Den Danske Sprogkreds
Blog
Tyren skal tages ved hornene – ikke ved halen
Det danske sprog er ikke blot et blot et kommunikationsmiddel, der overfører et indhold fra den ene person til den anden. Sproget er i den grad præget af det samfund, det er opstået i, og der er næppe andre sprog i verden, hvor der springer så mange fnysende tyre og buhende køer rundt.
Georg Brandes holdt meget af udtryk, der oste af maskulinitet, og når han skulle håne samtidens opportunister, så hævdede han, at de ”lod Vanskelighederne ligge og hellere tog Tyren i Halen end ved Hornene”. Nej, man skulle, som hans samtidige Sophus Schandorph udtrykte det gå på med hornene, så man på den måde kunne tyre sine modstandere, selv om de de slog sig i tøjret.
Mænd må passe på, at andre mænd ikke giver dem horn i panden. Hvis det alligevel sker, kan det let føre til, at de får et horn i siden på dem, og så bliver det svært at blæse i samme horn.
Hvis man kvajer sig rigtig meget, kan man miste retten til at blæse i flokkens horn og måske ligefrem blive buhet ud af flokken.
Som en gammel tyr med stive horn, må man falde til patten og acceptere, at man bliver sat i bås, og så kan man stå der og tygge drøv og hænge med mulen sammen med køerne, der heller ikke fatter en bjælde, men står og glor, som de plejer at glo, når de bliver udsat for rødmalede porte, tog og slagtepistoler.
