Den Danske Sprogkreds

Blog

Sprogblomster

Er sprogblomster noget smukt og kreativt eller det modsatte? Adrian Hughes' brug af ordet i forbindelse med hans fødselsdagsinterview med dronning Margrethe kunne skabe tvivl.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dronningen uddeler sprogblomster i anledning af sin fødselsdag. Sådan lød overskriften i et nyhedstelegram fra Ritzaus bureau i anledning af, at dronningen havde ladet sig interviewe af Adrian Hughes fra det populære radioprogram Klog på Sprog, som blev bragt på hendes 81 års-fødselsdag den 16. april i år.

Den klassiske betydning

Ordet sprogblomster er et særligt dansk ord. Man kan ikke tale om language flowers, Sprachenblumen, le blume de la langue.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog, der beskriver det danske sprog i perioden fra 1700 til 1955. bruges ordet sprogblomst

næsten kun (nedsæt.) om kunstlet, unaturligt (alt for “blomstrende”) udtryk ell. (iron.) om meget uskønt, groft, vulgært udtryk, grov sprogfejl og lignende.

Forfatteren og redaktøren Peder Andersen Skovrøy, der var en ivrig forkæmper for det danske sprog i Sønderjylland, brugte f.eks. udtrykket om det, han ikke brød sig om:

Det (var) skam ikke sødt duftende Sprogblomster, der udveksledes.

Den modsatte betydning

I den moderne Den Danske ordbog (ordnet.dk), der løbende opdateres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er ordet sprogblomst blevet tvetydigt, så det nu også tillægges betydningen elegant sprog.

ord eller udtryk der skiller sig ud fra det neutrale sprog ved at være elegant, ved

at være groft eller upassende eller ved at være fejlagtigt på en morsom måde.

Desværre angives der ikke et eksempel på elegante sprogblomster, men kun et eksempel fra det populærvidenskabelige tidsskrift Mål og Mæle, hvor det bruges om fejlagtig, muligvis morsom sprogbrug:

I Undervisningsministeriet ... er man betænkelig ved at offentliggøre en liste over sprogblomster plukket i studentereksamensstilene Mål og Mæle, 1998.

I sprog- og Litteraturselskabets base over sprogbrug findes der ingen eksempler på brug af ordet sprogblomst i betydningen ”elegant sprog”, men derimod en bredside mod Sprognævnets markedsføring af den forkerte betydning:

Aftalen har ved siden af sit prosaiske formål også været sprogfornyer. Den har

plantet sprogblomsten "medindflydelse " i det danske sprog. Ukrudtet er si den luget ud af bedet, men næres på grøftekanten fortsat af sprognævnets pleje. (Aktuelt, 18.6.1997)

Noget kunne tyde på, at den anonyme skribent i Aktuelt har ret, for det har faktisk frem til i år, været vanskeligt at finde udtrykket sprogblomster brugt i betydningen elegant sprog.

Realitydansk

I betydningen forkert, men ofte morsomt sprog, er ordet sprogblomst ofte blevet sat på reality-stjernen Amalie Szigethys sprog. Den dengang 18-årige Amalie Szigethy blev i 2010 kendt som deltager i Paradise Hotel, og her charmerede hun seerne i en grad, at hun allerede året efter fik sit eget tv-show. Amalies verden kørte fra 2011 til 2014) og i dag er hun aktuel i reality-serien Forsidefruer på program TV3, der foreløbig har kørt i ni sæsoner. Amalie Szigethy roses gang på gang i medierne for sin brug af sprogblomster. F.eks. hed det i Billedbladet den 14.11.2012:

"Amalies verden" er tilbage på TV3 og hermed også nye sprogblomster fra den 21-årige reality-stjernens side. Alene i andet afsnit byder Amalie Szigethy på sin helt specielle opfattelse af virkeligheden og sit helt specielle nydanske såsom:

- Man kan ikke gøre noget. Det er reglerne. Det er "fucking" Janteloven. Jeg hader Janteloven. Jeg synes, det er grimt, at der skal sidde én og lave regler for, hvad man må, og hvad man ikke må. Det er virkelig et meget sjovere liv, hvis man bare glemmer reglerne og siger: "Fuck Janteloven!"

Lad os nævne nogle flere af Amalies sprogblomster.

Av mine stiletter! Halvdelen af Danmarks befolkning har sikkert siddet i fodlænke. Så må folk tage en småkage og tørre øjnene. Det er det, som jeg udstråler og siger til dig. Vi har det med at slå op med hinanden. Det kan kun gå for hurtigt.

Når jeg har fået kritik, er jeg ikke gået ned i det sorte kul.

Min mor og jeg er som kop og kande.

Det var ikke kun hentydet til mig. Det var hele Paradise-receptet.

Det er jo bagtid, og nu er vi her.

Jeg lægger mig ned på alle fire og siger undskyld.

I Amalie Szigethys tilfælde er man som seer altid i tvivl om, hvorvidt Amalies sprogblomster er uønskede fortalelser eller bevidst underholdende sprogbrug.

Sprogblomster som slang og dialekt

Kør en kredkåe svupsakker ind til sofabordet og skru tål´d af en flaske sodavand, fyld en gebommelrig bunke slik i slikskålen, og sæt dig godt til rette. Det er tid til Sprogblomster, quizzen, der gør dig klogere på de danske dialekter.

Sådan lyder teaseren til TV Midtvests program Sprogblomster - det skønne danske sprog. Her bruges begrebet sprogblomster ikke om det fejlagtige sprog, men om slang- og dialektpræget sprog. Elementet underholdende er dog stadig til stede.

Uddeler dronning Margrethe sprogblomster?

Ud fra denne analyse af begrebet sprogblomster kan man undre sig over formuleringen Dronning Margrethe uddeler sprogblomster i anledning af sin fødselsdag. At dronning Margrethe er en særdeles velformuleret og kreativ sprogbruger er hævet over enhver tvivl. Af interviewet fremgik det, at hun selv lægger vægt på formuleringerne. Bl.a. sagde hun:

Der skal ikke være ”støv på det, man siger”

Jeg kan ikke lide, at man kan mærke, at ordene er fisket op af bøtten, og der er de igen.

Adrian Hughes havde gjort en fin research og bl.a. fundet frem til følgende eksempler på original udtryksform, der udover det legendariske udtryk ”dumsmarte bemærkninger” fra nytårstalen i 1984 viste eksempler på udtryk, som dronningen selv har skabt:

tåkrummende

Bunden gik ud af historien.

Så stod hele horisonten i flammer.

Som et stykke hugget sukker, der opløses i varmt vand.

H.C. Andersen må have lignet en forvokset hejreunge.

Det er sjove og rammende udtryk, men er de ikke netop elegante og bevidst morsomme? Og ville dronning Margrethe, der normalt bruger ordene i en konservativ betydning, og sandsynligvis aldrig kunne finde på at bruge udtrykket bjørnetjeneste i betydningen ”en meget stor tjeneste” kunne finde på at anvende ordet sprogblomster i betydningen elegant sprog?

Hvis man spidser ører og lytter efter, hvem der siger hvad i interviewet, viser det sig da også, at det er radioværten, Adrian Hughes, der bruger udtrykket i den positive betydning. I et oplæg til afspilningen af en række klip fra dronningens siger han:

Jeg tillader mig at spille enkelte af dronningens sprogblomster.

Dronningen virker på ingen måde, som om hun bliver fornærmet over en formulering, der kan forstås som en kritik af hendes sprogbrug, men undlader selv at bruge udtrykket i sine kommentarer til eksemplerne. Adrian Hughes brug af ordet sprogblomst var i dette tilfælde – netop en sprogblomst i den klassiske betydning.