Den Danske Sprogkreds
Blog
Hvorfor hedder flod i flertal ikke flødder?
I 2015 skrev den chilenske forfatter Gonzalo Varga et digt om sine udfordringer med at tilegne sig det danske sprog. Henrik Borg Jensen og Lise Bostrup fra Den Danske Sprogkreds har bearbejdet det, så det kan synges på Kai Rosenbergs gamle sang om Spørge-Jørgen fra 1938. Børnebogen Spørge-Jørgen var illustreret af Storm P.
1. Nu skal vi fortælle jer om sproget, / det, som I skal bruge her hver dag, / sproget, som I må få ind i låget, / for at I kan svinge Danmarks flag. / Ordet lås i flertal hedder låse. / Det er ganske nemt at få det lært. / Gås i flertal hedder ikke gåse. / Nej, det hedder gæs! Det er lidt sært! /
2. Ordet fod i flertal hedder fødder. / Det er svært at sige, men så kært. / Flod i flertal hedder ikke flødder; / floder siger vi, det har vi lært! / Taler vi om to, så si’r vi disse. / Taler vi om en, så si’r vi den. / Men det hedder altså ikke pisse, / når vi danner flertalsform af pen. /
3. Sang kan være datidsform af synger. / Sangere har sunget mangen sang. / Gang er ikke datidsform af gynger, / Gyngende er ofte danskens gang! / Tog kan være datidsform af tage. / Toget tager vi hver en’ste dag. / Bog er ikke datidsform af bage, / bage, bager, bagte for og bag. /
4. Når nu bragte er en form af bringer, / kan man let forledes til at tro: / bagte er nok datidsform af binger. / Sig det ikke! Folk vil stå og glo! / Først når man kan høre tungen brække, / når I bruger -r på rette sted, / og I sætter ord i rigtig række, / skal I nok få lov at flage med.
