Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Vi og dem, og dem og os

Tale ved overrækkelsen af Den Danske Sprogkreds' Ællingepris for sprog, der giver plads til forbedring til DRs sprogredaktør, Martin Kristiansen den 16. september i år.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi var mange, der glædede os, da DR i 2008 valgte at ansætte en sprogredaktør på fuld tid, men man undrede sig måske også lidt, da DRs ledelse håndplukkede Martin Kristiansen til stillingen. Martin Kristiansen har ikke en egentlig sproglig uddannelse. Han er oprindelig uddannet operasanger og har dernæst studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

At være sprogredaktør i DR er en udsat post. DR høres og ses over hele landet, og der er meget delte meninger om, hvordan det danske sprog bruges både på skrift og i tale.

Der er utilfredse med det talte og det skrevne sprog i DR både i udsendelserne og på de digitale medier som hjemmesider og facebooksider.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Du har imidlertid efter vores mening i løbet af dine snart 12 år på posten fået indført en lang række forbedringer – men der er plads til endnu flere. Din store udfordring i dag er nok, at debatten om sproget i DR bliver mere og polariseret.

Der findes to lejre, der ønsker at have indflydelse på sproget i DR

Der er os, og så er der de andre. De andre forstår ingenting, men vi ved, hvor skabet bør stå. Den ene gruppe vil det gode, den anden vil ødelægge det hele.

Så langt kan vi blive enige, men så går den heller ikke længere, - for hvem er vi, og hvem er de?

Vi er det danske folk, vi er i flertal, og vi har ret

Den første gruppe er os, der opfatter os som det danske folk. Vi er typisk lidt oppe i årene, og vi har ofte en forholdsvis kort uddannelse. Vi ser meget fjernsyn og kan godt lide danske programmer. Vi har gået i skole og lært, at der er noget, der er rigtigt, og noget, der er forkert. Vi har fået vores udtale rettet, og vi har lært vores staveord og skrevet vores diktater og fået ug eller udmærket med kryds, boller og stjerner. Vi er stolte af vores danske sprog, og vi får ondt i maven, og somme tider bliver vi vrede og aggressive, når de laver fejl i DR.

Kritikpunkter

DRs medarbejdere taler ikke tydeligt nok

DRs medarbejdere mumler. Denne anke skal du, Martin, have ros for at have taget alvorligt. Som en indsats mod det, Jens Raahauge kalder ”mumledansk” har du indført obligatoriske stemmetræningsforløb for alle medarbejdere. Vejrtrækning, langsommere taletempo, klarere pauser, mere markeret tonegang og en rytme, der giver et harmonisk indtryk – og giver plads til fremhævelse.

Det er discipliner, som man som almindelig lytter slet ikke bemærker, for når alt er i orden, fokuserer vi på indholdet af det sagte.

Men når tempoet er for højt, alt bliver leveret med staccato, og den stakkels nyhedsoplæser hiver efter vejret, så lægger man mærke til det.

En ting er imidlertid træning, en anden er idealer, og her er det springende punkt pædagogik vs. naturlighed. Hvad er vigtigst: at seerne/lytterne kan forstå, hvad der bliver sagt, eller at det lyder naturligt?

Mange ord udtales forkert

Et element, som i høj grad kan forbedres, er sprogrigtighed. Forkerte tryk i ord som autonNOM bliver til AUTOnom, national bliver til NAtional, eksTERN til EKStern.

Nyhedsoplæserne har fået engelsk på hjernen. De siger f.eks. junik i stedet for unik, og det vrimler med engelske ord og direkte oversætter fra engelsk. Pludselig skal alting give mening (make sense), vi tænker i stedet for at tro og at synes, og vi stopper med at tale i stedet for bare at holde op med at snakke eller holde sin bøtte?

 Vi ved, at du, Martin, arrangerer undervisning i udtale af ordene, men der ligger en dyb konflikt her. Skal mediesproget afspejle det sprog, som faktisk tales i dagens Danmark, eller skal det, som det var tidligere, fungere som et forbillede for de danske sprogbrugere, et rigsdansk? Mange af os har ikke opdaget, at der ikke findes nogen normering for mundtligt dansk. Vi har en Retskrivningsordbog, som man skal rette sig efter, hvis man er offentligt ansat. Dansk retskrivning er en lov. Men der eksisterer ikke en fælles udtalenorm.

Det vrimler med stavefejl, sprogfejl og sjusk

På Facebook findes der adskillige grupper, hvor almindelige mennesker overgår hinanden i at finde eksempler på stavefejl, grammatiske fejl, forkerte ord, sjusk og idioti. Det er rystende med hvilken iver og vedholdenhed, man finder og offentliggør dårlige eksempler på mediesprog, - og ofte er tonen direkte aggressiv og generaliserende som her:

- ansæt dog rigtige journalister og ikke sådanne populister som ikke har fattet et dyt af journalistmens ædle kunst og hvis hele eksistens handler om at gøre opmærksom på sig selv....

Den Danske Sprogkreds får også mange henvendelser fra folk, der opfordrer os til at gøre noget ved sagerne.

Vi er eliten, og de andre ved ikke, hvilket naivt nonsens de italesætter

Overfor det folkelige vi, står det eære Vi. Vi  ryster på hovedet af dem, der tror, at det danske sprog er dansk. Vi ved nemlig, at en meget stor del af ordene i dansk ikke er spor danske. Et ord som bøf er egentlig fransk, men bare fordi man engang i 1800-tallet fastsatte, at det ikke skulle staves boeuf, men bøf med dansk ø, så tror DE, at det er dansk. Nationalromantisk vås, det er, hvad det er. Og hvad er det også for noget snak, at det er bedre at udtale ordene, som man gør i Hellerup end på Mors eller i Brøndby Strand? Der findes ikke, og skal ikke findes nogen ”rigsdansk” norm, og selv om musik og billedkunst kan have æstetiske kvaliteter, afviser vi enhver snak om, at noget sprog er smukkere end andet. Og Sprogrigtighed? Arbitrære synsninger! Couldn’t care less! Hvis folk ikke kan finde ud af, om det hedder ligge eller lægge, selv om det for os i eliten er er a piece of cake at se forskel på transitive og intransitive verber, så kan vi da bare indføre en antiautoritær valgfrihed. Hvor svært kan det være?

Næh nej. Vi har en helt anden dagsorden.

Inkluderende og ekskluderende sprog

Sproget er med til at definere virkeligheden. Ved naiv brug af betegnelser som danskere, blinde, sorte, indvandrere og udvandrere reducerer man mennesker til en bestemt egenskab. I stedet bør man italesætte det fælles og derfor sige ”personer med dansk statsborgerskab”, ”mennesker med et synshandicap” osv.

Man bør også passe på med at sige ”inde i København” og ”ude i Vanløse”, fordi man herved definerer et centrum, og nede i Brøndby og oppe i Nordsjælland er selvfølgelig helt på månen.

Biasfrit sprog

Det biasfri sprog handler om at undgå skævheder især af kønspolitisk art. Ligesom nationalstaten og det nationale sprog er konstruktioner, er menneskers køn også en social konstruktion.

Professor Vincent Hendricks fra Institut for kommunikation på Københavns universitet foreslår, at man i stedet følger det amerikanske mønster i dele af det kønspolitiske miljø og taler om enkeltpersoner i flertal, og altså siger Kim kom for sent i dag, fordi de havde sovet over sig for at undgå at omtale Kim som han henholdsvis hun.

Kravet om at undgå brugen af ”kønnet” omtale er allerede stillet i DR, og det hører med til Martin Kristiansens opgaver at tage stilling til det.

Krænkende sprog

Diskussionen om, hvorvidt et udtryk er krænkende eller ej, er vi også helt uenige med de andre. Hvor de naive taler om, at der ikke ligger noget krænkende i at kalde en person fra Grønland for en eskimo, og en perker for en perker, fordi de, der bruger ordene ikke lægger noget negativt i dem, har ifølge den lingvistiske elite ikke fattet, at det ikke er den talende, men den omtalte, og kun den omtalte, der kan afgøre om et udtryk er krænkende eller ej. Hvis jeg opfatter det som en krænkelse, at jeg bliver omtalt som en molbo, fordi en person kommer fra Mols, og ordet ifølge Den Danske Ordbog kan bruges helt neutralt om personer fra denne ø, så ER der tale om en krænkelse. At det sjældent er de angiveligt krænkede selv, der fører ordet, men nogle sprogfolk, der har udråbt sig selv til repræsentanter for dem, er underordnet. At ordet race, der har været væk fra den danske debat siden 2. verdenskrig genindføres, og at mennesker med blot den mindste smule afrikansk blod i årerne skal defineres som sorte er helt klart. Black lives matter. Slut. Punktum. Finale. 

DR og os og dem

Som det er fremgået, er der store forskelle på danskernes sproglige idealer, og du, Martin Kristiansen, har som sprogredaktør store udfordringer at slås med.

Den folkelige gruppe er langt den største, og det er også blandt medlemmerne af den, man finder de ivrigste brugere af DRs radio og tv-programmer. Den elitære gruppe er ganske lille, men medlemmerne herfra kan både råbe højt og formulere sig, så deres indflydelse vokser.

Hvad gør DR?

Hvad gør DR, og skal du, Martin Kristiansen gøre? Det er en svær situation, du står i, men vi håber, at du vokser med opgaven og får sproget i DR til at blive smukkere, klarere og mere korrekt. Lad ællingen vokse sig stor og stærk — og få luft under vingerne.

Held og lykke med arbejdet, og tillykke med prisen.

Powered by Labrador CMS