Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Den Danske Sprogkreds´julekalender: Den 2. december

Når et menneske står og glor med halvt åben mund uden at forstå, hvad der sker omkring ham, kalder vi ham en torsk, siger, at han er torskedum, at han ser torsket ud, måske ligefrem er en klaptorsk, og politikere og andre kendte mennesker, der går noget virkelig dumt, risikerer at blive stillet i pressens gabestok som årets nytårstorsk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Torskens udseende Dette med at betragte torsken som indbegrebet af dumhed hænger givetvis sammen med torskens udseende, når den med halvåben mund og store, ubevægelige stirrende øjne svømmer rundt i de danske farvande på udkig efter muslinger, orm og små sild, som den kan sætte til livs.

Kun danske og svenske torsk er dumme Når jeg skriver i de danske farvande, skyldes det, at torsken ikke anses for at være dum andre steder end i Danmark og Sverige. Hverken nordmænd, tyskere eller englændere har udtryk, der svarer til torskedum.

Dumme torsk i dansk litteratur I Danmark har torskene imidlertid været dumme i mindst 150 år, og deres dumhed er sågar blevet indskrevet i den danske litteratur.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Scharling Tilbage i 1875 finder vi i en roman med titlen Min Hustru og jeg af den nu næsten glemte Henrik Scharling denne beskrivelse af det første møde med den kommende hustru som ”en Qvindeskikkelse med et Par torskedumme Øine”.

Kidde Forfatteren Harald Kidde brugte f.eks. ordet torskedumhed i romanen De Blinde fra 1906. Her lod han en fortvivlet fru König, hvis mand netop er død, jamre til sin veninde over de usle ”stodderkår”, hun som enke efter en lærer var overladt til:

„Oh lille Fru König, Hr. Overlærerens Pension — « „Pension — ja nævn De mig den, det var Ret! 500 Kroner, ha — . Men hvem er vel Skyld i, at man nu sidder sådan i Fedtefadet andet end ens egen Torskedumhed?« „Torskedumhed — De! nej Guij da — « Jo, jo — for jeg skal da betro Dem, min gode Fru Frandsen, at nu kunde jeg have siddet i et nok så stateligt Hjem som Fru Konsulinden.«

Boganis Også Karen Blixens far Wilhelm Dinesen, der i 1889 udgav en berømt samling af såkaldte jagtbreve under pseudonymet Bognis, kendte til de dumme torsk. Her hedder i en forrygende associativ passage, der går fra geddefangst, over brunstige hanharrer til franske piger:

Med Gjeddefangsten er det anderledes; man tager det med Ro, laver sig til og ser paa Vejret, thi kun med stille Solskinsvejr kan man opdage Fisken, skjælne den fra Blade og Rødder og kaste Lystret efter den. Det er derfor ikke hver Dag Fiskedag; … jeg retter mig efter den gode gamle sjællandske Regel: Mandagsvejr til Middag Er Ugevejr til Fredag; Fredagsvejr er Søndagsvejr; Lørdag har sit Vejr især. Derefter kan jeg nok saa nogenlunde indrette Gjeddefiskeriet. Det er spændende at spejde ned gjennem den krusede Vandflade mellem faldne Siv og visne Blade efter Fisken, der ikke rører sig, ikke blinker med Øjnene, indtil den med et vældigt Slag med Halen stryger bort i Vandet; og saa skal Øjet være skarpt og Haanden sikker og Stødet kraftigt, om Lystret skal ramme. Men den er dum for Tiden, fordummet, den ellers snilde og vagtsomme Fisk; Blodet spænder den i Hovedet. Det gaar med den som med Ramleren — Hanharen — der nu løber paa Sætterens (hunharrens) Fod med Snuden ved Jorden som en Støver, stive Øjne og bolden i Hovedet: den snubler over Plovfuren og er lige ved at løbe En paa Benene, hvis man netop staar paa Sætterens Sti. Sommetider løber der en 3—4 Ramlere efter hverandre og fjotter; de har kun én Ting i Hovedet: Sætteren. De er stupide, lige saa torskede som unge — for ikke at tale om gamle — Kurmagere, der, som Franskmændene siger, har „les femmes dans la tête“, Pigerne i Hovedet. (Boganis Jagtbrev nr. 15, 1. maj 1888, P.G.Philipsens Forlag 1889, s. 87-88)

De danske torsk har grund til at være fornærmede Den nyeste forskning viser, at torskene er langt mere intelligente, end vi går og tror. Ved at indoperere små akustiske sendere i en række torsk har forskere påvist, hvordan torskene på intelligent vis tilpasser sig forskellige forhold i havet og sørger for at bruge deres energi der, hvor der er brug for den, og spare på den, hvor det er muligt at lægge sig i læ af sten og vragrester. Forskningen peger også på, at torskene er individer med forskellige måder at leve på. Nogle af dem er nattenorsk, der jager i mørket, og andre foretrækker dagslyset.

Måske skal vi give dem en undskyldning.

Powered by Labrador CMS