Den Danske Sprogkreds

Blog

Dronningens nytårstale i sprogligt perspektiv

Dronning Margrethes nytårstale indeholdt tre sproglige ændringer i forhold til de tidligere år.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 31. december kl. 18.00 holdt Dronning Margrethe nytårstale til det danske folk. Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972, og denne tale var altså nummer 49.

Talen var meget smuk, og dronningen fremførte den, som om hvert ord kom fra hendes hjerte. Proceduren er ellers, at dronningens taler bliver udarbejdet i Statsministeriet, og at dronning så efterfølgende får mulighed for at rette i den. Det siges, at hun gør ganske meget ud af dette arbejde, men det er ikke muligt at få indsigt i, hvordan det oprindelige udkast var formuleret. Uanset hvad, så var det en stærk og klar tale til nationen i en svær tid. Det var en tale, der lå i forlængelse af traditionen, men også en tale, der indeholdt brud med tidligere sproglige formuleringer.

Direkte tiltale i 2. person

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Årets tale var den hidtil mindst formelle af alle dronningens taler, og for første gang tiltalte hun lytterne direkte og uformelt.

Afslutningen af talen plejer at lyde ”Gud bevare Danmark”.

I år sluttede dronningen med ordene ”Gud bevare jer alle sammen. Gud bevare Danmark.”

Der var ikke bare tale om et brud på den vante formulering. Det var også et brud på stilen i årets tale, for dronningen talte gennem hele talen, som hun plejer om en lang række af personer og institutioner, som alle blev omtalt i 3. person: ”Mine tanker går i aften til de danske i udlandet og til de mange med danske rødder, som føler en dyb tilknytning til Danmark”, sagde hun f.eks.

Hvis hun ville have været konsekvent, skulle hun have sagt ”Mine tanker går i aften til alle jer danske i udlandet …”, men det gjorde hun ikke. Skiftet fra 3. person til 2. person flertal, altså fra ”de danske” til ”jer”, skabte et overrumplende klimaks, men samtidig rejser det også spørgsmålet: Vil dronningen fra nu af anvende formerne ”I” og ”jer” i henvendelser til hele folket? Vil hun også bruge denne form, når hun f.eks. indvier nye institutioner og holder festtaler? Næppe. Men skal det danske folk være “I”, men modtagerne af ridderkorset være “De”? Dronningens skift af tiltalepronomen skaber spænding for fortsættelsen.

Politiet – de

En anden måde at bruge pronomener på, som brød med hendes tidligere stil, var brugen af pronomener i relation til politiet. ”Jeg sender mine nytårsønsker til Politiet med en tak for deres indsats i det forløbne år. De har haft mange udfordringer udover de sædvanlige. Det har ikke været let, men vi har alle meget at takke dem for – de er med til at sikre, at livet i Danmark kan være trygt.”

Dronningen henviser til politiet med de, dem og deres.

Danmarks Politi bruger på www.Politi.dk konsekvent pronomener i ental. Her er et tilfældigt eksempel fra den 30.12.20: 18-årig sigtet for affyring af fyrværkeri mod politiet. Midt- og Vestjyllands Politi har i dag rejst sin første sigtelse efter straffelovens § 119 b.

Det er et tilbagevendende spørgsmål i sprogrigtighedsdebatter, hvorvidt det hedder Familien købte sit eller deres hus i 2009, og Man var utilfredse eller utilfreds med ændringerne. I daglig tale bruger man ofte flertalsformerne ud fra en logik om, at familien består af flere personer, men i mere formelt talesprog og i skriftsprog foretrækker man entalsformen ud fra den grammatiske formulering. Mange professionelle sprogbrugere har imidlertid en salomonisk løsning: De formulerer simpelthen deres sætninger, så problemet slet ikke opstår. “Jeg sender mine nytårsønsker til politiet med tak for den fornemme indsats. Der har været mange udfordringer … men vi har alle meget at takke for – politiet er med til at sikre …” Hokus-pokus – problemet er pist væk.

Udtalen af a

I 1960’erne var der en voldsom debat om brugen af det såkaldt ”flade a”. Det flade a udtales længere fremme i munden end det dybe. Ord som “svane”, “kan”, “flaske” og “kat” udtales ifølge lærebøger i dansk udtale som fortungevokaler med spredte læber, mens “hare”, “har”, “kamp” og “pakke” udtales med bagtungevokaler og mere åbne læber.

Ordet Danmark har i dag et fortunge-a i første stavelse og et bagtunge-a i anden.

Dronning Margrethe har imidlertid helt frem til og med talen i 2019 udtalt begge a’er i Danmark som bagtungevokaler i den faste afslutning. Gud bevare Danmark, men i årets nytårstale udtalte dronningen alle a’er efter de moderne regler.

Den mindst formelle af alle dronningens taler

Brugen af den direkte uformelle tiltale af tilhørerne, flertalsformen i forbindelse med politiet og det flade a er alle træk, der trækker dronningens nytårstale i retning af det uformelle. Måske lægger hun op til en endnu mere uformel tale næste år, når hun holder sin tale nr. 50. Måske lægger hun op til en mere glidende overgang til den tid, hvor kronprins Frederik skal overtage nytårstalen. Vi får se.

Powered by Labrador CMS