Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

At gå fra snøvsen

Vi kender alle Benny Andersens vidunderlige historier om den lille snøvs, der var så ulykkelig, fordi alle gik fra den, og ingen kom til den. Udtrykket at gå fra snøvsen handler imidlertid om en ganske anden snøvs.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udtrykket at gå fra snøvsen stammer fra det danske bondesamfund. En snøvs var dialekt for en næse eller en snude, og det brugtes for 100 år siden om den øverste del af en sammensnøret lærreds­sæk til korn. Lærredssækkene blev fyldt til bristepunktet, og når kornet skulle hældes i tærskeværket, løsnede man snøvsen, og kornet fossede ud af sækken.

Kornet kunne selvfølgelig også fosse ud af sækken, hvis snøvsen blev løsnet ved en fejl, og så handlede det om at genvinde kontrollen ved at få sækken vendt og snøvsen snøret til igen.

Den overførte betydning bruges om et menneske, der mister kontrollen over sig selv og foretager sig uoverlagte og ofte tåbelige handlinger.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Forfatteren Benny Andersen (1929 -1918) lagde mærke til udtrykket. Han hæftede sig ved, at der ikke var ret mange mennesker, der vidste, hvad en snøvs var, selv om udtrykket at gå fra snøvsen var ret almindeligt, og så opfandt han en snøvs som et stakkels ensomt fantasivæsen, som alle går fra, men ingen kommer til.

Snøvsen bliver ven med den lille dreng Eigil, der hele tiden tager de faste udtryk alvorligt. Når hans far forklarer, at familien ikke kan gå i cirkus, fordi de ikke har en rød reje, filosoferer Eigil, der over, hvorvidt man kan købe cirkusbilletter for røde rejer, og når hans far siger, at han kan skyde en hvid efter noget, går han ud og finder hvide pinde, som man prøver at skyde til måls med. Lille Eigil ved jo ikke, at udtrykket ikke at eje en rød reje handler om penge. Farven rød stammer fra farven på guld (det røde guld) de gamle kobbermønter (en rød skilling, ikke at eje en rød øre), og at rejer var en betegnelse for noget småt og ubetydeligt jf. udtrykket: det interesserer mig ikke en reje.

Eigil ved heller ikke, at man i middelalderen troede, at man kunne få noget til at forsvinde ved at kaste en hvid pind efter det, og at udtrykket senere er kommet til at betyde at opgive noget.

Benny Andersens historier om Eigil og snøvsen blev en stor succes, og Benny Andersen fulgte udgav i perioden fra 1967 til 1984 fire bind med titlerne: Snøvsen, Eigil og katten i sækken. Snøvsen på sommerferie, Snøvsen og Snøvsine og Snøvsen hopper hjemmefra. 

Selv om der stadig ikke er nogen, der ved, hvad en snøvs er, har udtrykket efter Benny Andersens børnebog fået en renæssance. Det blev f.eks. brugt af Svanholm Cricketclub den 29.12.2018

I mangfoldige år har vi fundet vores eget juniorstævne, men da der omsider kom et hold, der kunne give vores juniorer kam til deres hår, gik de helt fra snøvsen.

Udtrykket at gå fra snøvsen minder altså om udtryk som at gå op i limningen og gå ud af sit gode skind, og har samme betydning som at gå op i en spids, ryge helt op under loftet, gå i spagat, gå bananas og gå agurk.  

Powered by Labrador CMS