Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Talesprog

Er stilidealet for talesproget i DR ideelt?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Clement Kjersgaards hurtigsnak er berygtet, og mange seere gider ikke sidde og anstrenge sig for at følge med, når ordkaskaderne flyder ud af munden på den ellers meget engagerede og begavede tv-vært.

Clement Kjersgaard har gjort det at snakke alt for hurtigt til en del af sin personlige stil, men han er ikke alene om at lade munden løbe i overhalingsbanen. De fleste andre tv-værter og nyhedsoplæsere bruger nemlig langt flere ord pr. sekund end deres kolleger gjorde for 10 år siden.

Kristeligt Dagblads journalist Tine Maria Winther beskrev lørdag den 29. maj i år en optælling af ord i tv-avisen fra den 15. oktober i 1965 og den 15. maj i 2021. Hvorfor det lige skulle være de dage, melder historien ikke noget om, men resultatet af undersøgelsen er ret markant. I 1965 blev der gennemsnitligt sagt to ord i sekundet. I 2021 blev der proppet et ord ekstra ind i talestrømmen pr. sekund, altså gennemsnitlig 180 ord i minuttet.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

 Jacob Thøgersen, der er lektor på Københavns Universitet, forklarer forskellen med et ændret stilideal. Tidligere brugte man længere ord og længere sætninger, og idealet var et velformuleret og letforståeligt foredrag. I dag forsøger man at nærme sproget i nyheds– og debatprogrammer til det spontane og naturlige talesprog. Det betyder, at sætningerne bliver kortere, og der kommer mange små korte ord med, som tidligere ville være blevet anset for fyldord.

Egentlig kan man godt undre sig over, hvorfor den personlige, spontane snakkestil, skulle være bedre egnet til nyhedsformidling og debat end et sprog, hvor de talende bestræber sig på at formidle et indhold klart og forståeligt med gode pauser og klar intonation. Nyhedsformidling og debatindlæg er oftest baseret på research og skriftlige oplæg. Hvorfor skal det absolut kamufleres som en naturlig samtale?

Måske er tiden inde til et holdningsskift.

Powered by Labrador CMS