Den Danske Sprogkreds

Blog

Sprog i sociale medier

En ny bog beregnet til undervisningen i dansk i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Digital dannelse har siden 2017 været et obligatorisk element i de gymnasiale uddannelsers læreplaner for faget dansk, og det har givet mange dansklærere søvnløse nætter at udarbejde kvalificerede forløb.     Med Dansklærerforeningens udgivelse Sprog i sociale medier er der taget et langt skridt i den rigtige retning. Her opbygger de tre forfattere Tina Thode Hougaard, Trine Durup og Lasse Balleby ved hjælp af kommunikative og lingvistiske metoder en avanceret forståelse for de digitale medier.     Forfatterne lægger ud med at præsentere forskellen mellem relationskommunikation og indholdskommunikation. Meget af kommunikationen på de sociale medier er relationskommunikation. Vi plejer vores sociale net ved at like vores venners opslag og sende små opdateringer, hilsner og likes til hinanden. Herefter gennemgås Roman Jakobsons seks sprogfunktioner: den ekspressive, den direktive, den referentielle, den fatiske, den metasproglige og den æstetiske, og eleverne opfordres til at beskrive betydningen af dem i forhold til de to typer kommunikation. Det er faktisk en meget spændende og relevant øvelse.     Hernæst beskrives problematikken omkring turtagning. I en mundtlig samtale kan man ved hjælp af intonation, øjenkontakt, kropssprog og stemmestyrke tydeliggøre, hvornår det er den andens tur til at tale. Disse muligheder har man ikke i en chat. Til gengæld gør det så heller ikke så meget, hvis den ene begynder at skrive, før den anden er færdig, for begrebet at tale i munden på hinanden eksisterer ikke på en chat, hvor man bare kan scrolle tilbage i tråden og læse det, man gik glip af, mens man var i gang med at formulere sit eget indlæg. Turtagning har noget med magt at gøre. Er en samtale på en chat mere demokratisk end en diskussion ansigt til ansigt?     Medialekter er emnet i et andet kapitel. Hvad sker der med sproget, når det skal gå hurtigt.

De sociale medier har ændret fundamentalt ved opdelingen af samfundet i en privat og en offentlig sfære. Internettet er fuld af mellemformer, og med de semioffentlige former forrykkes adgangen til at dele indhold til store grupper uden den sortering, der ligger i de traditionelle massemedier.     Forfatterne til Sprog og sociale medier kommer også ind på chatbots (chatrobotter), registrering af vaner, politiske kampagner, kriminalitet og sikkerhed. Det er faktisk utroligt, hvor meget stof de har fået puttet ind på deres små 176 sider.     Det er en virkelig gennemarbejdet bog, som det må være en fornøjelse at arbejde med inden for de gymnasiale uddannelser, og som man også kan få et par hyggelige timer til at gå med, hvis man bare er almindeligt sproginteresseret. 

                    

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Tina Thode Hougaard, Trine Durup og Lasse Balleby: Sprog i sociale medier, Dansklærerforenings forlag, 2018, 176 sider, 179,00 kr. inkl. moms.

Powered by Labrador CMS