Den Danske Sprogkreds
Blog
Din mor er en billig skildpadde!
Dette udsagn er en frygtelig fornærmelse i Kina. Bandeord og skældsord er meget forskellige i forskellige kulturer. Den amerikanske lingvist dr. Reinhold Aman har beskrevet forholdene indgående. Teksten her kan evt. bruges som udgangspunkt for en snak om forbudte ord - især hvis man har en klasse med elever med forskellig etnisk baggrund.
Der har eksisteret eder og forbandelser lige så længe, som der har eksisteret mennesker. Vi har naturligvis ingen skriftlige belæg for, hvordan neandertalerne bandede for 100.000 år siden, men jeg er er sikker på, at de bandede, fortalte verdens førende bandeordsforsker, den tysk-amerikanske filolog Reinhold Aman i et interview i Süddeutsche Zeitung i sommeren 2009. Reinhold Aman, der er født i Bayern 1936, men har boet i USA siden 1959, hvor han som professor i tysk filologi først på Madison University og siden i Texas, forskede i bandeord og al anden offensiv og negativt vurderet sprogbrug og udgav tidsskriftet Maledicta fra 1977 til 2005.
Aman nøjedes imidlertid ikke med at forske i emnet. Han kreerede selv de hæsligste skrivelser til sin ekskone, hvilket sendte ham bag tremmer i tre år, men også tiden i fængslet blev brugt på de grimme ord. Resultatet udkom i 1996 med titlen Hillary Clinton’s Pen Pal a Guide to Life and Lingo in Federal Prison. Det var et studie over de kvindelige fangers sprog serveret som en håndsrækning til Hillary, når hun nu engang havnede der, hvor hun rettelig hørte hjemme. Sådan! Det er da en markedsføring af en lingvistisk undersøgelse, der vil noget, og Dr. Aman har solgt sine lingvistiske afhandlinger i en størrelsesorden, der har sikret ham en luksuriøs tilværelse som pensionist i dag.
I Danmark er han stort set ukendt, men forfatteren Knud Romer havde en artikel om ham Weekendavisen i 2009, og den er med en enkelt rettelse optrykt i hans Kort over paradis fra 2018.
I det følgende gennemgår jeg nogle af Amans tanker om maledicta i internationalt perspektiv suppleret med nogle eksempler, jeg selv har samlet op gennem årene.
Ny terminologi
Ifølge Aman giver det i en interkulturel kontekst ingen mening at bruge de gængse europæiske definitioner bandeord og skældsord, som vi ikke en gang selv kan blive enige om. For danske og tyske præster er bandeord ord med relation til Biblen, men i England og USA inkluderer termen swearwords også ord som asshole og bitch. Aman opfandt derfor termen maledicta, der skulle dække enhver form for aggressiv sprog- sprogbrug. Maledicta kan ikke oversættes ved hate speech, da dette udtryk er knyttet til aggressiv omtale af en gruppe mennesker, ikke tiltale af enkeltpersoner. I udtrykket Din klaphat er klaphat et maledicta, og et skældsord, men hverken et bandeord eller et eksempel på hate speech.
Satans!
Maledicta har ifølge Aman den primære funktion af få luft, at få frustration ud af kroppen. I psykologien taler man om en kausalkæde af tre elementer: Frustration, affekt, aggression, - eller sagt på en anden måde: Der sker et eller andet. Folk hidser sig op, og det må ud. Man skal sparke en person i maven, smide en bombe eller skrige For hede hule helvede!, Satans! Fuck”, Shit! eller andet forbudt eller grimt. Hvad man vælger handler om kulturkreds, socialt lag og alder. Marianne Ratchjes undersøgelser viser, at ældre bruger de religiøse i højere grad end de yngre, og folk under 30 foretrækker ord som fuck og shit. Det mest populære maledicta i Danmark er sgu, men her kan vi så ikke blive enige om, hvorvidt det er et bandeord eller blot et grimt ord.
Fysisk lettelse
Selve ordets udtale er en stærkt medvirkende årsag til dets popularitet. De ord, der bruges som udråbsord, virker mest lindrende, hvis de kan udstødes med fuld kraft med en konsonant og hård udgang. Det giver langt mere ro i sjælen at råbe fanden, fuck, shit, satan, lort, svin, gris og idiot, end ord med vokal og e-endelse som abe og okse.
Hunden og æslet
Skældsordene er knyttet til de forskellige kulturer, og det er ikke altid muligt at identificere et skældsord ud fra betydningen. Ifølge Aman er de ældste kendte skældsord henholdsvis hund fra det gamle indiske Rigveda og æsel fra gamle ægyptiske hieroglyffer.
Brugen af dyr som maledicta har været udbredt i mange kulturer, men det er ikke de samme dyr, der bruges.
I Danmark har vi en uforholdsvis stor mængde af udtryk med svin, gris, so, ko, lus og torsk, men selv om vi også har æsler og muldyr her, bliver de ikke brugt som maledicta her, i modsætning til Tyrkiet, hvor æsel essek er (æsel) noget at det værste, man kan beskylde en mand for at være.
Elefantrøv og hunskildpadde
Det kan være svært at gennemskue de forskellige kulturers maledicta. En europæisk kvinde, der bliver sammenlignet med en elefant i Afrika, vil sandsynligvis tro, at hun bliver hånet, fordi hun er for tyk, men i Afrika handler det i højere grad om elefantens rynkede bagdel. Du er grim og gammel, betyder det.
I Kina bruges skildpadden ofte. En sur kineser kan udbryde: Din mor er en skildpadde! Nå ja, hun er måske lidt langsom, vil en dansker måske tænke, men hvis man lever tæt på skildpadder, vil man vide at hun-skildpadder kopulerer med alle de han-skildpadder, de kommer i nærheden af, og hvis man medtænker den kinesiske sexualmorals vægt på monogami, er udtryk som luder og bitch det rene vand ved siden af det kinesiske ord for hunskilpadde.
Din far er en nar
Dette med, at det er kineserens mor, der beskyldes for noget slemt, kender vi ikke i Danmark. En ordveksling som Din far er en idiot! - Ja, det synes jeg også! er ikke urealistisk her, men i mange andre kulturer hører fornærmelser af familiemedlemmer til i den værste kategori af maledicta.
Hvis en araber siger til en anden araber, at han vil prutte i hans fars skæg, er der tale om en alvorlig hån, for det er udtryk for en total mangel på respekt for familiens overhoved. Det er næsten lige så slemt som at sige til en anden, at han kan prutte i profetens skæg.
Fornærmelserne er så forskellige, at vi ikke altid kan genkende dem for fornærmelser. Den, der kalder en hindi-talende for en sala, det betyder svoger, siger dermed Jeg har haft sex med din søster, og hun – ikke den talende – er derfor i hindi-optik en ludder.
Maledicta med relation til familien er imidlertid ved at vinde fodfæste i Danmark. Specielt unge mennesker, og ofte unge med relation til indvandrermiljøet, hvor man i høj grad er loyal to familia kender allerede den type verbale aggressioner fra deres egne sprog. Et meget frekvent tyrkisk udtryk, når man vil håne en mand er orusbu cocugu (søn af en ludder) og herfra er der ikke langt til at overtage det amerikanske son of bitch.
Lort og pis
Ifølge Aman er det typisk for de protestantiske og i Amans optik puritanske lande at bruge tabuord som lort og pis, og når vi tænker på danske ukvemsord, så er udbrud som Sikke noget lort og beskyldninger som Din lille lort! ganske udbredt. Men lige såvel som man kan afvise en person ved at bede ham skide i havet, kan man bruge skide og pisse som forstærkende adjektiver i både positiv og negativ betydning. Du er skidesød og pissegod til at synge kan man sagtens sige, og her modsiger dansk sprogbrug den internationale bandeordsekspert, Reinhold Aman, der hævder, at de fækale udtryk altid bruges negativt.
Måske er der noget typisk i, at den type skæg, der på mindre pænt dansk går under betegnelsen lokumsbræt i indvandrerkredse kaldes motherfuckerskæg.
Jeg vil skide på Gud, på korset og tømreren, der har lavet det!
I det protestantiske Danmark har vi kun udtryk med Gud, Fanden, Satan og helvede, men katolikker kan derudover bande ved Jesus, Maria og diverse apostle.
Italienerne kan råbe Mama Mia uden at komme til at tænke på ABBA, og de mere ordrige kan ifølge Aman hvæse: Ved de 12 apostles 24 æg og Jeg vil skide på Gud, på korset og tømreren, der har lavet det –og på den ludderkælling, der har plantet træet.
Åndssvage og indianere
Skældsord med relation til handicap er kendt over hele verden. I Danmark er de stort set alle blevet afløst af videnskabelige termer, så åndssvage er blevet udviklingshæmmede, et sindssygehospital er et psykiatrisk center og en spasser er en person med en spastisk lammelse. Alligevel hænger de gamle begreber ved.
Men hvor det at være åndssvag, sindssyg og spastiker altid har været negativt, oplever vi nu en modsat bølge, hvor udtryk, der tidligere har været neutrale, bliver tillagt en aggressiv betydning. Hvor børn tidligere har leget cowboydere og indianere, blev der i sommeren 2018 nedlagt forbud mod at bruge ordet indianer i forbindelse med et ruskursus på Københavns Universitet. Ordet neger bør ikke anvendes, og heller ikke ordet zigøjner, selv om begge ord har været anvendt neutralt tidligere, jf. H.C. Andersens digt Negerkongens datter og det tidligere så populære forlystelsesetablissement Zigøjnerhallen på Amagerbrogade. Stor undren vagte det så, da Det Danske Sprog– og Litteraturselskab i 2017 stolt anførte ordet grønlænderstiv på deres pr-materiale med eksempler på de nye ord, de havde optaget på ordnet.dk. Sådan går det lidt frem og tilbage med vurderingen af, hvilke ord der er stuerene, og hvilke der ikke er det.
Malediktologiens anseelse
Mange synes, at det er mindre fint at forske i bandeord end i f.eks. sproghistorie eller moderne grammatik, men emnet malediktologi er blevet mere respekteret gennem de seneste 20 år, og i Danmark har vi også fået en bandeordsforsker, nemlig Marianne Ratchje, der om en måned tiltræder en stilling i Dansk Sprognævn. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det.
