Den Danske Sprogkreds

Blog

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 6. december

Udtrykket "at bøje noget" i neon rummer elementer fra vidt forskellige traditioner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udtrykket at bøje noget i neon betyder at forklare noget meget pædagogisk. Det har eksisteret i det danske sprog siden midten af 1960erne og bruges ret hyppigt. Det har imidlertid en lidt uheldig klang, og en lærer bør nok undlade at stille sin klasse spørgsmålet: Har I forstået det, eller skal jeg bøje det i neon for jer? Udtrykket forudsætter nemlig, at den talende anser den, han/hun taler med for at være ret langsom i opfattelsen.

Neon i Danmark

Neon er som bekendt et grundstof, og det kan bruges i glasrøret hvor udvikler gas, der har et rødligt skær. Neonrøret kom til Danmark i 1920erne, hvor Carlsberg brugte det til at udsmykke sin obelisk, og i 1936 satte Irma den legendariske høne op ved Sortedamssøen i København, hvor den kun afbrudt af mindre pauser lagde et æg 7 gange i minuttet frem til 2017, hvor den pga. renovering kom til Lolland, hvor den fortsætter sin produktion af neon-æg. Irmahønens mange venner kan imidlertid se frem til, at den om få år vil vende tilbage til sin vante plads. I hønens snart 100 årige levetid har neonrørene imidlertid mistet deres status som sensationer og bruges som billig oplysning i fabrikker og kældre.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Lys og pædagogik?

Sammenhængen mellem neon og pædagogik er lyset. Forestillingen om at visdom og lys er knyttet sammen har både rødder i Biblen og i oplysningstiden, og i vores sprog eksisterer der mange udtryk, der er baseret på denne sammenhæng:

Nu dæmrer det for mig, kan jeg sige, hvis jeg er ved at forstå noget. Dæmre hænger sammen med solopgangen, hvor himlen i dæmringen langsomt farves først rødlig, og senere – hvis vejret er til det – bliver blå. Der gik en prås op for ham, kan man sige om en person, der pludselig fattede et eller andet. En prås - eller en tælleprås - er et tællelys, en slags stearinlys, der kan oplyse et rum. Oplyse noget. Kaste lys over noget. Bringe noget frem i lyset. Komme for dagens lys. Se dagens lys. Det danske sprog vrimler med klassiske udtryk om lyset, som bringer klarhed og viden, og så er der kommet nye elektriske til så som at få noget ind på lystavlen eller at noget fiser ind på lystavlen.

Hvorfor bøje neon?

Det kan være svært at give forklaringer på faste udtryks opståen, men et bud på, hvordan udtrykket at bøje noget i neon kan være blevet til, kan handle om engelsk påvirkning. På engelsk spørger man en person, der har lidt svært ved at fatte en pointe: Do you want me to spell it out? Vil du have mig til at stave det for dig. Med lidt fantasi kan man kombinere dette med udtrykket om lystavler til en forestilling om at stave noget sig i store selvlysende, bøjede neonbogstaver.

De forskellige udtryk med lys og neon er med i den kommende udgivelse Med ja-hatten på. Faste udtryk i det moderne danske sprog, Forlaget Bostrup, 2019.