
Den Danske Sprogkreds
Blog

Er man dømt syg, hvis man får en sygdom?
Et eksempel på ord og orddele med samme form, men forskelligt indhold.
Et bekymret medlem af Sprogkredsens Facebook-gruppe undrede sig for nylig over sammensætningen af syg og dom, og spurgte, om det virkelig betød, at man var dømt syg, hvis man fik en sygdom.
Vi svarede: beroligende:
Nej, det er man ikke.
En dom, som kan fældes i retten, har ikke noget at gøre med afledningsendelsen -dom.
Afledningsendelsen -dom kan i forbindelse med tillægsord og navneord betegne
1) en tilstand / periode som f.eks. fattigdom, barndom,ungdom og alderdom
2) eller en/religion, lære eller lignende som i kristendom og jødedom.
Man kan sammenligne det med ordet skab, som findes som navneord i sammensætninger som klædeskab, køkkenskab og pengeskab, og afledningsendelsen –skab, der findes i klogskab, dovenskab, fjendskab og ondskab, eller ord, der er sammensat med navneordet ske som f.eks. grydeske, der heller ikke har noget som helst at gøre med en sygeplejerske og syerske.