer råd, er som at slå koldt vand på en gås, hvor vi i dag kun kender det faste udtryk at slå vand på en gås. Når dåren forsvinder fra udtrykket, giver det også mulighed for at forstå det anderledes.

I opslagsværket Dansk Ordsprogs-Skat 1-2 (1879) findes et eksempel, hvor det at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet: Det er godt at have to Øren, saa hvad der gaar ind ad det ene, kan gå ud ad det andet (nr. 12124). I dag kan vi bruge udtrykket både negativt om en person, der ikke hører efter, og positivt som et godt råd: Jeg synes, at du skal lade hans kritik gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Det er ikke værd at spilde tid på hans pjat.