Den Danske Sprogkreds
Blog
Fra Guldhornene til Yallahrup Færgeby - uden hoved og hale
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har her i august udgivet bind 3 af Dansk sproghistorie, men den mangler struktur og retning
Dansk sprog fra Guldhornene til Yallahrup Færgeby? Sådan lyder overskriften på den pressemeddelelse, som Aarhus Universitetsforlag netop har udsendt om Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Dansk Sproghistorie. Bygning og bøjning.
Det er ikke en almindelig periodeafgrænsning i sproghistorien, men måske holder den vand.
Svært at finde begyndelsen
Det er ikke så let at finde rundt i Dansk sproghistorie 3.
Der er ikke noget kapitel i indholdsfortegnelsen, der hedder Guldhornene, og der er heller ikke noget stikordsregister, som kan hjælpe med at finde frem til noget om gyldne horn, men heldigvis nævner pressemeddelelsen, at teksten på Guldhornet (nu ental) er ristet med runer.
Stikordet runer fører mig først til kapitlet Runetiden (s. 11-40) i kapitlet Bøjning, men her finder jeg ikke noget om guldhorn, selv om jeg bladrer og kigger ret grundigt.
Først på side 117 finder jeg i kapitlet om syntaks Runetiden (s. 115-127) under overskriften Ledstillingen i urnordisk en beskrivelse af teksten på det ene af guldhornene.
Er det hensigtsmæssigt, at det skal være så svært at finde et emne i Dansk sproghistorie? Og hvorfor skal teksten på guldhornet kun ses i en syntaktisk perspektiv?
Umuligt at finde enden
Ifølge pressemeddelelsen slutter Dansk Sproghistorie med Yallahrup Færgeby, Jeg var ret så nysgerrig efter at finde ud af, hvordan TV2s julekalder fra 2007 kan opstilles som et væsentligt punkt i en sproghistorie, der udkommer i 2019, så jeg går i gang med søgningen.
Måske ville jeg kunne komme frem til bedre resultater med en digital udgave, men da jeg kiggede i indholdsfortegnelsen, fandt jeg ingen færgeby, og da jeg begyndte at bladre bagfra, var der intet på de sidste sider, der lignede noget med en Færgeby.
I stedet fandt jeg på den sidste side et afsnit om vokalforlængelse og til store forbavselse en beskrivelse på forfatteren Gustav Christiansens digtsamling Degte på dansk fra 1980. Gustav Chrisiansens digtsamling er angiveligt et forsøg på at skabe en ortografi, der kan gengive lavkøbenhavnsk talesprog.
Og linjen?
Den triste sandhed om Dansk Sproghistorie er, at det slet ikke er en sproghistorie, men en slags antologi ud fra lingvistiske discipliner.
Der mangler i den grad redaktion. Hvorfor hedder bind tre Bøjning og bygning, når der i indholdsfortegnelsen tales om Bøjning og syntaks?
Hvorfor holder redaktionen sig en snæver emne beskrivelse i de første kapitler, men bruger halvdelen af pladsen på historiske fremstillinger af dialekter og sociolekter?
Hvad skal vi med det?
Hvis vi havde spurgt den gamle Peter Skautrup, hvad vi skulle med hans Dansk Sproghistorie, som udkom i 6 bind fra 1944 til 1968, ville han nok have svaret, at vi skulle blive mere bevidste om det danske sprog og gøre det bedre.
Det danske sprog- og litteraturselskab idé med udgivelsen er tilsyneladende at slå til lyd for værdinihilistisk holdning: Det danske sprogs skiftende bøjning og bygning beskrives og eksemplificeres med et bredt udvalg af kilder (...) Men hverken Guldhornenes dansk eller Yallahrup Færgebys dansk er forkert dansk, og det er svigerfars dansk i festsangen heller ikke - det er varianter af dansk der er adskilt af tid, sted og kontekst.
Men valget af en den gamle parodi Yallahrup Færgeby fra 2007, der sættes i stedet for den længst glemte Gustav Christiansen, viser et ønske om at komme væk fra romantikken og helt, helt, helt ned på jorden.
