Den Danske Sprogkreds

Blog

Hvorfor lyder det bedre at sige fugl og fisk end fisk og fugl?

Den danske Sprogkreds´julekalender den 7. december

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det danske sprog er rigt på ordpar, hvor ord med samme forbogstav eller samme vokallyd optræder i en fast rækkefølge. Vi kan ikke i huj og hast finde hoved og hale på problematikken, men hvis vi prøver at arbejde i hast og huj, finder vi 100 % sikkert hverken hale eller hoved på noget. Bag udtrykket ”det lyder bedre” ligger der en systematik, der er udviklet i lige linje, siden vikingerne talte om folk og fæ.

Det lette før det tunge Lad os se nærmere på systemet i det, der i sprogvidenskaben kaldes fraseologiske ordpar. Her er hovedreglen, at lette led kommer før tunge.

1. Vi synes, at det lyder bedst, hvis det korteste ord står først: fest og farver, lys og lygte, godt og grundigt og mangt og meget.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

2. Hvis ordene er lige lange, synes vi, at det lyder bedst, hvis det første ord har en kort vokal, og det næste har en lang eller stødt vokal: knirke og knage (lang vokal), mand og mus, vind og vejr og fuldt og helt (stødt vokal).

3. Hvis ordene er lige lange og vokallængden er den samme, synes vi, at det lyder bedst, hvis en høj vokal kommer før en lav. Ordet krible står før krable, fordi det udtales med [i], der er højere end [q]. Ris kommer før ros i ris og ros, fordi [o] er lavere end [i], ny kommer før næ i udtrykket i ny og næ, fordi [y] er højere end [æ], og fugl kommer før fisk i udtrykket hverken fugl eller fisk, fordi [u] er højere end [e] i fisk [fesg].

Illustrationen er udført af Gert Ejstrup til Forlaget Bostrups julekalender