Den Danske Sprogkreds
Blog
Til bords, til søs og til sengs
S'erne i her til lands, at komme til tops, at gå til bunds og til bords er uforklarlige i forhold til moderne dansk grammatik, lige som e'erne i at gå til grunde og drikke sig til døde.
For at forstå de mærkelige s'er og e'er, der hægtes på nogle substantiver, må vi gå tilbage i sproghistorien.
Fire kasus i urnordisk
I det oldnordiske sprog havde substantiverne ikke nogen bestemte former, men derimod fire forskellige kasusformer. De fire kasus var de samme, som eksisterer på tysk i dag: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ, og man brugte dem, som på tysk i dag, først og fremmest for at vise ordenes relationer til hinanden. Sie (nominativ, subjekt) erzählt den Kindern (dativ, indirekte objekt) ihrer Schwester (genitiv, ejefald) eine Geschichte (akkusativ, direkte objekt). (Hun fortæller sin søsters børn en historie.)
To kasus i moderne dansk
I moderne dansk har vi kun to forskellige kasus i substantiverne: nominativ kvinde og genitiv kvindes.
Pronominerne har en form i nominativ og en i akktustativ/dativ: jeg - mig, du -dig, men det er en anden historie.
Kasusendelserne forsvandt i vikingetiden
Nogenlunde samtidig med at de forskellige kasusendelser forsvandt i olddansk, altså omkring år 800-1100, kom bestemthedsformerne ind i sproget, så man kunne skelne mellem kvinde og kvinden, og kvinder og kvinderne. Samtlige former kunne kombineres med genitiv, så der i alt var 8 forskellige former af ordet kvinde: kvinde, kvinden, kvinder, kvinerne, kvindes, kvindens, kvinders og kvindernes.
Kasus kan være styret af præpositioner på tysk
På tysk anvendes kasus ikke blot til at vise ordenes ledfunktioner. De kan også være styret af bestemte præpositioner. Sie geht in die Stadt (hun går ind i byen) (akkusativ), sie geht in der Stadt herum (hun går rundt i byen) dativ) og während des Krieges (under krigen) (genitiv).
Kasusrester i dansk
Dette system har vi også haft på dansk, og det er netop det, der spøger, når vi møder faste vendinger med substantiver, der er tilføjet enten -s for genitiv eller -e for akkusativ og dativ.
Udtryk med -s:
at være til fods, at gøre sig ud til bens, at komme til tops, at stå til søs, at gå til vejrs, at gå til bunds, at gå til bords
Udtryk med -e:
at komme på fode igen, at gå til hånde, at gå til grunde, at komme nogen i hænde, at snakke i søvne, at være til stede.
Kun ubestemte former
Man kan lægge mærke til, at samtlige substantiver i de faste udtryk med gamle kasusendelser er i ubestemt form. Man kan godt komme op på toppen af pyramiden og ned i bunden af samfundet, men man hverken nå til toppens eller til bundens. Det svarer til den historiske udvikling, hvor bestemthedskategorien først kom ind i sproget i slutningen af vikingetiden.
Uproduktive former
Et andet særtræk ved udtrykkene med kasusendelse er, at de er uproduktive. Hvor man kan danne nye udtryk som at nå op på toppen af et bjerg, et samfund, et hierarki osv., kan man gå til grunde, men hverken til jorde eller til bunde.
Til gengæld kan man gå til bunds, til sengs og til bords, men heller ikke disse udtryk kan varieres, så det dur ikke at sige, at man vil gå til computers eller til skrivebords.
