Læs mere fra bloggen: Den Danske Sprogkreds
Blog
At skrive let er et kunsthåndværk
Interview med Dorte Roholte
Dorte Roholte er en af Danmarks mest populære og mest produktive forfattere. Den i dag 64-årige skrivekugle fik i september i år udgivet sin bog nr. 93, og derudover har hun skrevet langt over 1.000 artikler, noveller og romanserier i ugebladene siden sin debut i 1989.
En stor del af Dortes bøger er skrevet med særligt henblik på børn og unge med læsevanskeligheder, og de findes i dag i masser af eksemplarer på landets biblioteker og folkeskoler. Mange letlæsningsbøger er forfattet af folkeskolelærere og læsepædagoger, men Dorte har hverken studeret pædagogik eller grammatik. Som ganske ung valgte den i dag så succesfulde forfatter at uddanne sig til apoteksassistent.
Lise: Dorte, hvordan gik det til, at du i 1989 skiftede tabletter og termometre ud med bøger og selvopfundne små piger og drenge?
Dorte: I sin tid var jeg droppet ud af gymnasiet, men fik mange år senere lyst til at lære noget mere, så jeg læste sideløbende med mit job hf-enkeltfag om aftenen. Som højgravid med mit yngste barn, Simon, skrev jeg dansk eksamensstil i juni 1988, og efter fødslen ringede den ukendte censor til mig for at fortælle, at min stil fik karakteren 13, og at han syntes, jeg skulle overveje at skrive noget mere. Så det gjorde jeg ... I løbet af barselsorloven skrev jeg to børnebogsmanuskripter, som blev antaget af Gyldendal, og jeg solgte en stak ugebladsnoveller og vandt to skrivekonkurrencer, en med hverdagsnoveller fra Danmark, udskrevet af forlaget Hovedland, og en erotisk novellekonkurrence i Alt for Damerne, hvor præmien var en rejse med Orientekspressen.
Da orloven var slut, kastede jeg mig ud i at være fuldtidsforfatter, og det har været mig en glæde lige siden.
Lise: Vil du fortælle noget om den letlæste del af dit forfatterskab?
Dorte: Tak for dit spørgsmål, og ja tak, det vil jeg rigtig gerne udbrede mig om.
Jeg kom for alvor i gang med at skrive letlæst, fordi min søn på nu 34 år simpelthen ikke kunne lære at læse. Han blev testet af skolepsykologen, som rapporterede tilbage, at han aldrig havde oplevet en dysleksi så massiv.
Vi gav den en skalle med at træne bogstaver og ord hver dag efter skoletid i en time, og det gav bonus takket være Simons viljestyrke, for han ville bare lære det. I dag læser og skriver han lige så godt som alle andre. Han kan stadig huske den første bog, han selv kunne læse og frivilligt læste, og det var manuskriptet Djævlespillet, udkommet på forlaget Sesam i 2002. På det tidspunkt havde jeg allerede på opfordring fra en redaktør på forlaget Forum prøvet kræfter med nogle bøger med lav lix, men nu gav det jo virkelig mening for mig, og jeg skriver stadig med stor glæde letlæste bøger sideløbende med alt det andet, jeg skriver. Min seneste letlæste udgivelse er en serie på fire bøger med den samlede titel Den gode konges væbner, udgivet på forlaget Elysion i 2022. Her har de fire bøger hver sin synsvinkel og en lix mellem 9 og 10. Jeg lixer selv teksterne via et gratis program på nettet, inden jeg sender dem til forlaget, og så lixer de dem også og når til nogenlunde det samme resultat.
Lise: Har du selv tal på, hvor mange bøger du har fået udgivet i de 33 år, der er gået siden da?
Dorte: Min seneste udgivelse er Altid Alma #1, udgivet på forlaget Gad den 27. september i år, og det er udgivelse nummer 93. Det er første del af en trilogi for læsere på +13, og et af temaerne er diabetes 1, som har fyldt meget i mit liv, idet min søn blev ramt af denne sygdom i en alder af kun 4 år. Så han har haft lidt at slås med, men det har han klaret. Jeg har også en forkærlighed for at skrive om det uforklarlige og mystiske, men har bevæget mig i mange genrer gennem tiden. Min datter havde engang en hest, og så skrev jeg fem hestebøger om Mette og Mikki. Min søn spurgte mig, om ikke jeg kunne skrive noget med fodbold og gys, for det gad han godt læse, og så skrev jeg en fodboldgyser med titlen Hvad sker der?
Lise: Står lix-værdien trykt på bagsiden af dine bøger?
Dorte: Ja, på bøgerne fra forlaget Elysion gør de. I bøgerne fra Forum stod lixtallet i kolofonen.
Lise: Mener du, at lix har betydning for salget?
Dorte: Det har det helt sikkert, hvis vi taler om bogsalg til skolebiblioteker og skoler generelt, men heldigvis køber folkebiblioteker også den slags bøger.
Lise: Tænker du på lix, mens du skriver? Jeg kan f.eks. se, at dine personer ofte har korte navne som Åge, Lis, Adam, Noah, Mynthe og Markus. Er det bevidst?
Dorte: Jeg tænker meget i lix under skrivningen. Eller det gjorde jeg i hvert fald i starten, nu går det lidt mere på rygmarven. Når jeg skriver en tekst, som skal ende med at have en lav lix, gælder det om at undgå indskudte sætninger, kun bruge toleddede sætninger og helst kun bruge ord på højst syv bogstaver.
I første omgang skriver jeg teksten med de regler i hovedet, og derefter går jeg teksten igennem adskillige gange for at finde kortere ord eller vendinger, så lixen kan komme ned på det ønskede. Jeg oplever det ikke som en spændetrøje, men som en spændende udfordring at fortælle en god og måske endda kompleks historie i letlæst form, og det kan blive en hel sport for mig at få lixen så langt ned som muligt, uden at det går ud over hverken handlingen eller sproget.
Lise: Synes du, at lix giver et retvisende billede af en teksts læsbarhed?
Dorte: Det er jo kun en rettesnor, for jeg ved, at der er visse bogstavkombinationer af især konsonanter, som læsesvage finder vanskelige, og det tager lix ikke højde for.
Lise: Du skriver tekster til ugeblade. Hvilke ugeblade skriver du til, og bruger du dit rigtige navn? Jeg har ikke kunnet finde dine noveller.
Dorte: Jeg bruger oftest mit eget navn, men ind imellem pseudonymer, og dette sker, hvis jeg for eksempel breder mig ud over begge romanspor i et ugeblad, som kører to ugentlige romaner. I Hjemmet skriver jeg to novelleserier med en forfatterkollega, og hun og jeg har to fælles pseudonymer til disse serier, men jeg bruger også mit eget navn til enkeltstående noveller eller romaner. Jeg skriver for Familie Journal, Ude og Hjemme og Hjemmet. Til de to førstnævnte både klassisk ugebladsfiktion som romaner og noveller, men også redigeringer af læsernes indsendte, selvoplevede historier, og her fremgår mit navn kun sjældent. Det er fint med mig, for jeg lærer ufatteligt meget af at høre andre menneskers personlige beretninger og arbejde med dem. Til Hjemmet skriver jeg både klassisk fiktion og kriminoveller. I Ude og Hjemme har jeg tre-fem redigeringer hver uge, korte eller lange., men her fremgår mit navn ikke.
Lise: Oplever du det at skrive som et håndværk?
Dorte: I høj grad. Og nogle gange som et kunsthåndværk ...
Lise: Der er også en forfatter, der hedder Louise Roholte? Kender du hende?
Dorte: Absolut, hun er min datter fra 1982. Louise har haft skrivning som sin levevej, siden hun var 25, og i dag har hun udgivet 37 bøger, deriblandt fire letlæste serier udgivet på forlaget Elysion. Hun skriver også ugebladstekster.
Lise: Hvordan arbejder I sammen?
Dorte: Vi bruger især hinanden til brainstorming, når der er en knast på en historie, og desuden er det oftest hende, der (tit uden at vide det) præsenterer mig for nye ord i sproget. Tydeligst husker jeg, at hun for et par år siden sagde om et andet forældrepar, at de var fuldstændig nazi omkring deres barns indtag af slik. For en sikkerheds skyld spurgte jeg til betydningen, som var, at de var overdrevent strenge med det. Siden har jeg mødt det udtryk andre steder. Jeg spørger også nogle gange Louises to sønner på henholdsvis 11 og 13 om råd, både hvad angår det sproglige og det sociale mellem børn i den alder. For nylig luftede jeg udtrykket han styrer for vildt for den ældste og spurgte, om det stadig blev brugt. Han så overbærende på mig og svarede: Måske for 100 år siden, mormor. Han anbefalede mig at bruge han tager den til next level i stedet. Jeg er ikke fan af udenlandske udtryk som sådan, men det lader til at gå den vej. Et spritnyt og lidt interessant udtryk er drip eller drippy, som mine dattersønner nu bruger rosende. De er begge begyndt at interessere sig meget for tøj, og hvis de ser en rigtig smart klædt fyr, kan de finde på at sige: Wow, han er drippy. Jeg googlede udtrykket, som åbenbart betød stupid or weak. What does drippy mean on TikTok? Og svaret var så: A cool sexy or trendy sense of style. I parentes bemærket er de begge fans af TikTok.
Jeg har prøvet at sige til dem, at de skal undgå det, fordi det er kinesisk, men igen: Mormor er jo fra dino-tiden.
Lise: Har du nogen gode råd til personer, der godt kunne tænke sig at skrive letlæste bøger?
Dorte: Ja: Læs en masse af den slags bøger, udtænk et godt plot, skriv historien – og skriv den igennem igen og igen, til den ønskede lix er ramt.
Lise Bostrups interview med Dorte Roholte var trykt i en lidt anden version i Den Danske Sprogkreds' blad Sprogkræsen nr. 17, den 1. december, 2022.
