Den Danske Sprogkreds
Blog
Vejen til sprogligt mesterskab
Når man sidder og retter skriftlige opgaver i dansk, kan man godt blive lidt frustreret over elevernes niveau. Jeg har fundet frem til en stil af H.C. Andersen fra hans skoletid, som måske heller ikke er så lovende.
H.C. Andersen kom som bekendt fra Odense til København uden nogen særlig skolegang, og hans velgører Jonas Collin satte ham i skole i Slagelse, for at han kunne få en vis almen dannelse. H.C. Andersen var dengang 17 år og kom i 2. klasse sammen med 11-12-årige drenge, hvad han var langt fra begejstret for. Slagelse - Plagelse rimede han i sin dagbog.
I maj 1826 flyttede han trods sin utilfredshed med skolen i Slagelse med rektoren til Helsingør, og derfra i 1826 til København, hvor han ved hjælp af privatundervisning blev student i 1828 som 23-årig.
Noget af det værste, den senere verdenskendte forfatter vidste, var at skrive danske stile. Stileemnerne lagde ikke op til brug af fantasien. Hvilken Skade foraarsager det, at man er urimelig Paastaaende i sine Meninger? var emnet for den første stil, den unge Hans Christian fik stukket ud. Carl den Stores Fortjenester af Kristendom, Kultur og Videnskabelighed og Hvorfor anbefaler man Ynglingen så meget et grundigt Studium af det latinske sprog er andre eksempler.
Og hvordan løste han så disse opgaver? Ja, det kan virke forrykt, men det spørgsmål kan vi faktisk godt svare på i dag, for en af H.C. Andersens store danske beundrere, den nu 92-årige Jørgen Skjerk, har gennem vedholdende søgning i diverse arkiver fundet de originale tekster, og han har udgivet dem med noter i bøgerne H.C. Andersen. Eventyrdigterens hidtil utrykte danske stile I-III (1999).
Jeg bringer her den første side af hans første stil i Helsingør.
Opgaveformuleringen
Forskel mellem vaske og tvætte, bøje og bukke, krum og kroget, brække og bryde, ryste, bæve, skælve; springe og oppe, halte, hinke, lamme; tung og svær; hæve, løfte, lette, rejse; sende, skikke, tilstille; skrivelse og brev; oplag, udgave.
Den 21-årige H.C. Andersen besvarelse
Jo mere raat og udannet et Sprog er, des færre Ord ejer det. Alt som Folket kultiveres og Digtere og Talere træder frem opstår nye Ord og tydeligere Benævnelser paa enhver Ting. Det er Digterens Sag at udlede af Talebrugen, at danne af Sprogets Rødder nye Ord, som tydeligere kan bestemme Genstandene.
Der opstår således – og det i alle Sprog – ord, som synes hinanden lige i Betydning, men dog har nogen Forskellighed.
I den daglige Tale, hvor Ordene ikke saa nøje bestemmes, bruges de ofte i Flæng, uden at det støder Øret. Men Skribenten, især Digteren, påligger det at bruge disse med Valg for at given Talen Rigtighed og Bestemthed. Mange går over alle Grænser og skaber sig Ord, som de selv vil; en Måde, der kun kan være tilgivelig i det komiske.
I det danske Sprog findes således en Mængde Ord, der i daglig Tale ofte bruges i Flæng, men som når de bruges for Tydelighedens skyld i Skriftsproget dog er forskellige, fx vaske og tvætte.
Man siger ”Jeg vasker mine Hænder. Det er vanskeligt at vaske en Neger hvid! Fuglen i buret vasker sig i sit Vandglas! Jeg skal vaske hans Ører”. Derimod: ”Pigerne staar ved Mølledammen og tvætter det hvide Linned.” (...)
Vurderingen For denne stil fik den 21-årige H.C. Andersen topkarakteren Laud en forkortelse for det latinske laudabilis (det, som er værd at rose).
