Den Danske Sprogkreds
Blog
Hvad står S'et i s-tog for
I dag fejrer vi indvielse af den nye metrolinje Cityringen. Navnet er præget af dagens anglicistiske modestrømning. En bybane, en byring, Brian Mikkelsen-cirklen, en c-bane? Nej, lad os være fri: en cityring, det ved man, hvad er. Sjovt nok, er der bare ingen, der ved, hvad et s-tog er.
Da det første elektrisk-drevne tog skulle åbne i København i 1934, var man i tvivl om, hvad man skulle kalde det. Dagbladet Politiken opfordrede den 14. februar 1934 sine læsere til at deltage i en såkaldt elektrisk enquete, hvor de kunne foreslå betegnelser og stemme på dem på samme måde, som man i 1902 havde fundet på ordet bil (se Sprogkræsen 1), men på det tidspunkt var der allerede sat store skilte med bogstavet S op, hvor stationerne var ved at blive bygget, så enqueten kom til at handle om, hvad S’et skulle stå for. Resultatet var: S-tog.' Det kan godt lyde underligt, at man bare kunne sætte skilte med et stort S op, når man ikke vidste, hvad det skulle stå for. Baggrunden er imidlertid, at den første elektriske togbane blev åbnet så tidligt som i 1907 i byen Hamborg, og den næste åbnede i 1928 i Berlin. Betegnelsen for togbanerne var Stadtschnellbahn eller kortere Stadtbahn, og ordet S-tog er simpelthen en blanding af det tyske Stadtbahn/Stadtschnellbahn og det danske ord tog. Tyskerne bruger også et stort S som symbol for deres S-tog, men det tyske S er grønt. Sprogkræsen
