Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Truede ord på Nivaagaard

Nivaagaard præsenterede den 11.9. en opdatering af udstillingen Reservatet for truede ord

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2011 var der en journalist, der havde opsnuset, at Dansk Sprognævn i forbindelse med forberedelsen til udgivelsen af Retskrivningsordbogen i 2012 havde gennemgået ordstoffet og udarbejdet en liste over ord, som man overvejede at slette, fordi redaktionsgruppen anså dem for at være sjældne og forældede. En sådan revision havde ikke fundet sted i 25 år, og Sprognævnet mente, at tiden var inde til en gang hovedrengøring. Journalisten bad om dokumentation og fik en liste på 43 ord, heriblandt:

brødflov, charlatan, djærv, dosmerseddel, døgenigt, fløs, forfjor, forskertse, knibsk, kålhøgen, lasaron, morderlig, obsternasig, rimsmed, spradebasse, trættekær, tvætte, ufortøvet, vindbøjtel og ødeland.

Protester  Offentliggørelsen af listen satte et ramaskrig i gang. Folk protesterede i læserbreve, og der blev dannet en Facebook-gruppe til forsvar for de ord, der var truet på livet, som det hed. Det blev fremført, at de ord, der f.eks. findes i den danske litteratur, ikke bør afskaffes, selv om de ikke anvendes i det nutidige talesprog.     Der blev sat en protestaktion i gang. Strategien gik ud på, at ordene skulle bruges så ofte og så synligt, at Sprognævnet ikke ville kunne tillade sig at slette dem.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Politikens forlag konstruerede en app, så man hver dag kunne få et af de truede ord vist på sin telefon, men den daværende direktør for kunstmuseet Nivaagaard, Michael Bjørn Nellemann, og den kendte sprogekspert, professor Jørn Lund nøjedes ikke med at protestere.

En vild idé

Michael Bjørn Nellemann og Jørn Lund fik i 2015 den ret vilde idé at indrette et reservat for truede ord.

Jørn Lund valgte 150 ord, som Nellemann så fik trykt på nogle kort af pap i A5-format og sat op i den smukke 120 år gamle engelsk inspirerede rododendronpark omkring Nivaagaard. Nu kunne museets gæster spadsere rundt og læse ordene og tale om dem. Samtidig fremlagde de en gæstebog, hvor de besøgende kunne notere andre ord, som efter deres mening ganske uforskyldt risikerede at ryge ud i glemslens mørke og derfor fortjente særlig opmærksomhed.   

Uventet succes Reservatet for truede ord viste sig at blive en langt større succes, end de to mænd bag ideen havde forestillet sig. Interessen for ordkortene var ved at overstige interessen for Nivaagaards smukke malerier fra barokken og guldalderen, og i 2019 nåede gæstebogen op på 4.000 ord, som udstillingsgæsterne havde foreslået. 4.000 truede ord! Det er faktisk 15 % af de 60.000 opslagsord, der ifølge Nyt fra Sprognævnet 2013/1 findes i Retskrivningsordbogen fra 2012 (seneste udgave).

Samfundshjælperen Et eksempel på et ord, der er truet med at blive glemt er ifølge Jørn Lund ordet samfundshjælper. Unge mennesker i dag aner ikke, hvad en samfundshjælper er, og folk i min generation ved godt, at det er en øloplukker, men hvad pokker har samfundshjælp og aftagning af en kapsel med hinanden at gøre?. Sådan var det ikke  tilbage i 19t20erne, da havde ordet samfundshjælper en helt anden og kontroversiel betydning, Oprindelig betegnelse for medlem af Samfundshjælpen, en strejkebryderorganisation (1920-1925) der kunne træde til når vigtige samfundsmæssige funktioner blev standset af strejker el.lign.  En samfundshjælperne var altså for datidens fagbevægelse slet og ret strejkebrydere og skruebrækkere.

Reservatet får mere permanent karakter  Her i 2019 har Jørn Lund, der ellers har været ramt af længerevarende, alvorlig sygdom, fundet kræfter til at gennemgå de mange forslag og udvalgt 150 nye ord, der sammen med 50 ord fra ordkortene er blevet trykt på robuste metalskilte i en større skrift og opsat i parken.

Spirende ord Reservatet er blevet tilføjet en helt ny afdeling med spirende ord. De nye ord er fundet på en række ord-workshops, som museet har afholdt sammen med forfatteren Iben Claces og rapperen Pelle Jon Møller, og de to viste rundt og fortalte den 10. september, hvor de nye ord blev præsenteret for offentligheden for første gang. Blandt ordspirerne findes nogle ord, som jeg personligt aldrig har hørt om før: Flus (penge), fløde (for meget af det gode), kogeren (kedeligt), M8 (udtalt mate (makker)) og YOLO (forkortelsesord for you only live once, svarende til det klassiske latinske carpe diem (grib dagen). YOLU er typisk sms-sprog.     Der er også ord af tyrkisk og arabisk oprindelse som para (tyrkisk for penge), wallah! (arabisk for vorherre bevares!) og göz (tyrkisk for røv). Disse ord er faktisk hverken nye eller slangprægede, men helt almindelige ord på de to største indvandrersprog. Om de er på vej ind i de etnisk danske unges ordforråd, tør jeg ikke udtale mig om.

Absolut et besøg værd Alt i alt er ordreservatet på Nivaagaard absolut et besøg værd. Hvis vejret er godt, er det skønt at spadsere gennem den smukke, gamle park og konversere om de sjældne og spirende ord.

 

Powered by Labrador CMS