Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Sommerkursus i dansk

Unge mennesker fra 27 forskellige lande deltager hvert år på sommerkurser i Danmark for at forbedre deres danskkundskaber.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sommerkurset i dansk sprog og kultur på Den Internationale Højskole sluttede i fredags med en afslutningstest og en fest, hvor de studerende optrådte med hjemmelavede fællessange, små sketches og sågar en hjemmestrikket, dansk folkedans.

Sommerkurset i Helsingør er det første af i alt 6 kurser, som Undervisnings- og Forskningsministeriet formidler for at udenlandske studerende kan få mulighed for at komme og lære om dansk sprog og kultur. De andre kurser foregår her i slutningen af juli og begyndelsen af august på Askov Højskole, Københavns Universitet, Det Danske Kulturinstitut, Syddansk Universitet i Odense og UC+ i Aarhus.

De unge, der deltager i kurserne kommer fra 27 forskellige lande, som Danmark har bilaterale kulturaftaler med, og det betyder, at danske studerende også kan søge om at komme på sommersprogkurser i 27 lande. Desværre går tallene ikke altid lige op. Der er f.eks. mange flere danske studerende, der gerne vil på sprogkursus i Frankrig, end franske studerende, der vil lære dansk, og der er langt færre unge danskere, der vil lære serbisk og polsk, end russere, serbere og polakker, der vil uddanne sig i det danske sprog, men på en eller anden måde får myndighederne altid kabalen til at gå op til sidst.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Hvorfor vil de unge lære dansk?

Anastasiia Evteeva fortæller på flydende dansk: Jeg kommer fra Sankt Petersborg, og jeg har studeret svensk og dansk i 4 år. Jeg arbejder allerede deltids som oversætter på Den Svenske Ambassade, og om sommeren arbejder jeg som guide for Akademisk Rejsebureau, hvor vi har mange danske gæster. Vores rejsebureau har både kulturrejser til Sankt Petersborg og flodkrydstogt fra Sankt Petersborg til Moskva, og jeg fortæller gæsterne om russisk kultur og historie.

Michilia Kirpestein: Jeg kommer fra Holland og studerer filosofi på universitetet i Amsterdam. Jeg er meget interesseret i Søren Kierkegaards tanker. Først læste jeg hans værker på engelsk, men så fandt jeg ud af, at det ikke er muligt at forstå hans begrebsverden rigtigt ved hjælp af det engelske sprog. Hans nøglebegreber fungerer bare ikke på engelsk. ”Frygt og bæven” – ”Fear and Anxiety”? – det er jo ikke det samme, og tænk på begrebet ”inderlighed”! Kierkegaard analyserer det som ”inder-lighed”, det, at omsætte det indre i ydre konkrete handlinger. Hvad hedder det på engelsk ”inwardness”, ”fervor”? Nej, det giver jo ingen mening. Hvis man vil forstå Kierkegaard til bunds, må man lære dansk.

Mange af de østeuropæiske studerende er lidt mere jordbundne. Der er mange danske virksomheder, der som f.eks. Vestas har outsourcet en del af deres produktion til Polen, og her er brug for mange oversættere og danskundervisere, og mange af de unge får tilbudt job i danske firmaer, før de er færdige med deres universitetsstudier.

Dansk mor eller far

Ithai Lomholt-Levy perspektiv er et ganske andet. Han er vokset op i Israel med en dansk mor og en israelsk far: ”Min mor talte aldrig med mig, da jeg var barn – desværre”, siger han. ”Men jeg føler mig dansk, og jeg vil gerne lære Danmark bedre at kende, selv om jeg ikke har nogen planer om at gøre sproget til mit arbejdsområde.”

Ithai er ikke den eneste af de unge studerende på højskolekurset, der har en dansk mor eller far, men aldrig har boet i Danmark. Flere af dem kan sige en hel del sætninger på perfekt dansk, men hvis man giver dem et stykke papir og en blyant og beder dem om at skrive nogle simple sætninger, går de helt i sort. For mange af dem er det danske sprog udelukkende et talesprog, en række lyde, der giver mening som sætninger, men som de ikke altid er i stand til at opdele i enkelte ord. Vi prøver at opmuntre dem til at læse lydbøger, altså høre det talte sprog samtidig med, at de følger med i teksterne for at ”knække koden”, og det går som regel ganske godt.

Farvel og på gensyn

Lørdag var der afrejsedag med store omfavnelser og løfter om at holde kontakten ved lige og måske endda ses igen næste år.

Powered by Labrador CMS