Den Danske Sprogkreds
Blog
Ejefald med -s, -es, ' eller uden endelse?
Hvis der er noget, der giver anledning til forvirring i dansk retskrivning, så er det markeringen af tilhørsforhold med genitiv. Den engelske indflydelse er markant.
Den danske betegnelse for genitiv er ejefald. Denne betegnelse er imidlertid ikke præcis, for selv om genitiv kan anvendes til at beskrive ejerforhold, har den også en række andre funktioner.
Lad os se på hovedtyperne:
Possessiv genitiv
Mettes cykel – Mette ejer cyklen. (Hun har købt eller fået den og kan sælge den.)
Rektors magt – Rektor har ret til at udøve ret.
Traditionens magt – Traditionen får folk til at gøre det, man plejer.
Subjektiv genitiv
Den unge poets digte – Den unge poet har skrevet digtene.
Den moderne filosofis definition af begrebet angst - Den definition, den moderne filosofi har skabt.
Søren Kierkegaards begreber - De begreber, Søren Kierkegaard brugte.
Objektiv genitiv
Chefens afskedigelse – Nogen afskediger chefen.
Digterens portræt – Portrættet forestiller digteren.
Modtagergenitiv
Kristines billedbog – Billedbogen er lavet til Kristine.
Definerende genitiv
Min barndoms frikadeller – Frikadeller, som er lavet på samme måde, som dem jeg spiste i min barndom.
Partitiv genitiv
Husets tag – Taget er en del af huset.
Beskrivende genitiv
En tre meters kø – Køen er tre meter lang.
Et helvedes vejr – Vejret er som i helvede.
Genitiv styret af præposition
Til søs – ud at sejle (genitiv styret af præpositionen til. Denne brug findes kun i ældre faste vendinger.).
Former
Den almindelige måde at konstruere genitiv på er at tilføje et s til den relevante form af substantivet eller propriet: Husets, barndoms, meters, Københavns, Lises, Peter Hansens etc.
Hvis ordet ender på s, z eller x, tilføjes der kun en apostrof: Jens’, Frantz’ og Føtex´.
Tidligere kunne man også tilføje et es til ord, der endte på disse tre bogstaver, men fra og med Retskrivningsordbogens udgave fra 2001 er det ikke længere tilladt at skrive Jenses, Frantzes og Føtexes.
Forkortelser uden forkortelsespunktum tilføjer ’s: tv’s programmer, 10 cm’s afstand, SF’s vælgere, dr.dk/nyheder.
Akronymer, altså forkortelsesord, der udtales som ord, kan både kombineres med og uden apostrof: RUCs problemer / RUC’s problemer.
Forkortelser, der ender på s, z eller x, får apostrof uden s: SAS’ fly, brobizz’ indførelse og HTX’ lærere.
Udfordringer
En af de mest udbredte fejl i det danske sprog i dag er brugen af den engelske genitivform med en apostrof efterfulgt af et s. Man skriver fejlagtigt Lise’s bog i stedet for Lises bog. Denne fejl kan også forekomme hos ellers gode sprogbrugere. Den engelske genitiv-form bliver mere og mere hyppig, selv om den kun er korrekt, hvis der er tale om forkortelser og citater fra engelsk.
Somme tider er der imidlertid også nogle, der bliver klogere. Restaurationskæden Jensens Bøfhus, der i årevis skrev deres navn med apostrof-s, er gået over til den korrekte genitivform på skilte og spisekort.
En undtagelse skaber særlige problemer
Som tidligere nævnt[LB1] skal man som hovedregel stave navne på personer, firmaer o.l. sådan som de selv skriver det. Burgerkæden skrives derfor McDonald’s, som man gør i USA. Det skaber selvfølgelig en vis forvirring, da der er mange butikker med engelske navne i Danmark i dag. Et særligt problem skabes, når man f.eks. skal tale om de mennesker, der handler hos McDonald’s. Her må man efter reglerne skrive McDonald’s’ kunder.
Kollektiv genitiv
Ved kollektiv genitiv forstår man en konstruktion, hvor man kun markerer genitiv på det sidste led af en helhed. Vi siger ikke Mies og Mortens bil, men nøjes med at sætte -s på det sidste led, så det bliver Mie og Mortens bil. Det kan give forvirring, for hvis jeg siger, at Mie og Mortens mor kommer til lærermødet, så er det ikke til at vide, om jeg mener, at der kommer en eller to personer.
Et andet eksempel på kollektiv genitiv er, at vi flytter et genitiv-s hen bag det sidste led i et sammensat led. Det hedder ikke Kronprins Frederiks af Danmarks fødselsdag, men Kronprins Frederik af Danmarks fødselsdag, uagtet at det ikke er landets, men prinsens fødselsdag der menes.
Talesprog
Med samme logik kan man så i talesproget sætte et -s på stort set alt, altså også på adverbier, pronomener, præpositioner og verber. Denne brug af genitiv er ikke korrekt, men udbredt i talesprog.
Her er en lille historie med en masse eksempler på kollektiv genitiv:
Hvis er dets?
For nylig var jeg sammen med en gruppe venner i færd med at rydde op efter et foredrag i Den Danske Sprogkreds, og en af os fik øje på en lille dametaske, der lå på en stol.
”Hvis er dets?”, spurgte hun.
“Jeg har ingen anelse om, hvems det ers?”, svarede jeg.
”Er det ikke hende, der står derovres?”, svarede en anden.
”Hvem?”, spurgte den første og kiggede over i retning af nogle mennesker, der var ved at gøre sig klar til at gå.
”Ja, jeg mener, det må være hende, der står derovre med den ternede jakke pås”, lød svaret.
”Nej, det kan da ikke være hendes. Det er jo Ingelise, og hun kunne aldrig drømme om at glemme sin taske.
”Jamen, hvis er det sås?”
”Det kan måske være nogen, vi ikke kenders?” Jeg prøver lige at spørge nogen.
”Undskyld, men der er nogen, der er ved at glemme den her taske. Se her! Hvisses er detses? Er det nogen af jeres’?”
”Det er ikke min søster og jegs.”
”Og det er i hvert fald hverken Marias eller mins.”
”Jamen, så må det være hende, der holdt foredragets.”
Formerne derovres, pås, sås, detses, jegs, mins, ers, hvems og hvemses kan nok få de fleste dansklærere til at finde den allerrødeste kuglepen frem, men sagt i helt almindeligt talesprog vil i hvert fald en del af -s-formerne i dialogen ikke føre til nævneværdig næserynken.
