Den Danske Sprogkreds
Blog
Danske medier blæser på Retskrivningsordbogen
Hedder det Sankt Hans-aften, Sankt Hans aften eller sankthansaften? Retskrivningsordbogen siger et, medierne siger noget andet.
I Danmark er retskrivningen, som den er fastsat af Dansk Sprognævn og nedfældet i Retskrivningsordbogen, en lov, der skal følges af alle offentlige institutioner, men der er noget, der tyder på, at danskerne er mere konservative end Sprognævnet. Lad os tage et aktuelt eksempel. Den 23. fejrer vi Johannes Døberens også kaldet Sankt Hans’ fødselsdag i hele Danmark. Der er ikke nogen kilder, der nævner datoen for den hellige Johannes’ fødselsdag, men de tyske munke, der gjorde danerne kristne, udregnede, at han var født et halvt år før Jesus, og på den måde kom fejringen af vinter- og sommersolhverv ganske fikst til at passe med fejringen af henholdsvis Jesus’ og Johannes’ fødselsdage. Ifølge Retskrivningsordbogen er den korrekte betegnelse for Johannes Døberens fødselsdag ”sankthansaften”, altså et sammensat ord med lille begyndelsesbogstav, men hvis vi ser i den gamle Dansk Retskrivningsordbog, som udkom i forskellige udgaver fra 1891 og frem til 1946, og som ofte omtales Saabys Retskrivningsordbog efter den første redaktør Viggo Saaby, ser vi skrivemåden S(ank)t Hans Aften. Formen ”sankthansaften” kom ind i Retskrivningsordbogens udgave i 1955. Den gamle staveform er den, vi finder i Sankt Hans Torv, Sankt Hans Gade og Sankt Hans Hospital, og den svarer til Sankt Jørgens Sø, Sankt Jørgens Gymnasium, Sankt Stefans Dag (2. juledag), og glansen er ikke gået ganske af Sankt Gertrud. Hun lægger både navn til Sankt Gertruds Børnehave og Sankt Gertruds Café i København. Man kan også finde enkelte eksempler på formen Sanct, f.eks. i forbindelse med Sanct Georgsgilderne. Hvorfor er det så lige, at vi skal skrive ”sankthansaften” i et ord og med lille s? For at få svar på dette spørgsmål konsulterede jeg Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, og her fandt jeg under § 12 stk. 1 en bestemmelse om, at proprier (navne) altid skrives med store bogstaver. I samme paragraf stk. 10 kommer der så en bestemmelse om ”ikkepropier” (Sprognævnets betegnelse for ord, der ikke er navne, og som i andre sammenhænge kaldes ”fællesnavne”), der lyder: ”De fleste sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav”. Blandt eksemplerne er ”Blicherforsker eller blicherforsker”, ”Christiansborgjournalist eller christiansborgjournalist” og ”Mozartbegejstret eller mozartbegejstret”. Under ”gruppesammensætninger” kan man læse, at det hedder en ”Claus Meyer-opskrift” med bindestreg mellem Meyer og opskrift. Efter disse bestemmelser skulle man tro, at den traditionsrige aften med de mange bål skal kaldes ”Sankt Hans-aften”, men så let er det ikke. Inde i selve Retskrivningsordbogen finder vi formen ”sankthansaften”, og selv om Retskrivningsordbogen ellers er så rig på dobbeltformer, så er der ingen alternativer her. Logisk er det ikke, og hvis man kigger sig omkring i de kommende dage, vil man også kunne forvisse sig om, at de danske medier i stort omfang blæser på Dansk Sprognævn og Retskrivningsordbogen og bruger den gamle form fra Saabys ordbog.
Hvis du har lyst til at læse andre kritiske artikler om dansk sprog og sprogpolitik, så kan du se på www.DenDanskeSprogkreds.dk.
Den flyvende heks er tegnet af Britta Routhier.
