Den Danske Sprogkreds
Blog
Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 17. december: At vride hjernen
Den menneskelige hjerne beskrives i vores idiomatiske vendinger som en klud: Den kan suge skidt til sig, lægges i blød, vaskes og vrides.
I de idiomatiske vendingers billedsprog fungerer den menneskelige hjerne som en klud.
Hjernen kan lige som klude suge alt muligt skidt til sig. Det er imidlertid næsten lige så slemt at have jord i hovedet som at have hul i hovedet. Hjernen trænger af og til til en hovedrengøring, så må man lægge hjernen med alle dens små grå hjerneceller i blød, give den en god gang hjernevask og vride og vende den, til den tænker pænt og rent igen.
Udtrykket og Gert Ejtons illustration stammer fra bogen Med ja-hatten på. Idiomatiske vendinger i moderne dansk, som er udkommet i dag på Forlaget Bostrup.