Læs mere fra bloggen: Den Danske Sprogkreds
Blog
Nye danske ord kan skabes af almindelige mennesker og skoleelever
”Det danske sprog mangler ord”, er en sætning, jeg ofte
hører, når jeg taler med yngre mennesker, der slynger om sig med trendy
buzzwords. Sangere er artister, en film kan være epic i
betydningen fremragende, awesome
er dejlig, et input er bidrag, nope betyder absolut nej, og no
go er noget, man bør holde sig fra.
Det samme indhold kan næsten altid siges på dansk, men især for unge, der bedøver sig med engelsksprogede fiktionsfilm og computerspil i fritiden, ligger de engelske ord lige på tungen, hvor de tilsvarende danske ord først skal hentes frem fra gemmerne og støves af.
Afløserord
I Norge og Island arbejder man meget bevidst med at skabe afløserord, altså ord, der kan bruges i stedet for engelske ord. Nogle ord som f.eks. idémyldring for brainstorm og det islandske uppljóstrari, som svarer til det danske substantiv en oplyser bruges om det, der kaldes en whistleblower på danglish. Alternativt til det islandske afløserord kunne man overveje ord som en meddeler, en informant eller en, der advarer. Faktisk har vi også ord som en angiver og en stikker, men her er der tale om en negativ værdiladning. Ordet whistleblower er sandsynligvis opfundet for at få et markant positivt ladet ord.
Ordene sprogkræsen og ordkræsen
På samme måde har Sprogkredsen opfundet ordet sprogkræsen, fordi de eksisterende ord, der kunne bruges om personer, der forholder sig kritisk til brug af det danske sprog mht. ordforråd, bøjning, udtale og stavning ofte – og sågar endda somme tider af Dansk Sprognævns medarbejdere - omtales som krakilere, nørder, principryttere, fluekneppere, kommafascister og anakronistiske eksistenser, der ikke har fattet, at de gamle dage, hvor et ord var et ord, og et komma var et komma, var slut i 1968.
Pudsigt nok viste det sig, at Sprogkredsens opfindelse af ordet sprogkræsen, som vi brugte som navn på vores vores sprogblad i 2018, ikke var helt så enestående, som vi troede. I 2021 offentliggjorde sprogforskeren Peter Juel Henrichsen en stor artikel i NyS (Nydanske Studier) nr. 60 en analyse af H.C. Ørsteds nyord og deres plads i nudansk, og her nævner han ordet ordkræsen. Det var et af de ord, som Ørsted opfandt, men som ikke slog an, men som Peter Juel Henrichsen mener har potentiale til at kunne tages op i det moderne danske sprog.
Politisk interesse for nye danske ord
Traditionen med at skabe danske afløserord stammer helt tilbage fra 1700-tallet, men har siden 2. verdenskrig ikke været særlig omtalt. Noget tyder på, at den er ved komme tilbage. I hvert fald afholdt partiet Alternativet en workshop på Folkemødet, hvor deltagerne blev bedt om at sidde i små grupper og finde nye kreative ord som afløsning for engelske ord med relation til klimaet. Resultatet skulle senere blive offentliggjort i en publikation med titlen Den grønne ordbog.
Nye ord og nyord
Der findes i moderne skandinavisk sprogvidenskab en skelnen mellem nye ord og nyord, hvor nye ord er ord, der med en vis ret kan siges være ord, der er kommet ind og blevet etableret i sproget, og nyord er ord, der er dukket op i større eller mindre omfang, og måske bliver til etablerede ord, måske forsvinder igen.
Om et nyord slår an eller ej, kommer både an på dets egnethed til at beskrive noget vigtigt, og dels på dets promovering. Da ordet sundhedskort blev indført i 2007 blev det statsligt promoveret, og så var der ikke så meget andet at gøre for befolkningen end at holde op med at tale om sygesikringskort og begynde at bruge ordet sundhedskort.
Ordet klimatosse, der var årets ord i 2019, blev først brugt af Pia Kjærsgaard fra Folketingets talerstol, men det lå lagt fra i kortene, at ordet skulle blive så populært, og i dag er det i høj grad en anden dagsorden, der er på agendaen, og ordet klimatosse er ved at gå i glemmebogen igen.
Sprogkredsens nyord
I en workshop i maj, som vi afholdt i Gallery Lowlands i Rørholmsgade i Indre København, samledes en lille gruppe ordlystne medlemmer af Sprogkredsen og forsøgte sig med at skabe nye ord. Blandt de ord ord, der blev skabt var:
aflugte (fjerne lugt), dyrekærlighed (kærlighed mellem dyr), hovskisnovse, klodske (gøre noget klodset), kreativisere, krænkevorn (om en person med tendens til at føle sig krænket), mellemrumsbetændelse (tendens til at opdele sammensatte ord), mobilitis (tendens til at kommunikere på mobiltelefonen i et væk), ordmager, ordskam, ordvask, paraplyord (ord, der afskærmer den talende for kritik), kanon (med tryk på sidste stavelse: person, der udspyr kaskader af ord), sprogkræs, sprogkræseri, sødsnak, trusselskort og undermålermålestok.
Brugbarhed
Nogle af ordene er givetvis mere egnede til kommunikation end andre, men det er sjovt at skabe nye ord, og det skaber mere bevidsthed om, at ord ikke bare er noget, der kommer til os, men også noget, vi selv kan skabe og bruge.
