Den Danske Sprogkreds

Blog

Til bords, til søs og til sengs

S'erne i her til lands, at komme til tops, at gå til bunds og til bords er uforklarlige i forhold til moderne dansk grammatik, lige som e'erne i at gå til grunde og drikke sig til døde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at forstå de mærkelige s'er og e'er, der hægtes på nogle substantiver, må vi gå tilbage i sproghistorien.

Fire kasus i urnordisk

I det oldnordiske sprog havde substantiverne ikke nogen bestemte former, men derimod fire forskellige kasusformer. De fire kasus var de samme, som eksisterer på tysk i dag: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ, og man brugte dem, som på tysk i dag, først og fremmest for at vise ordenes relationer til hinanden. Sie (nominativ, subjekt) erzählt den Kindern (dativ, indirekte objekt) ihrer Schwester (genitiv, ejefald) eine Geschichte (akkusativ, direkte objekt). (Hun fortæller sin søsters børn en historie.)

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

To kasus i moderne dansk

I moderne dansk har vi kun to forskellige kasus i substantiverne: nominativ kvinde og genitiv kvindes. 

Pronominerne har en form i nominativ og en i akktustativ/dativ: jeg - mig, du -dig, men det er en anden historie.

Kasusendelserne forsvandt i vikingetiden

Nogenlunde samtidig med at de forskellige kasusendelser forsvandt i olddansk, altså omkring år 800-1100, kom bestemthedsformerne ind i sproget, så man kunne skelne mellem kvinde og kvinden, og kvinder og kvinderne. Samtlige former kunne kombineres med genitiv, så der i alt var 8 forskellige former af ordet kvinde:  kvinde, kvinden, kvinder, kvinerne, kvindes, kvindens, kvinders og kvindernes.

Kasus kan være styret af præpositioner på tysk

På tysk anvendes kasus ikke blot til at vise ordenes ledfunktioner. De kan også være styret af bestemte præpositioner. Sie geht in die Stadt (hun går ind i byen) (akkusativ), sie geht in der Stadt herum (hun går rundt i byen) dativ) og während des Krieges (under krigen) (genitiv).

Kasusrester i dansk

Dette system har vi også haft på dansk, og det er netop det, der spøger, når vi møder faste vendinger med substantiver, der er tilføjet enten -s for genitiv eller -e for akkusativ og dativ.

Udtryk med -s:

at være til fods, at gøre sig ud til bens, at komme til tops, at stå til søs, at gå til vejrs, at gå til bunds, at gå til bords

Udtryk med -e:

at komme på fode igen, at gå til hånde, at gå til grunde, at komme nogen i hænde, at snakke i søvne, at være til stede.

Kun ubestemte former

Man kan lægge mærke til, at samtlige substantiver i de faste udtryk med gamle kasusendelser er i ubestemt form. Man kan godt komme op på toppen af pyramiden og ned i bunden af samfundet, men man hverken nå til toppens eller til bundens. Det svarer til den historiske udvikling, hvor bestemthedskategorien først kom ind i sproget i slutningen af vikingetiden.

Uproduktive former

Et andet særtræk ved udtrykkene med kasusendelse er, at de er uproduktive. Hvor man kan danne nye udtryk som at nå op på toppen af et bjerg, et samfund, et hierarki osv., kan man gå til grunde, men hverken til jorde eller til bunde.

Til gengæld kan man gå til bunds, til sengs og til bords, men heller ikke disse udtryk kan varieres, så det dur ikke at sige, at man vil gå til computers eller til skrivebords.

Powered by Labrador CMS