Den Danske Sprogkreds
Blog
Zombien er ældre, end Dansk Sprognævn tror
Til fastelavn vil vi se masser af små zombier i de danske gader. men ved vi egentlig, hvor ordet kommer fra, og hvor gammelt det er?
Det kan være svært at vide præcis, hvornår et ord er kommet ind i det danske sprog. Dansk Sprognævn gør ihærdige forsøg på at datere ordene, men somme tider går det galt.
Dateringen af ordet zombie Ifølge Dansk Sprognævns Nye ord i dansk kom ordet zombie ind det danske sprog i 1975. Udtalen angives som “tilnærmet engelsk”, og betydningen angives som “unormalt sløv person”. I Den Danske Ordbog, som udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, anføres det også, at ordet er kommet ind i det danske sprog via engelsk, men her defineres en zombie som en “som ifølge voodoo er blevet berøvet sin sjæl og i stedet beherskes af en overnaturlig kraft, og som derfor optræder mekanisk og tale- og viljeløs.” Den Danske Ordbog oplyser ikke, hvornår ordet zombie er kommet ind i det danske sprog, og ordet findes ikke i Ordbog over Det Danske Sprog.
Sprognævnet rammer mindst 137 år ved siden af Men det er ikke korrekt. En læsning af H.C. Andersens forfatterskab viser, at den store danske digter har skrevet ikke blot et, men to digte om zombier.
H.C. Andersens zombie i Sevilla I den senere verdensberømte digters allerførste digtsamling Tre digtninger fra 1838 finder vi et langt fortællende digt med titlen Det har zombien gjort. H.C. Andersen ved godt, at danskerne ikke kender en zombie, så han forklarer, at det er Nissen, efter Negerfolkets Tro. Ligesom den gamle danske husnisse driver zombien gæk med folk, og i Det har zombien gjort, er den kunstnerisk begavet og deltager i nattens mulm og mørke i udsmykningen af domkirken i Sevilla. Om dagen er det en gruppe kunstnere, der svinger penslerne. Om natten er det zombiens tur, og kunstnerne står hver morgen måbende over for nattens mirakler.
”Mine Pensler ere vaade!” Raabte høit en Tredje der: ”Det er ei den første Morgen, Sligt er mødt os Alle her!” … ”Svar dog, hvo har malet dette? Svar mig! Jeg det vide vil!” Zombien har gjort det, Mester!” Her gaar det ikke rigtigt til!
“Meget skeer i Nattens Time, Meget, underfuldt og stort!” — “Ah, Du troer med Negerslaven Gomes, det har Zombien gjort;
Zombien, som han kalder Nissen, Efter Negerfolkets Tro!” —”Gid,” udbrød den Ældste blandt dem, “Zombien lod Jer i ro,
H.C. Andersens zombie på Sorgenfri En af de måder, H.C. Andersen takkede for gæstfriheden på de mange herregårde, han besøgte, var, at han skrev digte på rimpar, som han fik opgivet af sine værter. Den 10. september 1845 var han gæst på Sorgenfri Slot og her fik han til opgave at kombinere rimparrene: Strande - Vande, Seil - Speil, svandt - oprandt, Øie - Fløie med overskriften Zombien.
Min Lykkes Zombie kom en Sommerqvæl, og søgte mig paa Danmarks Bøgestrande, Tro ei han kom at sige mig Farvel Han vinkede ved Sjølunds friske Vande, hvor Baaden glider med de røde Seil, hvor tidt i Solglands Skyen sælsomt lued, hvor Flade, udstrakt som et Speil jeg mangen deilig Sommer-Aften skued´ min Lykkes Zombie fulgte mig og svandt, Ak, bange, speidende saae da mit Øie. Hvor er min Lykke - Lykken just oprandt foran laa Sorgenfri med sine Fløie.
Det fremgår således helt klart, at ikke blot H.C. Andersen, men også hans værter på Sorgenfri Slot kendte til ordet zombie i betydningen et lille overnaturligt væsen.
