Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Der er penge i bogstaverne æ, ø og å

Markedsføringen af de danske mejeriprodukter syd for grænsen er ganske effektiv.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opdateret efter aftale med Lise Bostrup, red.:

Det er imidlertid ikke alle danske mærker, der sælger lige godt. Kærgården sælger f.eks. betydeligt bedre i Tyskland end Lurpak.

Dansk smør er dyrere end tysk smør

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Danske produkter er traditionelt dyrere end tyske, men selv om 250 gram dansk smør koster 50-70 % mere end tysk smør, putter tyskerne store mængder dansk smør i indkøbskurvene i de tyske supermarkeder. Dansk smør bliver forbundet med høj kvalitet, dyrevelfærd og første klasses forarbejdning.

Æ, Ø og Å

Hvordan kan tyskerne så vide, hvilke produkter der er danske, og hvilke der ikke er det? Jo, det kan enhver da se med et halvt øje:

Den tyske sprogforsker, Reiner Pogarell, beskrev i en artikel i Modersmål-Selskabets blad Sprog & Samfund i november 2017, hvordan tyske kunder fejlagtigt tror, at danske produkter hedder noget, der indeholder mindst et af bogstaverne æ, ø og å. Kærgården er dansk, Deutsche Markenbutter, Alpfein og Asendorfer er tysk.

Jeg beklager, at referensen til Reiner Pogarells artikel ved en fejl var faldet ud i den første version af mit blogindlæg på Folkeskolen.

Falske venner

Det er imidlertid ikke alle de firmaer, der har navne med æ, ø og å, der er danske. De store tyske lavprissupermarkedskæder har konstrueret hver sin tyske variant af dansk smør.

Sødergården

Tysklands største mejerivirksomhed Müller Group har et produkt, der minder en del om Kærgården. Produktet kaldes Sødergården og forhandles i Danmark bl.a. af Lidl.

Navnet Sødergården har tyskerne selv konstrueret, og for dem har det sandsynligvis været afgørende, at navnet indeholder både et ø og et å, at det ikke i forvejen var et indregistreret varemærke og at gården af mange tyskere vil blive anset for at være en dansk pendant til det tyske Garten, altså have. En sød have måske? Det er selvfølgelig skrupforkert, men associationerne er positive.

Smørbotte

Et problem med Lidls Sødergården er, at en tysk kunde ikke umiddelbart kan gennemskue, at der er tale om smør. På dette punkt har butikskæden Netto været lidt smartere i konstruktionen af deres brand Smørbotte.

De danske kunder vil måske mene, at der er tale om noget med en bøtte med smør, mens tyskerne kan opfatte botte som en dansk form af Butter. Det er lige så forkert som at Sødergården er en sød have, men hvad pokker gør det, når kunderne langer til sig af det billige tyskproducerede danske kvalitetssmør.

Mælkebøtte

Supermarkedskæden Aldi har et tredje bud på et danskklingende brand. Ordet mælkebøtte indeholder både et æ og et ø. Danskere tænker måske på, at de arme køer er blevet fodret med giftige mælkebøtter og vender tommelfingeren nedad. Sådan tænker Aldis tyske kunder ikke. De gule ukrudtsblomster hedder Löwenzahn på tysk, så i stedet ser de et ord, der er sammensat af mælk = Milch og bøtte =  Butter. At det danske ord bøtte ikke betyder Butter, men Eimer, spiller ingen rolle, når dagens indkomst gøres op.

Værsgo og spis – prima, prima aus Dänemark.

Powered by Labrador CMS