Den Danske Sprogkreds
Blog
H.C. Andersens zombie
I weekenden var Danmark fyldt med små udklædte zombier med hvid og sort make-up. Mange tror, at forestillingen om zombier er kommet hertil fra Amerika inden for de seneste år, men det er ikke rigtigt. H.C. Andersen kendte også til zombier.
H.C. Andersen fik den 19. maj 1838 udgivet en lille bog med titlen Tre Digtninger. Et af digtene bar titlen Det har Zombien gjort og handlede om afrikanske slaver i Europa.
Digtet om zombien foregår i Spanien, og H.C. Andersen forklarer læserne, at en zombie er noget som man i Afrika kalder "Nissen, efter Negerfolkets Tro”.
Zombien driver ligesom nisserne gæk med folk ved i nattens mulm og mørke at flytte rundt og ændre på ting. H.C. Andersen sætter scenen til Sevilla, hvor en gruppe kunstnere arbejder på udsmykningen af domkirken, og zombien deltager i nattens mulm og mørke i arbejdet til stor forbavselse for kunstnerne, der kommer om morgenen for at begynde dagens arbejde:
”Mine Pensler ere vaade!”
Raabte høit en Tredje der:
”Det er ei den første Morgen,
Sligt er mødt os Alle her!”
…
”Svar dog, hvo har malet dette?
Svar mig ! Jeg det vide vil!”
Zombien har gjort det, Mester!”
Her gaar det ikke rigtigt til!
Alle har imidlertid overset to sorte slaver, en far og en søn. Faderen elsker sin søn overalt og er bange for, at han skal blive taget af zombien.
”Jeg er ei for Zombien bange!”
Men hvis Dig han tager bort,
Staar jeg jo i Verden barnløs,
Barnløs, det er altfor haardt!”
”Du min Slavestand mig mildner!”
”Fader, jeg har meget grædt!
Være slave, o hvor grusomt! –
”Barn, Vorherre vilde det!”
”Fader, Frihedstimen kommer,
Jeg i Drømmene den saae!
Sov nu Du! Naar Zombien kommer
Muligt Hjelp fra ham vi faae.”
Og slavedrengen får ret. Det bliver afsløret, at det er ham, der maler, og den store kunstner, Don Murillo, undrer sig:
”Dreng, hvo lærte Dig at male?”
”Herre, Du!” - ”Hvad jeg?” – ”Ja du!”
”Jeg har aldrig underviist dig!”
”Men jeg Dig jo male saae,
Og naard Du de Andre lærte,
Stod og hørte jeg derpaa!”
”Bed om Frihed!” raabte andre.
”Nu din Trældom er forbi!”
”Frihed!” råbte Drengen, ”Frihed!
Herre giv min Fader fri!”
Og Murillo brast i Taarer,
Slutted’ Drengen i sin Favn,
”Han og Du er frie, I Kjære!
Værdig er Du Kunstner-Navn!”
…
Negeren, den glade Fader,
Hørte, undred’: ”O, hvor stort!”
Drengen smilte gjennem Taarer:
”Fader, det har Zombien gjort!”[1]
H.C. Andersen Historien om den kunstnerisk begavede negerdreng, der vinder friheden for sig og sin far, er faktisk ganske vellykket med hensyn til vers og rytme, og han holdt selv af det og tog det ved flere lejligheder frem og læste det højt i selskabelig sammenhæng. I dag er det så godt som glemt.
[1] Her citeret efter H.C. Andersens Samlede Skrifter, 12. bind, 1879.
