Blog

Hyperkorrektion

Offentliggjort Sidst opdateret

Mange stavefejl opstår ved, at man af angst for at glemme "stumme bogstaver" tilføjer nogle bogstaver, der intet har med det pågældende ord at gøre.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Det er hyperkorrektion, når usikre sprogbrugere indsætter et "d" i ordet "ægtefælle", som om det var en slags "fælde", der klapper i, når man har sagt ja, og det er også hyperkorrektion, hvis man skriver "mulddyr" i stedet for "muldyr", som om det havde noget at gøre med "muld".

Hyperkorrekte stavere kan også have tendens til at indsætte et stumt "v" i ordet "selskab" som en parallel til ordet "selv", og overføre det stumme "h" fra "hvem", "hvad" og "hvilken" til ord som f.eks. "viskestykke", så man kan forestille sig, at "hviskestykkerne" "hvisker" sammen i køkkenet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler